Kulhydrater fra naturlige kilder: Forstå og vælg
Kort svar
Denne guide handler om kulhydrater i blandt andet frugt, bær, grøntsager, mælk, kornprodukter og kartofler. Læs både ingredienslisten og næringsdeklarationen, når du sammenligner produkter. Kostfibre angives her særskilt fra kulhydrater.
Hurtige fakta
- Fysiologisk skelnes der mellem glykæmiske kulhydrater og kostfibre.
- Kulhydrater, bortset fra polyoler, beregnes til cirka 17 kJ (4 kcal) pr. gram.
- 1 g kostfibre giver cirka 8 kJ (2 kcal).
- NNR fremhæver fuldkorn, hel frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø som hovedkilder.
- For voksne angiver NNR et anbefalet interval på 45–60 E% kulhydrater.
- Kulhydrat-elektrolytopløsninger er omfattet af særlige EU-betingelser for indhold af kulhydrater, natrium og osmolalitet.

Guidens afgrænsning: Her handler det om kulhydrater i almindelig mad, og hvordan du læser mærkningen.
Hvad er kulhydrater, og hvad gør de i kroppen?
Tre vigtige grupper: sukkerarter, stivelse og kostfibre
EFSA skelner mellem glykæmiske kulhydrater og kostfibre. De glykæmiske kulhydrater omfatter blandt andet simple sukkerarter og stivelse, som nedbrydes og optages i tyndtarmen, mens kostfibre ikke nedbrydes på samme måde der. Skeln mellem den fysiologiske inddeling og mærkningen: I EU's næringsdeklaration angives kostfibre særskilt fra kulhydrater. EFSA's sammenfatning af referenceværdier
NIDDK beskriver fordøjelsen som en kæde, hvor maden først bearbejdes mekanisk og derefter nedbrydes yderligere af forskellige væsker og enzymer, som kroppen selv danner. Spyttet i munden begynder nedbrydningen af stivelse, og i tyndtarmen fortsætter nedbrydningen ved hjælp af bugspyt og enzymer fra tarmen. Derefter kan de små sukkerarter optages i tyndtarmen, transporteres med blodet og bruges i kroppen. NIDDK om, hvordan fordøjelsen fungerer
Sådan bruger kroppen kulhydrater
Når kulhydraterne er nedbrudt, bliver simple sukkerarter en del af kroppens energiomsætning. NIDDK skriver, at kroppen bruger sukkerarter, aminosyrer, fedtsyrer og glycerol til energi, vækst og reparation af celler. Samtidig føres blodet med de optagne næringsstoffer til leveren, som lagrer, bearbejder og sender næringsstoffer videre, når kroppen har brug for dem. NIDDK om optagelse og brug af næringsstoffer
En almindelig misforståelse er, at alle kulhydrater virker ens i kroppen. Det gør de ikke. Kostfibre er også kulhydrater, men de er ufordøjelige kulhydrater, som passerer videre på en anden måde end sukkerarter og stivelse. Den fysiologiske inddeling må ikke forstås sådan, at kostfibre indgår i den deklarerede mængde kulhydrater: På EU-etiketter angives kostfibre særskilt. EFSA's definition af glykæmiske kulhydrater og kostfibre
Hvor meget energi giver 1 gram?
EU's energiberegning anvender 17 kJ (4 kcal) pr. gram kulhydrat, bortset fra polyoler, og 8 kJ (2 kcal) pr. gram kostfibre. Kostfibre angives særskilt fra kulhydrater. Madens samlede energiindhold og volumen afhænger også af de øvrige ingredienser; fiberindholdet alene er ikke nok til at vurdere energiindholdet. EU's definitioner og energifaktorer
NIH ODS' oversigtsside henviser til referenceværdier for næringsstoffer, men den pågældende side angiver ikke en særskilt energifaktor for kulhydrater. I praksis må du derfor læse sådanne oversigter sammen med andre kilder, hvis du vil forstå forskellen mellem kulhydrattyper og hvor meget de hver især tæller med i energiindholdet. NIH ODS om næringsstofanbefalinger
| Type | Hvordan den beskrives i kilderne | Energi pr. gram |
|---|---|---|
| Sukkerarter og stivelse | Glykæmiske kulhydrater, som nedbrydes og optages i tyndtarmen | 17 kJ (4 kcal) |
| Kostfibre | Ufordøjelige kulhydrater, som ikke nedbrydes på samme måde i tyndtarmen | 8 kJ (2 kcal) |
| NIH ODS-oversigten | Henviser til referenceværdier for næringsstoffer | Ingen særskilt energifaktor angivet på oversigtssiden |
Læs oplysningerne om kulhydrater og heraf sukkerarter sammen med det særskilt angivne fiberindhold og ingredienslisten.
