Krom: Hvad er det, og hvad findes i tilskud?

Hvad er krom, og hvorfor har kroppen brug for det?

Trivalent krom i mad og kosttilskud

I ernæringsmæssig sammenhæng betyder krom næsten altid trivalent krom, Cr(III), som findes i fødevarer og kosttilskud. Det må ikke forveksles med hexavalent krom, Cr(VI), som er en giftig form knyttet til industrielle processer. ODS beskriver også, at krom i kosttilskud blandt andet kan forekomme som picolinat, chlorid eller kromberiget gær, men at mængden angives som grundstoffet krom og ikke som hele forbindelsen. Chromium - Health Professional Fact Sheet

Det krom, der omtales i forbindelse med kosten, er i praksis Cr(III) – ikke det giftige Cr(VI) – men det er stadig omdiskuteret, om mennesker faktisk har brug for krom som et essentielt næringsstof. ODS’ faktablad om krom Nordiske næringsanbefalinger 2023

Et sporstof i mikrogrammængder

I ernæringsmæssig sammenhæng regnes krom for et stof, der er brug for i meget små mængder, og de amerikanske referenceværdier angives i mikrogram om dagen. Krom er dermed noget helt andet end energigivende næringsstoffer; det er et sporstof, der vurderes ud fra indtaget, ikke et stof, som man i Norden har fastsat et sædvanligt gennemsnitsbehov eller et klart anbefalet indtag for. Nordiske næringsanbefalinger 2023 giver ingen anbefaling for krom, fordi dokumentationen anses for utilstrækkelig. NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023 Chromium - Health Professional Fact Sheet

Hvad ved man om kroms egentlige rolle?

Der findes ikke en videnskabeligt alment fastslået rolle for krom hos mennesker, som er lige så tydeligt dokumenteret som rollerne for anerkendte essentielle næringsstoffer. NIH ODS beskriver, at nyere forskning har sat spørgsmålstegn ved, om krom overhovedet er essentielt, og EFSA fandt ingen overbevisende dokumentation for, at Cr(III) er essentielt for mennesker. NNR 2023 når frem til samme konklusion og giver ingen anbefaling. Chromium - Health Professional Fact Sheet NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023

Det vanskelige ved området er, at krommangel ikke er dokumenteret hos raske mennesker, at der mangler validerede markører for kromstatus, og at der ikke findes fastslåede mangelsymptomer, som er lette at genkende. De ældre tilfælde, der er beskrevet, vedrører langvarig intravenøs ernæring og kan ikke bruges til at vise, at raske personer udvikler mangel. Derfor går markedsføringen ofte længere end forskningen: Udsagn om, at krom er „nødvendigt“ eller bør tages som tilskud, lyder ofte mere sikre, end den videnskabelige dokumentation faktisk er. Chromium - Health Professional Fact Sheet

Hvordan påvirker krom blodsukker og stofskifte?

Kroms rolle i kroppen beskrives oftest som en foreslået forstærkning af insulinets signalering. Ifølge denne model skulle et krombindende stof, ofte kaldet kromodulin, påvirke insulinreceptoren og dermed cellernes håndtering af glukose. Sammenhængen gengives som en hypotese i NIH’s faktablad om krom, men ifølge samme kilde er mekanismen stadig ukendt hos mennesker: NIH ODS om krom.

Den foreslåede signalvej

Det, der gør krom interessant i diskussionen om blodsukker, er netop, at stoffet knyttes til insulinets signalering og ikke til et selvstændigt reguleringssystem. Nordiske næringsanbefalinger 2023 beskriver denne sammenhæng som en mulighed, ikke som en dokumenteret virkning af tilskud: Nordiske næringsanbefalinger 2023 om krom.

Biologisk plausibilitet er ikke det samme som klinisk virkning

Der er væsentlig forskel på, om en mekanisme lyder plausibel, og om den giver mærkbar gavn i studier. ODS skriver udtrykkeligt, at mekanismen er ukendt, og EFSA vurderer, at kromodulinets eksistens og funktion ikke er afklaret. Derfor kan en mulig virkning på insulin eller GLUT4 ikke bruges som bevis for, at tilskud virker på samme måde i faktiske forsøg: NIH ODS og EFSA.

En mulig virkningsmekanisme er ikke det samme som en fastslået virkning hos mennesker.

Det er også derfor, studier med langt højere indtag end det sædvanlige indtag gennem kosten ikke kan overføres direkte til, hvad en rask person har brug for. ODS understreger, at en eventuel virkning ved hundredvis af mikrogram om dagen i et interventionsstudie ikke kan bruges til at beregne, hvor meget krom et raskt menneske har brug for gennem kosten: NIH ODS om krom og doser i studier.

