Hyaluronsyre – almindelige bivirkninger og risici

Hyaluronsyre i tabletter og injektioner er ikke det samme

Spørgsmålet om bivirkninger ved hyaluronsyre kan handle om forskellige produkter og måder at bruge hyaluronsyre på. Her er afgrænsningen vigtig: Hyaluronsyre, der indtages gennem munden, for eksempel i tabletform, bruges ikke på samme måde som hyaluronsyre, der injiceres i ansigtet som filler. De to former bør derfor ikke blandes sammen, når man fortolker oplysninger om bivirkninger.

De studier, som oplysningerne her bygger på, handler om ansigtsfillers. En scoping review samlede rapporterede reaktioner og komplikationer efter injektioner med hyaluronsyrefiller ved kosmetiske behandlinger i ansigtet. Oversigten omfattede 55 studier publiceret frem til 2024 med blandt andet studiedesign som kasuistikker, kasuistikserier og kohortestudier. Den beskriver altså injektionsbehandlinger – ikke hyaluronsyre i tabletter eller andre produkter, der indtages gennem munden (oversigten over rapporterede komplikationer efter ansigtsfillers).

En separat systematisk oversigt med metaanalyse undersøgte forsinkede inflammatoriske reaktioner efter hyaluronsyrefillers til kosmetiske formål i ansigtet. Den samlede 242 studier og supplerede oplysningerne fra kasuistikker med yderligere rapporter. Også denne oversigt undersøgte injicerede fillers, ikke tabletter. Resultaterne kan derfor ikke bruges til at sige, hvilke bivirkninger en tablet kan give, hvor almindelige de eventuelt er, eller hvordan en tablet bør doseres (oversigten over forsinkede reaktioner efter fillerinjektioner).

Hvad oplysningerne om fillers faktisk handler om

I oversigten over ansigtsfillers var blå mærker, iskæmi og ødem de hyppigst rapporterede reaktioner blandt de inkluderede studier. Oversigten beskrev også alvorlige komplikationer, herunder vævsnekrose og vævsemboli; nogle tilfælde førte til blindhed eller slagtilfælde. Det er oplysninger om komplikationer, der er rapporteret efter injektioner i ansigtet. De bør ikke præsenteres som bivirkninger ved hyaluronsyretabletter (oversigten over komplikationer ved ansigtsfillers).

Den anden oversigt handler mere specifikt om forsinkede inflammatoriske reaktioner efter fillerbehandling. Sådanne reaktioner blev beskrevet som sjældne i det analyserede materiale. Almindelige manifestationer var knuder, rødme, hævelse og hårdhed. Den anslåede forekomst, tidspunktet for reaktionernes begyndelse og tiden, indtil de gik over, gælder materialet om fillerinjektioner og kan ikke overføres til tabletter (metaanalysen af forsinkede reaktioner efter fillers).

Hvad kilderne ikke siger om tabletter

De tilgængelige kilder giver ikke grundlag for at beskrive bivirkninger, sikkerhed eller dosering af hyaluronsyre, der indtages gennem munden. De giver heller ikke grundlag for at bruge tal fra fillerundersøgelser som estimater for tabletter. At det samme stofnavn forekommer i begge sammenhænge, er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at risikoen er den samme.

Det betyder, at man ikke får et sikkert svar om tabletter ved at læse statistik fra undersøgelser af injektioner, hvis man søger efter bivirkninger ved hyaluronsyretabletter. Fillerstudierne kan beskrive hændelser, der er rapporteret i forbindelse med den behandling, de undersøgte, men de viser ikke, hvilke reaktioner der kan opstå ved et produkt, man sluger. Derfor angives der her ingen specifikke bivirkninger, sikkerhedsvurderinger eller doseringsråd for tabletter.

Denne forskel er også relevant, når man søger efter hyaluronsyretabletter: Information om et produkt til oral brug bør komme fra kilder, der faktisk undersøger oral anvendelse. Det gør de to tilgængelige oversigter ikke. Det mest korrekte er derfor at holde anvendelsesformerne adskilt og ikke lade resultater om ansigtsfillers give indtryk af, at de gælder kosttilskud i tabletform.

Sammenfattende gælder oplysningerne om blå mærker, iskæmi, hævelse, knuder og andre rapporterede komplikationer i disse kilder injiceret hyaluronsyrefiller i ansigtet. Kilderne besvarer ikke spørgsmålet om bivirkninger ved hyaluronsyre i tabletter. Her er der ikke grundlag for at udtale sig om bivirkninger, sikkerhed eller dosering af tabletter; man bør ikke drage konklusioner om disse spørgsmål ud fra fillerbehandlingerne.