Når du sammenligner produkter, skal du læse hele næringsdeklarationen. Kulhydrater og kostfibre angives særskilt; sammenlign samme mængde mad eller drikke, og se også på sukkerarter, fedt og protein. EU's regler om næringsdeklaration
Hvad betyder det, at en kulhydratkilde ikke er naturlig?
I ernæringsmæssig sammenhæng handler det oftest om, hvor kulhydratet kommer fra, og hvilken form det indgår i. EFSA skelner mellem glykæmiske kulhydrater, som nedbrydes og optages i tyndtarmen, og kostfibre, som passerer videre på en anden måde. I samme materiale regnes saccharose, fruktose, glukose, stivelseshydrolysater som glukosesirup og højfruktosesirup samt andre isolerede sukkerpræparater, der bruges som sådanne eller tilsættes under madlavning, for tilsatte sukkerarter EFSA's sammenfatning om referenceværdier.

Det betyder, at to fødevarer kan indeholde kulhydrater med forskellig oprindelse, selv om tallene for sukker eller kulhydrater i næringsdeklarationen ligner hinanden. EFSA angiver frugt, bær, frugtjuice, visse grøntsager, mælk og mælkeprodukter som naturlige kilder til sukkerarter, mens kornprodukter, kartofler og bælgfrugter er vigtige kilder til stivelse EFSA's beskrivelse af kulhydratkilder.
Ingrediensnavne, der peger på mere forarbejdede kulhydrater
Ord som sukker, glukose, fruktose, glukosesirup og højfruktosesirup viser, at kulhydratet indgår som en særskilt ingrediens og ikke kun som en del af en hel råvare. I EFSA's materiale hører stivelseshydrolysater også til gruppen af tilsatte sukkerarter EFSA om tilsatte sukkerarter.
| Betegnelse | Hvad den viser | Kilde |
|---|---|---|
| sukker, glukose, fruktose | simple sukkerarter, som kan være tilsat | EFSA |
| glukosesirup, højfruktosesirup | stivelseshydrolysater, som EFSA regner for tilsatte sukkerarter | EFSA |
| stivelseshydrolysater | forarbejdet kulhydratingrediens | EFSA |
| frugt, bær, frugtjuice, visse grøntsager, mælk, mælkeprodukter | naturlige kilder til sukkerarter | EFSA |
Sådan læser du ingredienslisten og næringsdeklarationen
Et højt sukkerindhold fortæller altså ikke i sig selv, om sukkeret forekommer naturligt eller er tilsat. EFSA's beskrivelse omfatter begge dele: Sukkerarter findes naturligt i frugt, bær, juice, visse grøntsager, mælk og mælkeprodukter, men kan også tilføres via sukker, glukose, fruktose og sirupper EFSA om naturlige og tilsatte sukkerarter.
Praktisk udgangspunkt: Se først på, om kulhydratet kommer som en del af en hel råvare eller som sukker, sirup eller en anden isoleret ingrediens.
Hvorfor en hel råvare ofte indeholder mere end kulhydrater
NNR 2023 fremhæver fuldkorn, hel frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø som hovedkilder til kulhydrater. Det er disse fødevarer, der fremhæves, når kvaliteten af kulhydratkilden beskrives i de nordiske anbefalinger NNR 2023 om kulhydratkilder.
EFSA og NNR skelner også mellem kulhydrater og kostfibre, hvilket er vigtigt, når du sammenligner produkter. Kostfibre behandles særskilt i vurderingen, mens glykæmiske kulhydrater er dem, der nedbrydes og optages i tyndtarmen EFSA om kulhydrater og kostfibre NNR 2023 om definitioner af kulhydrater.
Hvilke sundhedsanprisninger om kulhydrater er godkendt?
De godkendte anprisninger er knyttet til bestemte fødevarer og præcise sammensætninger, ikke til alle produkter med et højt indhold af kulhydrater. EU-fortegnelsen viser, at det samme ord, ”kulhydrater”, kan betyde forskellige ting, alt efter om det gælder en portion, en drik eller en træningssituation, og at hver anprisning har sine egne betingelser. Se EUR-Lex-fortegnelsen over godkendte anprisninger.

