Hvad er histidin?

Hvad er histidin egentlig?

En af de ni essentielle aminosyrer

Histidin er en af menneskets ni essentielle aminosyrer.

Når man søger efter histidin, søger man altså efter en aminosyre, ikke et vitamin eller mineral. I det samme materiale fra EFSA er histidin opført blandt de 20 proteinogene aminosyrer, der opbygger proteiner i levende organismer, og blandt de ni, der klassificeres som essentielle for mennesker EFSA's gennemgang af protein og aminosyrer.

Histidin som næringsstof og som del af kroppens proteiner

Som næringsstof tilføres histidin gennem kosten. Som del af kroppens proteiner er histidin en af aminosyrerne i de kæder, der senere foldes til færdige proteinstrukturer. EFSA forklarer, at protein opbygges af aminosyrer, som bindes sammen i polypeptidkæder, og at disse kæder derefter foldes til tredimensionelle proteiner EFSA's gennemgang af protein og aminosyrer.

Histidin er en aminosyre, der indgår i proteiner, og ikke det samme som histamin.

Hvorfor histidin ofte nævnes sammen med histamin og carnosin

Histidin nævnes ofte sammen med histamin, fordi histidin er forstadie til histamin. EFSA skriver udtrykkeligt, at histidin er forstadie til histamin EFSA's gennemgang af protein og aminosyrer.

Det nævnes også sammen med carnosin, fordi carnosin er dipeptidet β-alanin-L-histidin. Et klinisk studie beskriver carnosin som et histidinholdigt dipeptid, der findes i høj koncentration i væv med høj metabolisk aktivitet, såsom skeletmuskulatur og hjerne PMC-artiklen om carnosin.

Når du læser om histidin, handler det om aminosyren histidin, mens histamin og carnosin er andre stoffer, der dog er kemisk forbundet med histidin EFSA PMC-artiklen om carnosin.

Hvordan fungerer histidin i kroppen?

Byggesten i kroppens proteiner

Histidin er en af menneskets ni essentielle aminosyrer og bruges i proteinsyntesen. EFSA beskriver histidin som en af de aminosyrer, der er uundværlige for mennesker. Det betyder, at histidin indgår som byggesten, når kroppen danner sine proteiner, og at det derfor er et stof, kroppen skal have gennem kosten.

Det fremgår også af samme gennemgang, at histidin har andre funktioner end som del af proteiner. Den vigtigste forskel at holde sig for øje er, at histidin er forstadie til histamin; histamin er altså et andet stof end histidin. EFSA's gennemgang

Histidin, histamin og carnosin

Histidin indgår også i dipeptidet carnosin sammen med β-alanin. I den publicerede oversigt beskrives carnosin som almindeligt forekommende i væv med høj metabolisk aktivitet, såsom skeletmuskulatur, hjerte og hjerne, og som et stof, der kan binde hydrogenioner og buffre intracellulær pH. Det er en biokemisk bufferfunktion, ikke et bevis for, at mere histidin i sig selv giver en bestemt praktisk effekt. Oversigten om carnosin og fysisk præstation

Muskler, hjerne og blod

I et ældre studie med fem raske voksne steg serumkoncentrationerne af β-alanin og L-histidin hurtigere efter indtagelse af de frie aminosyrer end efter indtagelse af carnosin. Det viser, at frit histidin og histidin bundet i et dipeptid ikke opfører sig ens i blodbanen. Studiet siger derimod intet om langsigtede sundhedseffekter, eller om en hurtigere stigning i blodet i sig selv er bedre. Studiet om optagelse af carnosin og aminosyrer

For muskler og nervevæv er det altså især histidins rolle som del af carnosin, der omtales i materialet, mens blodet primært bruges til at måle optagelsen efter indtagelse. Det er et mere præcist billede end at tilskrive histidin én enkel funktion i hele kroppen.

Det sikreste udsagn er, at histidin primært fungerer som byggesten i proteiner og som udgangsstof for histamin og carnosin; mere detaljerede effekter må vurderes ud fra det materiale, der findes.

Hvor meget histidin har man brug for?

