D-vitamin – Komplet guide 2026: Dosering, mangel, fordele og de bedste kosttilskud

Hvad gør D-vitamin i kroppen, og hvilke effekter er sikrest?

Fra sol på huden til aktiv form

Livsmedelsverket skriver, at vitamin D3 dannes i huden, når vi opholder os i solen. Den samme myndighed beskriver også, at D3 findes i fisk, kød og æg, mens D2 findes i svampe og i visse fødevarer beriget med D2. I Livsmedelsverkets rapport om graviditet og amning beskrives D-vitamin som et prohormon, altså et stof, der videreomdannes i kroppen. En klinisk NHS-retningslinje angiver, at vitamin D først aktiveres i leveren til 25-hydroxykolekalciferol og derefter i nyren til 1,25-dihydroxykolekalciferol, som her beskrives som aktivt vitamin D.

Det mest etablerede: calcium- og fosfatbalance

NHS sammenfatter D-vitaminets hovedrolle som at regulere mængden af calcium og fosfat i kroppen. EFSA beskriver denne regulering som central for neuromuskulær funktion, cellulære processer og knogledannelse. South Tees NHS forklarer mekanismen konkret: calcitriol øger absorptionen af calcium og fosfat fra tarmen og reabsorptionen af calcium i nyretubuli. Livsmedelsverket skriver, at D-vitamin primært er nødvendigt for regulering af kalkbalancen i skelet og tænder, mens NHS knytter calcium og fosfat til skelet, tænder og muskler.

Hvad der er godt beskrevet, og hvad der stadig diskuteres

En almindelig fejl er at tolke enhver ny sammenhæng omkring D-vitamin som lige så sikker som den grundlæggende fysiologi. South Tees NHS skriver, at vitamin D-receptorer findes i mange forskellige celle- og vævstyper, hvilket har ført til spørgsmål om immunologiske, hjerte-kar-relaterede og kræftrelaterede sammenhænge. Men samme kilde siger også, at evidensen endnu ikke er tilstrækkelig til at begrunde måling af vitamin D i disse situationer. NHS udtrykker samme forsigtighed om covid-19 og skriver, at der ikke findes tilstrækkelige beviser for at tage vitamin D alene for at forebygge eller behandle sygdommen.

Hvad EU's regler for sundhedsanprisninger betyder for læseren

EFSA's oversigt om sundhedsanprisninger beskriver, at anprisninger på etiketter, i reklamer og i andet markedsføringsmateriale i EU skal bygge på videnskabelig vurdering og være forståelige for forbrugeren. EFSA oplyser, at myndigheden har vurderet over 2.300 ansøgninger, at over 260 sundhedsanprisninger var blevet godkendt til brug i EU i 2023, og at mere end 70 procent af de vurderede anprisninger var blevet afvist på grund af utilstrækkelig videnskabelig evidens. I praksis betyder det, at formuleringer om D-vitamin på et EU-marked ikke er tænkt som frie løfter, men som anprisninger, der skal have passeret et reguleret vurderingssystem.

Hvor meget D-vitamin har børn, voksne og ældre brug for?

Svenske råd i tal

Livsmedelsverket angiver 10 mikrogram pr. dag for spædbørn 7–11 måneder, børn 1–17 år, voksne 18–74 år samt gravide og ammende. For voksne fra 75 år og for personer med lidt eller ingen soleksponering er rådet 20 mikrogram pr. dag. For spædbørn i de første seks måneder anbefales fuldamning som ernæring, men fra 1–2 ugers alder bør alle spædbørn få 10 mikrogram vitamin D3 som tilskud.

RI, AI og UL er ikke det samme

I sammenfatningen af NNR 2023 forklares det, at RI er anbefalet indtag for grupper, AI bruges, når grundlaget ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte RI, og UL er den øvre grænse for langvarigt indtag. Den mest almindelige misforståelse er at læse UL som et mål. Det er forkert: 100 mikrogram for voksne er ikke et dagligt behov, men det højeste niveau, der angives som øvre grænse i myndighedsmaterialet.

10 mikrogram pr. dag svarer til 400 IE, mens 20 mikrogram svarer til 800 IE ifølge Livsmedelsverket.

Livsmedelsverket angiver også omregningen 1 mikrogram = 40 IE. Det gør etiketter lettere at læse: 25 mikrogram er 1.000 IE, og 50 mikrogram er 2.000 IE. En enkel måde at undgå fejlkøb på er derfor altid at sammenligne både mikrogram og IE på emballagen, før man lægger flere produkter sammen.

Hvilke grupper anbefales rutinemæssigt tilskud?

Myndighedsrådene er mest konkrete for grupper, som ofte ikke får nok gennem almindelige kostvaner eller solvaner. Livsmedelsverket anbefaler 10 mikrogram pr. dag til alle børn under 2 år. Samme niveau anbefales til børn og voksne, som ikke spiser fisk, ikke spiser D-vitaminberigede fødevarer, eller bærer tøj, der dækker ansigt, arme og ben, eller ikke opholder sig i solen om sommeren.