Anprisninger for en bestemt portion
| Godkendt anprisning | Betingelser | Hvad den ikke er |
|---|---|---|
| Kulhydrater og normal hjernefunktion | Mindst 20 g kulhydrater, som mennesker kan omsætte, pr. angivet portion, eksklusive polyoler. Produktet skal også opfylde betingelserne for ”lavt sukkerindhold” eller ”uden tilsat sukker”. Anprisningen må ikke bruges på fødevarer, der består af 100 % sukkerarter. Forbrugeren skal informeres om, at effekten opnås ved 130 g kulhydrater om dagen fra alle kilder. | En generel anprisning for frugt, juice eller andre søde produkter uden disse betingelser. |
Når drikken skal opfylde særlige betingelser
| Godkendt anprisning | Betingelser | Hvad den ikke er |
|---|---|---|
| Kulhydrat-elektrolytopløsninger og henholdsvis udholdenhed og vandoptagelse under træning | Drikken skal indeholde 80–350 kcal/l fra kulhydrater, mindst 75 % af energien fra kulhydrater, der giver et højt glykæmisk respons, 20–50 mmol natrium/l (460–1.150 mg/l) og have en osmolalitet på 200–330 mOsm/kg vand. | Ikke en generel anprisning om vand, juice eller alle sportsdrikke. |
| Kulhydratopløsninger og præstation ved langvarig, højintensiv træning | Gælder trænede voksne, som træner i mindst 60 minutter ved mindst 65 % af VO₂max. Brugsanvisningen skal angive 30–90 g kulhydrater i timen fra glukose, saccharose, fruktose og/eller maltodextrin. Fruktose må højst udgøre en tredjedel af kulhydraterne, og bidraget fra glukose må højst være 60 g/time. | Ikke en betingelse for børn og ikke en generel anbefaling til daglig fysisk aktivitet. |
Det gennemgående i reglerne er, at mængde, form og målgruppe skal passe præcist. Et produkt kan altså ikke få en anprisning, blot fordi det indeholder kulhydrater; det skal opfylde netop de betingelser, der gælder, og det samme gælder ikke automatisk for et andet produkt med lignende ingredienser. I praksis betyder det, at en godkendt anprisning ikke siger, at alle kulhydrater er ens, at et højere indtag altid er bedre, eller at etiketten erstatter hensynet til kostens generelle kvalitet. Betingelserne er knyttet til produktet og begrænset til det, der står i reglerne. Kilde: EUR-Lex
Godkendte kulhydratanprisninger gælder kun, når betingelserne om præcis mængde, målgruppe og fødevareform er opfyldt.
En praktisk tommelfingerregel
Hvis du ser en kulhydratanprisning på en emballage, er det ikke nok at se efter ordet ”kulhydrat”. Du skal også undersøge, hvilken produktkategori det drejer sig om, om indholdet af sukkerarter er begrænset, om drikken skal indeholde natrium eller have en bestemt osmolalitet, og om anprisningen er rettet mod voksne, trænede voksne eller det samlede indtag over en hel dag. Det er kombinationen, der afgør, om anprisningen må bruges – ikke blot at produktet indeholder energi fra kulhydrater. EUR-Lex-fortegnelsen
Hvor mange kulhydrater har du brug for om dagen?