Myndighederne fastsætter primært værdier for protein, ikke for en særskilt dosis histidin

EFSA's videnskabelige udtalelse om protein fastslår, at der ikke er fastsat DRV for de enkelte uundværlige aminosyrer, men for protein som helhed. For voksne accepterer panelet 0,66 g protein pr. kilo kropsvægt om dagen som gennemsnitligt behov (AR) og 0,83 g protein pr. kilo kropsvægt om dagen som anbefalet indtag (PRI). Det er altså værdier for protein, ikke gram histidin. EFSA's videnskabelige udtalelse om protein

De nordiske næringsstofanbefalinger ligger på samme niveau for voksne og ældre: 0,66 g protein/kg kropsvægt om dagen som AR og 0,83 g/kg kropsvægt om dagen som RI. NNR skriver også, at proteinindtaget i en varieret kost bør dække behovet for essentielle aminosyrer. NNR 2023 om protein

Hvad gælder for børn, unge, gravide og ammende?

For spædbørn, børn og unge anvendte EFSA en faktoriel tilgang fra seksmånedersalderen til voksenalderen. I det materiale, der gennemgås her, findes der ingen særskilt histidinværdi for disse grupper; referenceværdierne gælder protein. For gravide foreslås et ekstra proteinindtag på 1 g/dag i første trimester, 9 g/dag i andet og 28 g/dag i tredje. For ammende foreslås 19 g/dag i de første seks måneder og 13 g/dag efter seks måneder ud over indtaget for henholdsvis ikke-gravide og ikke-ammende kvinder. EFSA's videnskabelige udtalelse om protein

Hvorfor kan man ikke bare omregne protein til histidin?

NNR's side om anbefalingerne forklarer, at AR er et anslået gennemsnitligt behov, mens RI er fastsat til at dække behovene hos næsten alle i en gruppe. Derfor kan AR og RI ikke bruges i flæng, og materialet her giver ikke grundlag for at omregne de ekstra gram protein under graviditet eller amning til et sikkert individuelt behov for histidin. NNR 2023 om, hvordan AR og RI skal forstås

Myndighederne angiver referenceværdier for protein — ikke et særskilt dagsbehov for histidin i gram.

Et ældre forsøg viser også, hvorfor meget lave niveauer over længere tid kan give målbare udslag uden at fastslå et generelt behovstal: Syv unge mænd fik 10 mg histidin om dagen i otte uger, og mod slutningen blev deres gennemsnitlige kvælstofbalance negativ. Det viser en effekt af et ekstremt lavt indtag, men fastslår ikke et præcist histidinbehov for alle grupper. EFSA's gennemgang af studiet om histidinmangel

Hvilke fødevarer indeholder mest histidin?

Histidin i maden findes primært som en del af protein, så fødevarer med et højere proteinindhold bidrager som regel med mere end fødevarer med lidt protein. NNR 2023 angiver kød, fisk, mælk og æg samt kornprodukter, bælgfrugter, nødder og frø som vigtige proteinkilder (NNR 2023 om protein).

Animalske kilder

EFSA fremhæver kød, fisk, æg, mælk og mejeriprodukter som de vigtigste animalske proteinkilder (EFSA's videnskabelige udtalelse om protein). I praksis betyder det, at histidin ofte kommer fra almindelige hovedmåltider og mellemmåltider med protein, ikke fra én bestemt råvare.

Plantebaserede kilder

Blandt plantebaserede fødevarer nævner EFSA kornprodukter, bælgfrugter og nødder som centrale proteinkilder, og NNR 2023 tilføjer også frø (EFSA's videnskabelige udtalelse om protein; NNR 2023 om protein). Kilderne understreger også, at animalske proteiner generelt har et højere indhold af essentielle aminosyrer, mens indholdet i planteprotein oftere er lavere (EFSA).

Præcise tal for almindelige fødevarer

Det er ikke muligt at give en helt sikker rangordning med præcise gram histidin pr. 100 gram og pr. normal portion for enkelte fødevarer ud fra de tilgængelige primærposter i USDA's fødevaredata. Databasen omhandler den spiselige del og skelner mellem rå, forarbejdede og tilberedte fødevarer, så en tabel skal holde fødevarer, tilberedningstilstand og portionsvægt adskilt (USDA's fødevaredata).

