Karnosin

Hvad karnosin er

Karnosin er en dipeptid — to aminosyrer forbundet — bestående af beta-alanin og L-histidin. Den blev opdaget i muskelvæv i begyndelsen af 1900-tallet af den russiske kemiker Vladimir Gulevitj. Koncentrationen er højest i hurtige muskelfibertyper og i visse dele af hjernen, og er generelt højere hos personer med meget muskelmasse.

Hvorfor beta-alanin oftere sælges end karnosin

Dette er det mest praktisk relevante punkt. Karnosin, der tages oralt, nedbrydes i stor grad af enzymet karnosinase i blodet og tarmhinden, til sine to bestanddele. Musklen genopbygger derefter karnosin, og den begrænsende faktor i denne opbygning er beta-alanin — histidin findes normalt i overskud.

Konsekvensen er, at beta-alanin er den mere direkte vej til at øge muskelkarnosin, hvilket også er, hvad idrætsforskningen har fokuseret på. Karnosin som kosttilskud motiveres derfor oftere med andre argumenter end muskelindhold.

Zinkkarnosin er noget andet

Zink-L-karnosin, kendt som polaprezink i Japan, er en chelatering mellem zink og karnosin og behandles i litteraturen som en egen substans med sin egen anvendelse. Det er altså ikke direkte udskifteligt med karnosin i en sammenligning.

Forskningstilstanden

Karnosin er blevet undersøgt for sine kemiske egenskaber, herunder evnen til at binde reaktive karbonylforbindelser. Der findes præklinisk litteratur inden for flere områder og et mindre antal humanstudier. Der findes ingen EU-godkendt sundhedsanprisning for karnosin.