For personer, der både har meget lille soleksponering og desuden ikke spiser fisk eller D-vitaminberigede fødevarer, angiver Livsmedelsverket 20 mikrogram pr. dag. Alle, der er 75 år eller ældre, anbefales også 20 mikrogram pr. dag. For gravide og ammende findes der ingen særlige svenske tillægsråd ud over de samme anbefalinger, som gælder for andre voksne, ifølge Livsmedelsverket.

Hvordan opdager man D-vitaminmangel, og hvornår skal man testes?

Symptombilledet er ofte bredt og udvikler sig langsomt

Livsmedelsverket beskriver, at langvarig mangel kan forårsage rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne, og at alvorlig mangel kan give kramper, selv om det er meget usædvanligt i Sverige. I EFSA's videnskabelige grundlag beskrives det samme grundproblem som nedsat mineralisering af skelettet; hos voksne kan det vise sig som diffuse muskel- og skeletsmerter, muskelsvaghed og nogle gange frakturer.

Hos børn er tegnene flere end bare “lavt D-vitamin”. Northern Lincolnshire NHS nævner blandt andet dårlig vækst, forsinket lukning af fontanellen, forsinket gang eller vraltende gang, ømme eller hævede led, hjul- eller kalveknæethed, skeletsmerter, muskelsmerter og forsinket tandfrembrud.

Hos voksne fremhæver samme retningslinje gradvist debuterende og vedvarende skeletsmerter uden tydelig mekanisk forklaring, ofte i ryg, ribben eller ben, samt proximal muskelsvaghed, som mærkes på trapper eller når man rejser sig fra en lav stol eller gulvet. NHS Norfolk & Waveney bruger næsten samme mønster, når de angiver, hvilke voksne der bør udredes: rakitis, osteomalaci, symptomatisk hypokalcæmi eller højrisikopersoner med symptomer, der giver mistanke, som proximal muskelsvaghed eller langsomt tiltagende, vedvarende muskel- og skeletsmerter.

Den praktiske grund til, at symptomerne ofte opleves som uspecifikke, er, at retningslinjerne ikke bygger på ét enkelt typisk tegn. De knytter i stedet prøvetagning til en kombination af risikofaktorer og gener, og NHS Norfolk & Waveney skriver udtrykkeligt, at D-vitamin ikke skal kontrolleres hos asymptomatiske personer, selv om de tilhører en risikogruppe.

Risikofaktorerne er tydeligere end et enkelt symptom

De tilbagevendende risikofaktorer er lav UVB-eksponering, høj alder, mørk eller mere pigmenteret hud, dækkende beklædning, at være skrøbelig, sjældent at være udendørs eller at bo på plejehjem. Det fremgår både af NHS's generelle råd og af NHS Norfolk & Waveneys voksenretningslinje, hvor også solcreme nævnes som faktor, der mindsker UVB-eksponeringen.

NHS Norfolk & Waveney og Northern Lincolnshire NHS tager også obesitas, malabsorption inklusive efter bariatrisk kirurgi, kolestatisk leversygdom, anden leversygdom og nyresygdom op som risikofaktorer. De svenske data, som Livsmedelsverket opsummerer for gravide, viser, hvor ujævnt risikobilledet kan være: omkring 10 procent havde mangel under 30 nmol/L, men cirka 2 procent blandt kvinder født i Nordeuropa sammenlignet med omtrent 51 procent blandt kvinder født i Afrika og 49 procent blandt kvinder født i Asien.

Blodprøven hedder 25(OH)D, men grænserne er ikke identiske

Den blodprøve, der bruges, er serum-25-hydroxivitamin D, skrevet 25(OH)D eller 25-OH D. South Tees NHS beskriver det som det mest pålidelige mål for den overordnede D-vitaminstatus, og EFSA beskriver serum-25(OH)D som biomarkøren, der afspejler både hudsyntese og indtag fra kosten. Northern Lincolnshire NHS skriver samtidig, at andre D-vitaminmetabolitter eller subfraktioner ikke anbefales i denne vurdering.

Sammenlign altid prøvesvaret med laboratoriets eget referenceinterval.

Dette råd står udtrykkeligt i NHS Norfolk & Waveneys retningslinje. En del af forklaringen er, at EFSA bemærker variation mellem forskellige analysemetoder for 25(OH)D, samtidig med at laboratorier og retningslinjer bruger lidt forskellige grænser.

Hvornår egenomsorg kan være rimelig, og hvornår sundhedsvæsenet bør tage over

Hvis du er symptomfri, men genkender risikofaktorerne, ligger tyngdepunktet i retningslinjerne på forebyggende råd, ikke på rutinemæssig prøvetagning. Northern Lincolnshire NHS fraråder befolkningsscreening og anbefaler livsstilsråd og håndkøbstilskud til forebyggelse; NHS Norfolk & Waveney siger, at selv højrisikopersoner uden symptomer normalt ikke bør testes.