Som pejlemærke, ikke som almindelige portionsstørrelser, rapporterede en undersøgelse af raske unge mænd, at en portion valle-, ærte- eller hestebønneproteinisolat på 0,33 g protein/kg kropsvægt gav henholdsvis 6,9, 8,8 og 8,1 mg histidin/kg kropsvægt (NNR 2023 om protein).

Histidin følger med proteinet i maden: Spiser du varieret fra både animalske og plantebaserede proteinkilder, får du det gennem flere almindelige fødevaregrupper (EFSA; NNR 2023).

Ved en alsidig kost er det praktiske spørgsmål derfor oftest ikke, om der er histidin i maden, men hvor ofte måltiderne indeholder protein fra kød, fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, kornprodukter, nødder og frø (NNR 2023 om protein).

Hvordan virker histidintilskud, og hvilken form skal man vælge?

Frit L-histidin eller histidin bundet i protein

Histidin i mad findes oftest som en del af protein. Proteinet skal derfor først nedbrydes i maven og tyndtarmen, før aminosyrerne kan optages. EFSA beskriver, at nedbrydningen af protein sker begge steder, og at optagelsen hos raske mennesker normalt ikke begrænses af mangel på fordøjelsesenzymer. EFSA's gennemgang af proteinnedbrydning og optagelse af aminosyrer

Det er derfor vigtigt at skelne mellem histidin som en fri aminosyre i et tilskud og histidin, der indgår i et protein. Et lille studie på mennesker med fem raske voksne viste, at serumkoncentrationerne af β-alanin og L-histidin steg hurtigere efter indtagelse af frie aminosyrer end efter de samme aminosyrer givet som dipeptidet carnosin. Det siger noget om hurtigere tilgængelighed i blodet, ikke om, at en bestemt form er det rigtige valg for alle. Studiet om optagelse af carnosin og dets aminosyrer

Hvad etiketten faktisk skal vise

EU's regler for kosttilskud kræver blandt andet, at mængden af aktive stoffer angives for den anbefalede daglige portion, og at etiketten advarer mod at overskride den. For dig som køber betyder det, at du skal se efter tre ting: Hvor meget histidin der er angivet pr. dosis, hvilken form der er angivet, og om produktet indeholder andre tilsatte stoffer. En påstand på forsiden fortæller ikke i sig selv, om du får frit L-histidin, histidin i en blanding eller et helt andet indhold. EU's direktiv om kosttilskud

Det er også let at forveksle histidin med andre stoffer, der indeholder histidin. I et randomiseret studie med 299 deltagere blev der givet 2 g carnosin om dagen; det var altså carnosin, ikke frit histidin. Sådanne studier kan derfor ikke bruges til at fastsætte en histidindosis eller til at afgøre, hvad et histidintilskud indeholder. Studiet om carnosin som tilskud

Hvad siger forskningen, og hvilke påstande er tilladt?

Hvad studier på mennesker faktisk undersøger

I de studier på mennesker, som kan verificeres her, handler spørgsmålene primært om optagelse, blodniveauer, doser og kvælstofbalance — ikke om en særskilt sundhedsanprisning for histidin. EFSA omtaler for eksempel et ældre forsøg, hvor syv unge mænd fik 10 mg histidin om dagen i otte uger; mod slutningen blev den gennemsnitlige kvælstofbalance negativ. Det viser, at et meget lavt indtag over længere tid kan give målbare ændringer, men fastslår ikke et præcist behov for alle EFSA's gennemgang af protein og aminosyrer.

Et andet forsøg på mennesker med fem raske voksne sammenlignede carnosin med de frie aminosyrer β-alanin og L-histidin og fandt hurtigere stigninger i blodet efter de frie aminosyrer end efter dipeptidet studiet om optagelse af carnosin i tarmen. Det er studier af optagelse, ikke grundlag for at love en bestemt effekt af et tilskud.

Hvorfor carnosin ofte forveksles med histidin

EFSA angiver også, at histidin bruges i proteinsyntesen og er forstadie til histamin EFSA. Det er biologiske roller og kemiske sammenhænge, men ikke en godkendt markedsføringspåstand om histidin som enkeltstof.

Hvad er tilladt i EU?