Hvordan mekanismen bruges i argumenterne

Det er netop koblingen til insulin, der ofte bruges, når krom forbindes med blodsukker i debatten om kosttilskud. Men det videnskabelige billede bliver mere nuanceret, når man skelner mellem hypotese, optagelse i kroppen og faktiske resultater. Kilderne beskriver en mulig biologisk forklaring, men ikke en sikker vej til en målbar virkning for alle grupper eller ved alle doser: NIH ODS og NNR 2023.

Hvad siger forskningen om krom, blodsukker og vægt?

En metaanalyse af 25 randomiserede studier rapporterede i gennemsnit 0,55 procentpoint lavere HbA1c end med placebo, og en anden metaanalyse af 10 studier med 509 patienter fandt en statistisk signifikant forskel i HbA1c, men ikke i fasteglukose eller de undersøgte blodfedtstoffer.

Det afgørende for fortolkningen er, hvem der faktisk er blevet undersøgt. I en stor oversigt over 425 raske personer eller personer med nedsat glukosetolerance sås ingen samlet virkning på glukose- eller insulinniveauer, og ifølge materialet har EFSA ikke fundet dokumentation for gavnlige virkninger af kromindtag hos raske personer med normalt blodsukker. Resultater fra diabetesstudier kan derfor ikke uden videre overføres til raske læsere.

Vægt, appetit og kropssammensætning

For vægt er dokumentationen endnu svagere. En metaanalyse af kropsmål hos personer med overvægt eller svær overvægt og et studie af fødeindtag og mæthed peger ikke på nogen tydelig, robust virkning, som man kan regne med ved almindelig brug.

Også ved type 2-diabetes er studieresultaterne blandede. Forskellene mellem resultaterne viser, hvor meget udfaldet afhænger af studiets tilrettelæggelse, dosis og deltagere.

Hvad EU’s godkendte udsagn faktisk betyder

Kilde til den samlede vurdering af blodfedtstoffer og HbA1c

En vigtig begrænsning på hele området er, at doser, former og studiernes varighed varierer meget: Oversigterne angiver alt fra 50 til 1.000 µg om dagen og behandlingsperioder på 2 til 6 måneder, med former som krompicolinat, kromberiget gær, kromchlorid og kromnikotinat. Derfor kan man ikke uden videre konkludere, at en bestemt form for krom eller en bestemt dosis fra et studie giver et sikkert og alment gældende resultat. Oversigt over doser og former

Hvor meget krom har børn og voksne brug for om dagen?

Der bruges ikke én global værdi for behovet for krom. I USA angiver NIH’s Office of Dietary Supplements tilstrækkeligt indtag (AI), mens Nordiske næringsanbefalinger 2023 slet ikke giver nogen anbefaling for krom. Årsagen er, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig til at fastslå et pålideligt gennemsnitsbehov. EFSA’s gennemgang af referenceværdier forklarer også, at AI bruges, når et referenceindtag for befolkningen ikke kan fastsættes, fordi et gennemsnitsbehov ikke kan bestemmes. EFSA’s sammenfatning af DRV-begreber

Det vigtige ved AI er, at det ikke er det samme som et målt gennemsnitsbehov. Det er en pragmatisk referenceværdi, som fastsættes, når der ikke er data nok til at beregne et mere præcist behov. Derfor skal tallene for krom ses som en vejledning til vurdering af kosten, ikke som en behandlingsdosis eller et niveau, alle skal nå med tilskud. EFSA om brugen af AI

For krom er referenceværdierne primært et redskab til at vurdere indtaget gennem kosten – ikke en doseringsvejledning for tilskud.

I praksis betyder det, at indtaget fra maden oftest sammenlignes med referenceværdierne ovenfor. Hvis et kosttilskud indeholder mere end AI, betyder det altså ikke i sig selv, at behovet er større; det viser blot, hvor meget krom produktet indeholder. For krom er forskellen mellem myndighederne tydelig: USA angiver AI-værdier i tal, mens Norden slet ikke har et anbefalet indtag, og EFSA ikke har fastsat et særskilt referenceindtag for stoffet. ODS om amerikanske AI-værdier og NNR 2023 om fraværet af en anbefaling

Hvilke fødevarer indeholder krom, og hvordan varierer indholdet?