Hvilke bivirkninger er rapporteret efter ansigtsfillers?

En oversigt over forskning i hyaluronsyrefiller ved kosmetiske injektioner i ansigtet kortlagde 55 studier med rapporterede reaktioner eller komplikationer. De hyppigst rapporterede reaktioner var blå mærker, iskæmi og ødem. Kløe forekom sjældnere. Oversigten beskriver, hvad der blev rapporteret i studierne; oplysningerne skal ikke fortolkes sådan, at alle, der får filler, rammes, eller som et estimat af risikoen for en enkelt person. Oversigten over bivirkninger og komplikationer ved ansigtsinjektioner omfattede forskellige studietyper og rapporterede resultaterne deskriptivt.

• Blå mærker: blev rapporteret i 56,4 procent af de inkluderede studier.
• Iskæmi: blev rapporteret i 45,4 procent af studierne.
• Ødem: blev rapporteret i 41,81 procent af studierne.
• Kløe: blev rapporteret sjældnere, i 3,6 procent af studierne.

Procenttallene angiver altså andelen af studier, hvor en reaktion blev rapporteret, ikke andelen af behandlede personer, der fik den. Det er en vigtig forskel, når resultaterne læses: De beskriver, hvor ofte forskellige reaktioner forekom i det indsamlede forskningsmateriale, men giver ikke i sig selv et direkte mål for sandsynligheden for en komplikation efter en bestemt behandling. Oversigten omfattede 55 studier, og materialet bestod hovedsageligt af kasuistikserier og kasuistikker. Sådanne rapporter kan vise, hvilke hændelser der er beskrevet, men resultaterne bør ikke læses som en sammenligning af risikoen mellem forskellige personer eller behandlinger.

Oversigten tog også alvorligere komplikationer op. Vævsnekrose blev rapporteret i 29,1 procent af studierne og vævsemboli i 20 procent. I nogle rapporterede tilfælde førte komplikationerne til blindhed eller slagtilfælde. Der er tale om alvorlige udfald, som forekom i det kortlagte materiale, ikke om almindelige reaktioner, man kan forvente efter en fillerbehandling. Procenttallene viser igen, hvor stor en andel af studierne der rapporterede den enkelte komplikation; de angiver ikke, hvor stor en andel af alle fillerbehandlinger der førte til nekrose, emboli, blindhed eller slagtilfælde. Disse komplikationer rapporteres i scoping reviewet, hvor de hyppigst rapporterede alvorlige komplikationer var vævsnekrose og vævsemboli.

Det er også vigtigt at holde forskellige anvendelsesformer adskilt. Disse oplysninger gælder hyaluronsyrefiller, der er injiceret i ansigtet af kosmetiske årsager. De handler ikke om hyaluronsyretabletter eller indtagelse gennem munden. Oversigten undersøgte ansigtsfillerprocedurer og de reaktioner og komplikationer, der er rapporteret efter sådanne injektioner. Studiernes udvalg handlede om facial filling med hyaluronsyre; resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til andre produkter eller måder at bruge hyaluronsyre på.

Samlet viser kortlægningen et bredt spektrum af rapporterede hændelser: fra blå mærker og ødem til sjældnere rapporter om kløe og alvorlige komplikationer. Da materialet hovedsageligt bestod af kasuistikserier og kasuistikker, er det mest retvisende at beskrive dette som rapporterede reaktioner efter injektionsbehandling, ikke som et fuldstændigt billede af, hvor ofte hver hændelse forekommer ved alle behandlinger. Oversigten rapporterede 55 studier, hvoraf 67,3 procent var kasuistikserier eller kasuistikker.