I EU's register over sundhedsanprisninger findes der ingen særskilt godkendt anprisning for histidin som enkeltstof. I den kontrollerede fortegnelse forekommer ordet histidine i betingelserne for visse måltidserstatninger, altså som et krav til sammensætningen — ikke som et løfte om effekt EU's register over sundhedsanprisninger.

Et studie af optagelse, en mekanisme i en model og en godkendt sundhedsanprisning er tre forskellige ting.

Når du læser om histidin, er det derfor klogt at skelne mellem det, der måles i studiet — for eksempel blodniveauer, kvælstofbalance eller fysisk præstation i et studie af carnosin — og det, der faktisk må siges i markedsføring studiet af carnosin i PMC.

Hvilke almindelige misforståelser er der om histidin?

Histidin er en af menneskets ni essentielle aminosyrer og kan indgå i kroppens proteiner, mens histamin er et andet stof, som kroppen kan danne ud fra histidin. EFSA beskriver også, at histidin kan omdannes til histamin i fiskeprodukter ved uhensigtsmæssig håndtering, så en tekst om histidin og en tekst om histamin handler ikke om det samme. EFSA's materiale om histidin og histamin

Mere histidin giver ikke automatisk en bedre forståelse

Det er let at overfortolke et enkelt tal. I EFSA's materiale omtales et ældre forsøg, hvor syv unge mænd kun fik 10 mg histidin om dagen i otte uger; mod slutningen var deres gennemsnitlige kvælstofbalance negativ. Det viser, at et meget lavt indtag over længere tid kan have en målbar effekt, men det fastslår ikke et præcist behov for alle eller nogen regel om, at højere doser automatisk er bedre. EFSA's redegørelse for studiet af mangel

I samme materiale behandles histidin som en af proteinets aminosyrer, og det spørgsmål bør ikke forveksles med et enkelt isoleret stof eller med en produktetiket, der kun angiver protein. EFSA's vurdering af protein

Læs påstande og etiketter med den rette målestok

I EU's register findes der ingen særskilt godkendt påstand om histidin i sig selv, og at ordet histidine forekommer i betingelserne for visse måltidserstatninger, er ikke en godkendelse af en sundhedsanprisning for L-histidintilskud. EU's register over sundhedsanprisninger

En etiket, hvor der står »protein«, fortæller ikke automatisk, hvor meget histidin et produkt indeholder.

Den sikreste måde at læse om histidin på er derfor at skelne mellem stoffet, mængden og påstanden: hvad det faktisk er, hvilket tal der er tale om, og om teksten virkelig handler om histidin eller om histamin, protein eller en helt anden sammenhæng. EFSA's materiale om histidin

Er histidin sikkert for alle?

Hvad materialet faktisk siger

Det betyder, at viden om sikkerheden er begrænset: Den er ikke tilstrækkelig til at antage, at samme fremgangsmåde passer til andre grupper. Her angives der heller ikke noget fastsat, generelt gældende øvre indtagsniveau for histidin som tilskud.

Til sammenligning konstaterer EFSA for protein som helhed, at de tilgængelige data ikke er tilstrækkelige til at fastsætte et tolerabelt øvre indtag (UL) for protein; samtidig vurderes indtag på op til det dobbelte af PRI som sikre hos voksne EFSA's vurdering af protein. Det er en vurdering af protein, ikke en særskilt værdi for histidin.

Interaktioner: Hvad ved man, og hvad kan man ikke sige?

Ud fra disse kilder kan man derfor ikke fastslå nogen klinisk bekræftet interaktion med antihistaminer. Når evidensen er så sparsom, er den mest ansvarlige konklusion at undlade at gætte.

Den eneste tydeligere sammenligning i materialet gælder zink-histidin-komplekser sammenlignet med zinksulfat hos raske mænd studie af zink-histidin-komplekser hos raske mænd. Det handler om zinks biotilgængelighed, ikke om en bekræftet lægemiddelinteraktion med histidin alene.

Hvem bør være ekstra forsigtig?

For histidin er sikkerhedsgrundlaget bedst beskrevet hos raske voksne, mens oplysningerne om særlige grupper og lægemiddelinteraktioner er utilstrækkelige nordisk materiale om protein og histidin.

Dette materiale er ikke tilstrækkeligt til, at man selv kan overføre data fra raske voksne til sådanne situationer tolerancestudiet hos raske voksne.