Myndighedskilderne fremhæver kød, kornprodukter, frugt, grøntsager og gær som fødevarer, der indeholder krom. Samtidig er det ikke muligt at lave en pålidelig rangliste over, hvilke enkelte produkter der altid indeholder mest, fordi indholdet varierer betydeligt med dyrkning, forarbejdning og tilberedning, og fordi prøver kan påvirkes af kontaminering under analysen.

Hvilke fødevaregrupper nævnes oftest?

Hvorfor kan den samme fødevare indeholde forskellige mængder?

ODS beskriver, at kromindholdet påvirkes af dyrkningsforhold, forarbejdning og tilberedning. Oplysningerne bør derfor læses som vejledende størrelsesordener, ikke som faste værdier, der gælder for alle mærker, råvarer eller portioner. I den type materiale advares der også om, at analysen let kan forstyrres af kontaminering.

Det er altså fuldt muligt, at to råvarer ser ens ud på tallerkenen, men alligevel har forskelligt kromindhold. Et kornprodukt kan for eksempel påvirkes af, hvor kraftigt det er raffineret, mens en ret med kød eller grøntsager kan variere afhængigt af oprindelse, håndtering og tilberedning.

Hvad betyder det i hverdagen?

Den mest brugbare måde at læse myndighedernes oplysninger på er at tænke i kostmønstre, ikke i enkelte »superfødevarer«. En varieret kost med flere af disse grupper er den mest almindelige måde at få krom fra maden på.

Hovedpointe: Kromindholdet i mad kan sjældent fastlægges med præcise tal for hver fødevare, men krom findes i flere almindelige fødevaregrupper og varierer så meget, at en varieret kost er mere relevant end jagten på én enkelt fødevare med det højeste indhold.

Myndighedskilderne giver derfor ikke en pålidelig liste over fødevarer, der altid indeholder mest krom. For den, der gerne vil have mere krom gennem kosten, er den praktiske konklusion at tage udgangspunkt i almindelig, varieret mad frem for at lede efter én enkelt fødevare, der skulle løse det hele.

Hvilke former for krom findes i kosttilskud, og hvad adskiller dem?

De mest almindelige former

I kosttilskud findes krom især som krompicolinat, kromchlorid, kromnicotinat og kromgær. De er forskellige kilder til trivalent krom, Cr(III): I picolinat er krom bundet til picolinsyre, chlorid er et uorganisk kromsalt, og kromgær betyder gær, der er beriget med krom, ikke én enkelt, veldefineret kemisk forbindelse. NIH ODS, Chromium – Health Professional Fact Sheet

Er én form bedre end de andre?

Det korte svar er, at studier på mennesker ikke giver et entydigt ja. ODS oplyser, at omtrent 0,4–2,5 procent af krom fra kosten optages, altså meget lidt samlet set, og at de procentsatser, der rapporteres for enkelte former i kosttilskud, bygger på forskellige forsøg og ikke er en direkte test af langsigtet gavn. NIH ODS

I et lille sammenlignende studie fik unge voksne kvinder 200 µg krom fra forskellige forbindelser; krompicolinat gav større udskillelse af krom i urinen i løbet af 24 timer end de former, det blev sammenlignet med. Men udskillelse i urinen er kun et indirekte mål for kortvarig optagelse, ikke et bevis for bedre sundhedsresultater eller større tilbageholdelse i kroppen på længere sigt. PubMed: Comparison of acute absorption of commercially available chromium supplements

At én form giver højere optagelse på kort sigt i ét studie, er ikke det samme som, at den er bedst for kroppen i praksis. Kilde

Sådan læser du etiketten korrekt

Dosen på beholderen skal forstås som elementært krom i mikrogram, ikke som vægten af hele forbindelsen. ODS oplyser, at elementært krom udgør cirka 12,4 procent af krompicolinats vægt, så et tilskud mærket »200 µg krom (som krompicolinat)« angiver 200 µg krom, ikke 200 µg af selve forbindelsen. NIH ODS

Det er også derfor, påstande om »bedre optagelse« eller en »mere naturlig form« ofte skal læses med forsigtighed. Kromgær er en beriget råvare, ikke ét enkelt, unikt molekyle, og de data, der findes her, viser ikke, at nogen form er klart overlegen i studier på mennesker. NIH ODS

Hvordan doserer man kromtilskud i praksis?

Tag udgangspunkt i, hvad der faktisk er blevet brugt i studier

I det amerikanske referencemateriale fra NIH ODS omtales et sammenlignende forsøg, hvor unge voksne kvinder fik 200 µg krom fra forskellige forbindelser, og en kasusrapport, hvor 1.200–2.400 µg krompicolinat om dagen var blevet brugt i fire til fem måneder. Det er doser, der forekommer i forskning og kasusbeskrivelser, ikke et anbefalet dagligt indtag for raske personer. ODS angiver samtidig amerikanske værdier for tilstrækkeligt indtag på 25–35 µg om dagen for voksne i alderen 19–50 år, afhængigt af køn, og Nordiske næringsstofanbefalinger 2023 angiver slet ikke noget referenceindtag for krom (NNR 2023).