Forsinkede inflammatoriske reaktioner: tegn og forløb

Forsinkede inflammatoriske reaktioner, ofte forkortet DIR, er komplikationer, der kan opstå efter injektioner med hyaluronsyrefiller i ansigtet. En systematisk oversigt med metaanalyse beskriver dem som sjældne, men konstaterer samtidig, at tidspunktet og udtrykket kan variere. Grundlaget omfattede 242 studier, og oplysningerne fra kasuistikker blev suppleret med materiale fra yderligere 71 rapporter. Oversigten handlede om ansigtsfillers til kosmetiske formål; resultaterne skal derfor ikke læses som oplysninger om tabletter eller anden oral anvendelse af hyaluronsyre. Oversigten over forsinkede inflammatoriske reaktioner

I metaanalysen blev den samlede incidens anslået til 0,0005 hændelser pr. patientår. Det rapporterede 95-procents konfidensinterval var 0,0002–0,0013 hændelser pr. patientår. I oversigten svarede punktestimatet til omtrent én hændelse pr. 2.000 patienter med et års opfølgning. Det er vigtigt at fortolke tallet som et samlet mål for hændelser i studiematerialet, ikke som en individuel prognose eller en besked om, hvad der vil ske for en bestemt person. Konfidensintervallet viser desuden, at estimatet er usikkert og kan ligge både under og over punktestimatet. Metaanalysens estimat for incidens og konfidensinterval

Hvilke tegn blev rapporteret?

De udtryk, der ofte blev beskrevet i kasuistikmaterialet, var knuder, rødme, hævelse og hårdhed. Det er beskrivelser af rapporterede manifestationer, ikke en tjekliste, der alene kan fastslå, at der foreligger en forsinket inflammatorisk reaktion. Oversigten opsummerer, hvad der blev rapporteret efter behandling af ansigtet med hyaluronsyrefiller; den giver ikke grundlag for at drage konklusioner om de samme tegn efter indtagelse af hyaluronsyre gennem munden. Rapporterede manifestationer ved forsinkede reaktioner

Tegnene kan også være nødvendige at forstå i sammenhæng med forløbet. En knude, rødme, hævelse eller hårdhed, som bemærkes senere efter en fillerbehandling, kan passe ind blandt de manifestationer, der beskrives i oversigten, men oplysningerne siger ikke, at hvert sådant tegn betyder en DIR. Da sammenstillingen bygger på studier og rapporterede tilfælde, viser den, hvilke udtryk der forekom i materialet; den angiver ikke, hvordan en enkelt forandring skal vurderes. Oversigtens beskrivelse af kliniske manifestationer

Debut og ophør kan ligge langt fra hinanden

Medianen for tiden fra injektionen til debut var tre måneder. Det rapporterede spænd var bredt: fra to uger til tolv år. Medianen beskriver midten af det samlede materiale og skal ikke fortolkes sådan, at reaktionen typisk begynder præcis efter tre måneder hos hver person. Det store spænd viser, at den rapporterede debut kunne finde sted både betydeligt tidligere og langt senere end medianen. Oplysninger om tid til debut

Også tiden til ophør varierede. Medianen var 2,9 måneder, mens det rapporterede spænd strakte sig fra én dag til seks år. Det betyder, at materialet omfattede både kortere og betydeligt længere rapporterede forløb; medianværdien sammenfatter oplysningerne for gruppen og kan ikke bruges til at forudsige varigheden i et enkelt tilfælde. Tiden til debut og tiden til ophør er forskellige mål: Det første beskriver, hvornår reaktionen blev rapporteret at begynde efter injektionen, det andet hvor lang tid det rapporterede forløb tog om at gå over. Oplysninger om tid til ophør

Samlet beskriver oversigten sjældne forsinkede inflammatoriske reaktioner efter ansigtsfillers med flere mulige synlige manifestationer og stor variation i både debut og ophør. Tallene er samlede oplysninger fra studier og rapporter, ikke individuelle risikovurderinger. De gælder injiceret hyaluronsyrefiller i ansigtet og siger intet om bivirkninger eller forløb efter oral anvendelse. Systematisk oversigt og metaanalyse af DIR efter ansigtsfillers

Sådan skal resultaterne fortolkes – og hvad de ikke siger

Resultater om bivirkninger skal læses sammen med spørgsmålet om, hvad der faktisk blev undersøgt. De to kilder her handler om hyaluronsyrefillers, der injiceres i ansigtet ved kosmetiske behandlinger. De beskriver altså ikke hyaluronsyre i tabletform, og deres resultater kan ikke uden videre bruges til at sige noget om tabletters bivirkninger eller sikkerhed. Oversigten over reaktioner efter ansigtsinjektioner kortlagde rapporterede hændelser i forskellige studier, mens metaanalysen af forsinkede inflammatoriske reaktioner beregnede incidensen ud fra patientår. De besvarer dermed forskellige spørgsmål, og tallene skal ikke sammenlignes, som om de var samme type mål.