Nordiska näringsrekommendationer 2023 angiver for voksne et indtag på 45–60 energiprocent (E%), og det tal omfatter energien fra kostfibre. EFSA angiver det samme interval for voksne, men skelner tydeligt mellem glykæmiske kulhydrater og kostfibre i sine referenceværdier. Det er altså et interval for kostmønstre på gruppeniveau, ikke en fast dosis i gram, der passer til alle. NNR 2023's anbefalinger EFSA's oversigt over referenceværdier

Voksne: samme interval, men forskellig mængde i gram afhængigt af energiindtaget
For voksne angiver NNR desuden, at mindst 3 g kostfibre pr. MJ er et rimeligt niveau, hvilket ved rapportens referenceenergi svarer til cirka 25 g om dagen for kvinder og 35 g om dagen for mænd. EFSA angiver 25 g kostfibre om dagen for voksne og 2 g/MJ som et tilstrækkeligt indtag af kostfibre fra etårsalderen. Da der er særskilte mål for kostfibre, skal de ikke forveksles med de øvrige kulhydrater, når du læser en varedeklaration eller planlægger dagens mad. NNR 2023 om kulhydrater og kostfibre EFSA's referenceværdier for kostfibre
| Gruppe | Referenceniveau | Sådan angives det |
|---|---|---|
| Voksne | 45–60 E% ifølge NNR; 45–60 E% ifølge EFSA | NNR medregner energien fra kostfibre; EFSA skelner mellem glykæmiske kulhydrater og kostfibre. NNR EFSA |
| Fysisk aktive voksne | Samme 45–60 E% som for andre voksne | Mængden i gram stiger, når det samlede energiniveau stiger; NNR viser for eksempel et højere beregnet energibehov ved højere PAL for både kvinder og mænd. NNR |
Sådan påvirker aktivitet, kropsstørrelse og mål mængden i gram
Mængden i gram i et regneeksempel afhænger af det antagne energiindtag. NNR's regneeksempler viser for eksempel for kvinder på 25–50 år 8,0 MJ/dag ved PAL 1,4 og 10,2 MJ/dag ved PAL 1,8; for mænd i samme alder henholdsvis 9,9 og 12,7 MJ/dag. Hvis kulhydraterne fortsat udgør den samme andel af energien, bliver mængden i gram derfor større, når energiindtaget er større. Det er også grunden til, at 45–60 E% ikke skal omsættes til én bestemt mængde i gram for alle. NNR's eksempler på beregning af energibehov
Beregn først andelen af energi, ikke mængden i gram: Den samme E% kan give vidt forskellige mængder i gram afhængigt af kropsstørrelse, aktivitetsniveau og hvor meget du spiser i alt.
En enkel måde at bruge anbefalingen i hverdagen
Hvis du ikke vil hænge dig i præcise tal, kan du tage udgangspunkt i, at NNR fremhæver fuldkorn, hele frugter, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø som hovedkilder til kulhydrater. Sammensæt dagens mad, så hvert hovedmåltid indeholder en tydelig kulhydratdel fra disse fødevarer, og hold øje med indtaget af kostfibre særskilt fra den samlede mængde kulhydrater. På den måde følger du anbefalingernes tankegang uden at omsætte et interval på gruppeniveau til en præcis personlig dosis. NNR's hovedkilder til kulhydrater
Sådan sammenligner du kulhydratkilder, når du handler
Sammenlign i to trin: først samme mængde af produkterne og derefter den portion, du regner med at bruge. Så holder du produktets sammensætning adskilt fra den mængde, du faktisk lægger på tallerkenen. Ingredienslisten og næringsdeklarationen besvarer forskellige spørgsmål og skal læses sammen.
Begynd med at sammenligne samme mængde
EU's næringsdeklaration angiver værdier pr. 100 g eller 100 ml. Sammenlign derfor ikke en lille angivet portion af det ene produkt direkte med 100 g af det andet. Se på kulhydrater, heraf sukkerarter og særskilt angivne kostfibre på samme grundlag, før du sammenligner portioner. EU's regler om næringsdeklaration
Det gør også sammenligningen lettere at forstå, hvis pakningerne har forskellig størrelse. En større pakning og en større portion er to forskellige ting: Mængden i pakningen beskriver, hvad du køber, mens portionsberegningen beskriver, hvad du bruger på én gang.
Beregn derefter værdierne for din portion
For en værdi, der er angivet pr. 100 g, beregner du mængden i portionen ved at gange den deklarerede værdi med portionens vægt og dividere med 100. Den samme faktor kan for eksempel bruges til kulhydrater, sukkerarter, fedt og protein. Tabellen viser kun omregningen; den indeholder ingen opdigtede næringsværdier for et produkt.
| Portionens vægt | Faktor for værdien pr. 100 g |
|---|---|
| 25 g | 0,25 |
| 40 g | 0,40 |
| 50 g | 0,50 |
| 100 g | 1,00 |
Hvis portionen består af flere ingredienser, skal hver ingrediens beregnes for sig, før du lægger værdierne sammen. En værdi for en tør råvare gælder ikke automatisk for hele det færdige måltid.
Hold sukkerarter og kostfibre adskilt
”Heraf sukkerarter” er en del af kulhydratmængden. Du skal derfor ikke lægge sukkerarterne til igen, når du beregner kulhydrater. Kostfibre angives derimod særskilt. Gå heller ikke ud fra, at alt det, der er tilbage, når sukkerarterne er trukket fra, er stivelse: Polyoler kan også indgå i kulhydratposten ifølge EU's definition.