Læs etiketten i mikrogram – og regn med det rigtige stof

En almindelig faldgrube er at forveksle elementært krom med vægten af hele forbindelsen. Når der står »200 µg krom« på et tilskud, menes normalt mængden af grundstoffet, ikke 200 µg af hele råvaren. ODS oplyser også, at krom udgør 12,4 procent af krompicolinats vægt. Det betyder, at en etiket, der angiver mængden af en kromforbindelse, og en etiket, der angiver mængden af »krom«, ikke altid beskriver det samme (NIH ODS).

Praktisk kontrol: Læg mængden af krom fra multivitaminer, et separat kromprodukt og eventuelle andre produkter samme dag sammen. ODS oplyser, at multivitaminer ofte indeholder 35–120 µg krom, mens separate kromtilskud ofte indeholder 200–500 µg, nogle gange 1.000 µg, beregnet som grundstoffet krom (NIH ODS).

Vælg en prøveperiode ud fra dit mål, din kost og sundhedsfaglig rådgivning

Da hverken EFSA eller NNR har fastsat et behov for krom, findes der ingen dosis, som automatisk passer til alle. En rimelig tilgang er at starte med at spørge, om du allerede får krom gennem flere produkter, om du faktisk ønsker at afprøve et tilskud i en kort periode, og om dosen tydeligt er angivet i µg krom på etiketten. At der ikke er fastsat en øvre grænse, betyder ikke, at høje doser har vist sig at være sikre, og ODS oplyser, at den langsigtede gavn og sikkerhed ikke er undersøgt tilstrækkeligt (NIH ODS).

Hvis du vælger at afprøve et tilskud, er pointen, at du skal kunne vurdere netop ét præparat ad gangen. Så bliver det lettere at holde styr på den samlede dosis, og du undgår, at det samme stof indgår i flere produkter, uden at du opdager det. Hvis du er i medicinsk behandling eller ønsker at bruge tilskuddet i længere tid, er det klogt at drøfte dit valg af dosis med sundhedspersonale, før du fortsætter.

På etiketten er µg krom ikke det samme som vægten af hele kromforbindelsen.

Hvornår er krom uegnet eller kræver ekstra forsigtighed?

Risikogrupper, som myndighedskilder fremhæver

NIH's faktablad om krom fremhæver især nyre- eller leversygdom som situationer, hvor et højt indtag kan være mere problematisk, og EFSA's oversigt over øvre indtagsgrænser nævner enkelte rapporter om påvirkning af nyrer, lever og blod, muskelskader og hudreaktioner ved kromtilskud (NIH ODS om krom) (EFSA's oversigt over øvre indtag).

I en kasuistik blev der beskrevet en 33-årig kvinde, som brugte 1.200–2.400 µg krompicolinat om dagen i fire til fem måneder, hvorefter der blev rapporteret nyresvigt samt påvirkning af lever og blod. En sådan rapport siger ikke noget om, hvor almindelig risikoen er, eller hvilken dosis der er sikker, men den viser, hvorfor høje doser af tilskud bør håndteres med forsigtighed (NIH ODS om krom).

Lægemidler, hvor ekstra opfølgning er nødvendig

Det tydeligste område for interaktioner gælder insulin og andre diabeteslægemidler.

En anden relevant interaktion gælder levothyroxin: Samtidig indtagelse kan mindske optagelsen ifølge NIH ODS (NIH ODS om krom).

Findes der en øvre indtagsgrænse?

Nej. Hverken den amerikanske ekspertkomité eller EFSA har kunnet fastsætte en tolerabel øvre indtagsgrænse, UL for trivalent krom, Cr(III). At der ikke findes en UL, betyder, at der er utilstrækkelige data til at fastsætte en grænse — ikke at høje doser har vist sig at være sikre (EFSA's oversigt) (NIH ODS om krom).

Dette gælder trivalent krom i kosttilskud, Cr(III) — ikke hexavalent krom, Cr(VI), som er en anden og giftig industriel form.

Nordiske næringsstofanbefalinger 2023 angiver desuden ingen anbefaling for krom, fordi dokumentationen er utilstrækkelig, og de påpeger samtidig, at der mangler pålidelige markører for kromstatus (NNR 2023 om krom).