Rapporterede reaktioner er ikke en individuel risikoprognose

Den første oversigt omfattede 55 studier med forskellige designs: randomiserede studier, tværsnitsstudier, kohortestudier, caseserier og kasuistikker. Caseserier og kasuistikker udgjorde størstedelen, 67,3 procent. Studiernes størrelse varierede fra én til 5.000 deltagere. Oversigten sammenfattede, hvor ofte forskellige reaktioner blev rapporteret blandt de inkluderede studier. Den oplyste blandt andet blå mærker i 56,4 procent, iskæmi i 45,4 procent, ødem i 41,81 procent og kløe i 3,6 procent af studierne.

Det er vigtigt ikke at læse procentsatserne som andelen af personer, der får den enkelte reaktion, eller som et sikkert estimat af risikoen for en bestemt person. De beskriver rapportering i det samlede studiemateriale, hvor studiedesign og deltagerantal varierede. Kasuistikker og caseserier kan vise, hvilke hændelser der er blevet beskrevet, men de giver ikke i sig selv en stabil nævner til at beregne, hvor almindeligt noget er blandt alle, der får behandling. Derfor kan tallene ikke omregnes til en personlig sandsynlighed ud fra oplysningerne i oversigten. Kildens design og resultater

Patientårsmålet beskriver noget andet

Den anden kilde fokuserede på forsinkede inflammatoriske reaktioner efter ansigtsfillers. Den sammenvejede incidens pr. patientår og rapporterede en samlet værdi på 0,0005 hændelser pr. patientår med et 95-procents konfidensinterval fra 0,0002 til 0,0013. Forfatterne beskrev dette som svarende til én hændelse pr. 2.000 patienter med et års opfølgning. Det er et samlet mål fra studierne, ikke et løfte om, at en bestemt person har præcis den risiko. Metaanalysens incidensberegning

Resultatet varierede også mellem fillerrelaterede undergrupper. De rapporterede incidensværdier pr. patientår var 0,0044 for SHAPE, 0,0022 for Vycross, 0,0007 for NASHA og 0,0006 for HICE; for flere teknikker blev der ikke rapporteret nogen tilfælde under opfølgningen. Sådanne forskelle skal forstås inden for rammerne af de analyserede studier og deres opfølgning. At en undergruppe havde en bestemt estimeret værdi, eller at der ikke blev rapporteret nogen tilfælde for en anden, er ikke nok til at drage en generel konklusion om alle produkter eller individuelle behandlinger. Metaanalysens undergrupperesultater

Hvad kilderne ikke kan sige om tabletter

Da begge kilder handler om injektioner i ansigtet, giver de ikke grundlag for at angive, hvilke bivirkninger hyaluronsyretabletter kan have, hvor sandsynlige sådanne reaktioner er, eller hvilken dosis der ville være sikker. De giver heller ikke grundlag for at sammenligne tabletter med injicerede fillers eller for at rangordne forskellige tabletter og produkter. For denne artikel betyder det, at oplysninger om bivirkninger ved tabletter, individuel sandsynlighed, sikker dosis og produktforskelle må udelades. Det er ikke det samme som at fastslå, at tabletter ikke har bivirkninger; det betyder, at de angivne kilder ikke undersøger det spørgsmål. Oversigten om ansigtsinjektioner og metaanalysen om fillers

Forskelle mellem fillerundergrupper og begrænsninger

Forsinkede inflammatoriske reaktioner efter injektioner med hyaluronsyrefillers har ikke én rapporteret incidensværdi, der beskriver alle produkter eller teknikker hver for sig. I det systematiske review med metaanalyse i S2 blev incidensen også analyseret efter fillernes forskellige krydsbindingsteknikker. Forfatterne rapporterede estimerede hændelser pr. patientår for SHAPE, Vycross, NASHA og HICE. Resultaterne varierer mellem disse undergrupper, men hvert estimat skal læses sammen med sit konfidensinterval: Intervallet viser usikkerheden omkring den beregnede incidens og er en del af resultatet, ikke en detalje, der kan udelades.

• SHAPE (Stabilized Hyaluronic Acid And Purification Enhancement): 0,0044 hændelser pr. patientår (95 % KI 0,0006–0,0314).
• Vycross: 0,0022 hændelser pr. patientår (95 % KI 0,0011–0,0043).
• NASHA (Non-Animal Stabilized Hyaluronic Acid): 0,0007 hændelser pr. patientår (95 % KI 0,0003–0,0017).
• HICE (High Concentration Equalized): 0,0006 hændelser pr. patientår (95 % KI 0,0002–0,0025).