Kostfibre kan angives som supplerende oplysninger. Hvis oplysningen mangler, skal du ikke skrive nul eller anslå mængden ud fra produktnavnet. Undersøg, om producenten oplyser mængden særskilt, og gør det tydeligt, at den er usikker, indtil du har oplysningen.
Se, om værdierne gælder produktet, som det sælges, eller efter tilberedning
EU's regler tager udgangspunkt i produktet, som det sælges, men tillader i relevante tilfælde oplysninger efter tilberedning, når der gives tydelige tilberedningsanvisninger. Læs derfor overskriften og anvisningen ved siden af tabellen. Sammenlign ikke en tør råvare med et færdigtilberedt produkt, som om oplysningerne havde samme grundlag. EU's regler, artikel 31–32
Slut af med ingredienslisten
Når tallene kan sammenlignes, viser ingredienslisten, hvilke råvarer produktet indeholder. Brug den til for eksempel at skelne mellem en råvare i sin helhed og en blanding med flere ingredienser. Et enkelt ord på forsiden erstatter hverken ingredienslisten eller næringsdeklarationen. Vælg derefter en variant, der passer til den mad, du skal lave; guiden rangerer ikke alle produkter efter ét enkelt tal.
Guidens afgrænsning
Guiden handler om almindelige kulhydratkilder, og hvordan du læser ingredienslisten og næringsdeklarationen. Referenceintervallerne i guiden gælder voksne. Den giver ikke individuel kostbehandling ved sygdom, efter en operation eller ved brug af lægemidler.
Hvis du har fået ordineret en kost- eller behandlingsplan, skal du tage udgangspunkt i den og tale med din kontakt i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål om ændringer. Mere detaljerede planer for sukkersyge, irritabel tyktarm og tilstande efter mave-tarm-kirurgi indgår ikke i denne gennemgang.
Sikkerhed og forsigtighed
Hvis du har fået ordineret en kost- eller behandlingsplan, skal du tage udgangspunkt i den og drøfte eventuelle ændringer med din kontakt i sundhedsvæsenet. Denne guide erstatter ikke individuel rådgivning, hvis du er syg, efter en operation eller ved brug af medicin.
Relaterede kategorier
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan læser jeg ”heraf sukkerarter” i næringsdeklarationen?
Heraf sukkerarter er en del af den samlede mængde kulhydrater. Tallet fortæller ikke i sig selv, om sukkeret forekommer naturligt i for eksempel frugt eller mælk, eller om det er tilsat som sukker eller sirup. Derfor skal du også læse ingredienslisten og se, om fødevaren overvejende består af en hel råvare eller af isolerede ingredienser.
Indgår kostfibre i tallet for kulhydrater?
Nej. Når kostfibre angives i EU's næringsdeklaration, står de som en særskilt post. Sukkerarter indgår derimod i mængden af kulhydrater og vises som ”heraf sukkerarter”.
Hvordan er energiberegningen forskellig for kostfibre og kulhydrater?
EU's energiberegning anvender 4 kcal pr. gram kulhydrat, bortset fra polyoler, og 2 kcal pr. gram kostfibre. Madens samlede energiindhold påvirkes også af andre næringsstoffer.
Hvilke kulhydratkilder fremhæver guiden til hverdagen?
Med støtte i NNR fremhæver guiden fuldkorn, hel frugt, grøntsager og bælgfrugter. Sammenlign også ingredienslister og næringsværdier, når du vælger mellem produkter.
Hvordan sammenligner jeg to produkter?
Sammenlign den samme mængde, og læs oplysningerne om kulhydrater, sukkerarter, særskilt angivne kostfibre samt fedt og protein. Brug ingredienslisten til at se, hvad produkterne består af.
Kilder
- Dietary Reference Values for nutrients Summary report (eksternt link)
- NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023 (eksternt link)
- NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023 (eksternt link)
- EUR-Lex: Regulation - 1169/2011 - EN - Food Information to Consumers Regulation (eksternt link)
- EUR-Lex: EUR-Lex - 02012R0432-20240819 - EN (eksternt link)
- Your Digestive System & How it Works - NIDDK (eksternt link)
- Nutrient Recommendations and Databases (eksternt link)
Vil du læse flere guides som denne?
Vælg Nutri som kilde på Google.


