Taxifolin

Hvad taxifolin er

Taxifolin er en flavonoid fra undergruppen flavanonoler. Den kommercielle råvare udvindes oftest fra kernen af sibirisk lærk (Larix sibirica) eller dahurisk lærk, hvor indholdet er usædvanligt højt. Stoffet findes også naturligt i løg, drueskaller, citrusfrugter og mælkeurt, men i niveauer, der gør industriel udvinding uinteressant.

Navneforvirringen værd at afklare

Taxifolin kaldes også dihydrokvercetin, og dette navn ligger ubehageligt tæt på dihydromyricetin — som er et helt andet molekyle, udvundet fra vinranker og japansk russisk træ. De to forveksles regelmæssigt, både i markedsføring og i ingrediensdatabaser. Strukturelt adskiller de sig på antallet af hydroxylgrupper i B-ringen: taxifolin har to, dihydromyricetin har tre.

Forskningsstatus

Taxifolin er primært blevet undersøgt for sine kemiske egenskaber som antioxidant i laboratoriemiljø, hvor molekylet er velkarakteriseret. Forskning på cellekulturer og dyr har undersøgt flere forskellige biologiske systemer. Kliniske studier på mennesker er betydeligt færre og mindre end den prækliniske litteratur, hvilket er et almindeligt mønster for planteflavonoider.

Regulering

Taxifolinrigt ekstrakt fra lærktræ har gennemgået en ny fødevaregodkendelse i EU og må anvendes inden for de betingelser, som godkendelsen angiver, herunder krav til renhedsgrad og maksimalmængde. Der findes ingen EU-godkendt sundhedsanprisning for taxifolin, hvilket betyder, at ingen produkt lovligt må tilskrive stoffet en helbredseffekt.