Tallene stammer fra den undergruppeanalyse, der er rapporteret i S2. De er estimater på gruppeniveau, ikke en individuel prognose og ikke et direkte mål for, hvordan en bestemt person vil reagere. Målet er desuden hændelser pr. patientår: Det relaterer antallet af rapporterede reaktioner til den samlede opfølgningstid. Det skal derfor ikke uden videre læses som en nøjagtig procentsats for hver behandlet person eller som en sammenligning mellem to individuelle behandlinger.

Oversigten oplyser også, at flere teknikker, herunder fillers baseret på CPM (Cohesive Polydensified Matrix), ikke havde rapporterede tilfælde af forsinkede inflammatoriske reaktioner under opfølgningen i det analyserede materiale (S2). Formuleringen beskriver, hvad der blev rapporteret i de inkluderede data. Den viser ikke, at en reaktion er umulig, at teknikken er uden risiko, eller at resultatet gælder alle brugere, produkter og opfølgningsperioder. Hvis et materiale ikke indeholder rapporterede hændelser, kan det skyldes, hvad der blev observeret og dokumenteret netop i dette materiale; fravær af rapporterede tilfælde er ikke det samme som bevis for, at risikoen er nul.

Intervallernes bredde er også relevant, når undergrupperne sammenlignes. SHAPE-estimatet har et betydeligt bredere 95-procents konfidensinterval, end det centrale estimat alene kan give indtryk af. Intervallerne for NASHA og HICE overlapper også. Derfor bør de nævnte tal gengives som separate estimater med deres respektive usikkerhedsintervaller og ikke omdannes til en rangordning af, hvilken filler der er sikrest.

Resultaterne gælder forsinkede inflammatoriske reaktioner efter æstetiske injektioner med hyaluronsyrefillers i ansigtet, hvilket er det spørgsmål, oversigten undersøgte (S2). De kan ikke bruges til at drage konklusioner om hyaluronsyre i tabletform: En analyse af fillerundergrupper beskriver ikke bivirkninger ved tabletter. Disse incidensværdier bør heller ikke blandes sammen med bredere sammenfatninger af forskellige reaktioner og komplikationer ved ansigtsinjektioner, da udfald og analyses spørgsmål kan være forskellige. Når tal sammenlignes, er det derfor vigtigt at holde sig til samme produkttype, samme udfald og samme mål som dem, kilden faktisk rapporterer.

Hvad kilderne siger om håndtering, og hvornår der er behov for at kontakte sundhedspersonale

Oplysningerne om håndtering i disse kilder gælder forsinkede inflammatoriske reaktioner efter injektioner med hyaluronsyrefiller i ansigtet. De beskriver rapporteret klinisk håndtering i studier og kasuistikker. De skal derfor ikke læses som råd om egenomsorg eller som en opfordring til selv at begynde at bruge et lægemiddel. Det systematiske review med metaanalyse sammenfattede 242 studier og supplerede kasuistikker med 71 yderligere rapporter. Den beskrevne håndtering omfattede ofte hyaluronidase, kortikosteroider og antibiotika.

At disse behandlinger indgik i den rapporterede kliniske håndtering, betyder ikke, at alle reaktioner blev behandlet på samme måde. Kilden beskriver ikke et individuelt behandlingsforløb, en egnet behandling til en bestemt person eller, hvordan lægemidler skal bruges på egen hånd. Den giver heller ikke grundlag for at anbefale, at nogen påbegynder behandling uden en vurdering fra sundhedspersonale. Hvis der opstår en reaktion efter en fillerbehandling, skal vurderingen derfor overlades til sundhedspersonale, som kan tage stilling til situationen og eventuel håndtering.

Det er også vigtigt ikke at fortolke oversigtens tidsoplysninger som en anvisning på at vente. I de rapporterede tilfælde varierede tiden til symptomdebut fra to uger til tolv år, og tiden, indtil reaktionen gik over, varierede fra én dag til seks år. Medianen for symptomdebut var tre måneder, og medianen for reaktionens ophør var 2,9 måneder. Det er sammenfattede observationer fra studier og rapporter, ikke en prognose for en bestemt person og ikke en tidsgrænse for, hvornår man bør kontakte sundhedspersonale. Oversigten beskriver også knuder, rødme, hævelse og hærdning som almindelige symptomer, men giver her ingen individuel vurderingsregel for, hvordan sådanne reaktioner skal håndteres.

Et scopingreview over ansigtsfillers med hyaluronsyre kortlagde rapporterede reaktioner og komplikationer i 55 studier. Blandt de alvorligste rapporterede komplikationer var vævsnekrose og vævsemboli; i nogle tilfælde førte komplikationerne til blindhed eller slagtilfælde. Oversigten rapporterer disse udfald, men angiver ikke sin egen liste over symptomer eller en særlig tidsgrænse, der afgør, hvornår det er nødvendigt at kontakte sundhedspersonale.

Efter en injektionsbehandling er det derfor rimeligt at kontakte sundhedspersonale, hvis man er bekymret, i stedet for at forsøge at vælge behandling ud fra en oversigt eller kasuistik. Oplysningerne gælder desuden injicerede fillers: De giver ikke råd om, hvornår man bør kontakte sundhedspersonale efter indtagelse af hyaluronsyretabletter, og de kan ikke bruges til at drage konklusioner om indtagelse af tabletter.

Ofte stillede spørgsmål om hyaluronsyretabletter og bivirkninger

Spørgsmålene nedenfor handler om hyaluronsyre i tabletform. Det er vigtigt at skelne denne anvendelse fra hyaluronsyrefillers, som gives ved injektion i ansigtet. De to kilder, der ligger til grund for svarene her, undersøger ansigtsinjektioner, ikke tabletter. Derfor kan resultaterne ikke bruges til at fastslå, hvilke bivirkninger hyaluronsyretabletter kan give, eller hvor sikre de er.

Hvad siger kilderne om hyaluronsyre i tabletform?

Det angivne kildemateriale giver ikke grundlag for konklusioner om hyaluronsyre i tabletform. Den ene kilde er en oversigt over rapporterede reaktioner og komplikationer efter injektioner med hyaluronsyrefillers ved æstetiske ansigtsbehandlinger. Den omfattede 55 studier af ansigtsfillers og beskrev blandt andet blå mærker, iskæmi og ødem. Det er altså injektionsbehandlinger, der er undersøgt, ikke tabletter, der sluges. Oversigten over ansigtsinjektioner

Den anden kilde er en systematisk oversigt med metaanalyse af forsinkede inflammatoriske reaktioner efter hyaluronsyrefillers til æstetiske formål i ansigtet. Den handler også om injicerede fillers og giver ikke resultater om tabletter. Oversigten over forsinkede reaktioner efter fillerinjektioner

Hvilke bivirkninger kan hyaluronsyretabletter give?

Det kan ikke besvares ud fra de angivne kilder. Ingen af dem undersøger hyaluronsyre i tabletform eller rapporterer bivirkninger ved tabletter. Den første oversigt opregner reaktioner og komplikationer, der er rapporteret efter ansigtsinjektioner, mens den anden undersøger forsinkede inflammatoriske reaktioner efter fillerinjektioner. Oplysningerne kan derfor ikke overføres til tabletter, og kildematerialet er ikke tilstrækkeligt til at sige, hvilke bivirkninger tabletter kan give, eller hvor ofte de i så fald forekommer. Kilden om komplikationer ved ansigtsfillers Kilden om forsinkede inflammatoriske reaktioner efter fillers

Kan resultater fra hyaluronsyrefillers bruges til at vurdere sikkerheden ved tabletter?

Nej, ikke på grundlag af disse kilder. Begge handler om hyaluronsyre, der injiceres i ansigtet. Den ene kortlægger rapporterede reaktioner og komplikationer efter sådanne behandlinger; den anden analyserer forsinkede inflammatoriske reaktioner efter fillerinjektioner. De undersøger ikke tabletter og giver derfor ikke grundlag for at afgøre, om tabletform har de samme, andre eller ingen bivirkninger. At henvise til fund om injektioner, som om de beskrev tabletter, ville sammenblande to forskellige anvendelsesformer og gå ud over, hvad studierne viser. Oversigten over injicerede ansigtsfillers Metaanalysen af reaktioner efter fillerinjektioner

Hvilken konklusion kan man så drage?

For hyaluronsyretabletter er konklusionen begrænset: Det angivne kildemateriale giver ikke grundlag for at beskrive mulige bivirkninger eller vurdere sikkerheden. Kilderne handler om ansigtsinjektioner, og deres resultater skal forstås inden for denne afgrænsning. Oversigt om ansigtsinjektioner Oversigt om forsinkede reaktioner efter fillers