Udredning eller opfølgning i sundhedsvæsenet er mere rimelig, når generne er vedvarende, eller når børn har vækstafvigelser, gangændringer eller skeletdeformitet. Når sundhedsvæsenet udreder, bruges der ofte flere prøver end bare 25(OH)D: NHS Norfolk & Waveney oplister 25-OHD, calcium/fosfat, nyreprøver og leverprøver, og Northern Lincolnshire NHS nævner også PTH, når calcium er tydeligt lavt. Det gør, at prøvesvaret sættes ind i sin sammenhæng, i stedet for at ét enkelt tal får lov at styre hele vurderingen.

Er solen og maden nok til at dække behovet i Sverige?

Når huden faktisk kan danne D-vitamin

Hudens egen dannelse påvirkes af flere ting samtidig. EFSA oplister breddegrad, årstid, tid udendørs, solbeskyttelse, beklædning, hudfarve og alder som faktorer, der ændrer, hvor meget D-vitamin der kan dannes i huden, og Livsmedelsverket skriver også, at mængden af pigment i huden og hvor meget tøj man har på, spiller en rolle EFSA's videnskabelige grundlag, Livsmedelsverket om D-vitamin.

Det betyder, at to personer kan få helt forskellige resultater af den samme gåtur. Livsmedelsverket giver et konkret sommereksempel: i juni og juli kan det være nok at være ude i solen i et kvarter nogle gange om ugen i kortærmet trøje og shorts for personer med lys hud, mens personer med mørkere hud har brug for længere tid for at danne den samme mængde Livsmedelsverket.

En almindelig fejl er at regne al tid udendørs som ens. EFSA's grundlag nævner udtrykkeligt solbeskyttelse og beklædning blandt de faktorer, der påvirker hudens dannelse, så en dag udendørs giver ikke automatisk det samme bidrag som bar hud i direkte sol EFSA's grundlag om referenceværdier for vitamin D.

Når året sætter grænsen

Livsmedelsverket beskriver sol på huden som den vigtigste kilde i sommerhalvåret for de fleste. Samme side siger også, at vitaminet lagres i kroppen, og at det, der dannes om sommeren, kan dække en del af behovet i vinterhalvåret Livsmedelsverket.

Hvor langt sommersæsonen faktisk strækker sig, angives ikke af Livsmedelsverket på denne side. En nyttig nordlig tommelfingerregel findes derimod hos NHS: i Storbritannien kan de fleste normalt danne det, de har brug for, fra omkring slutningen af marts eller begyndelsen af april til slutningen af september, men mellem oktober og begyndelsen af marts er solen ikke nok NHS om vitamin D. For Sverige giver disse kilder altså støtte for, at sommer hjælper, men ikke for, at sommer automatisk kompenserer for hele vinteren.

Hvis din vinter bygger på, at sommerens lagre skal række, men du samtidig har lidt soleksponering, dækkende beklædning eller mørkere hud, bliver maden pludselig meget vigtigere.

Maden, der faktisk gør en forskel

Livsmedelsverket udpeger fed fisk som den vigtigste naturlige kilde og nævner også æg, kød og berigede fødevarer. NHS oplister på tilsvarende måde fed fisk, æggeblommer og berigede fødevarer som centrale kilder Livsmedelsverket, NHS.

De citerede myndighedssider giver derimod ikke præcise mikrogramværdier for fisk eller æg. Det, der kan beregnes nøjagtigt ud fra svenske myndighedsoplysninger, er de obligatorisk berigede basisvarer:

Værdierne ovenfor kommer fra Livsmedelsverkets oplysninger om svensk berigelse Livsmedelsverket.

Sådan laver du et rimeligt overslag

Livsmedelsverket anbefaler 10 µg pr. dag til voksne 18–74 år og 20 µg pr. dag til personer 75 år og ældre samt til personer med lidt eller ingen soleksponering Livsmedelsverket. Hvis en almindelig dag indeholder 250 gram beriget mælk eller plantedrik, 200 gram yoghurt og 20 gram beriget fedtstof, bliver det omkring 7,8–9,0 µg fra netop de varer. Det er en stor del af 10 µg, men ikke nogen stor margin.

Det betyder også, at små vaner kan mærkes. Hvis du sjældent spiser fed fisk og samtidig ikke bruger berigede mejeriprodukter, plantedrikke eller fedtstoffer regelmæssigt, bliver madens bidrag hurtigt lavere. En NHS-retningslinje vurderer, at en almindelig kost ofte kun giver 2–4 µg pr. dag NHS-retningslinje om D-vitaminmangel. Det er derfor rimeligt først at regne maden som et betydeligt bidrag, når berigede hverdagsvarer faktisk indgår, og ikke bare “lidt mælk indimellem”.

Hvilket D-vitamintilskud passer bedst til forskellige behov?

D3 eller D2: samme vitaminfamilie, men ikke helt samme praktiske valg

Livsmedelsverket beskriver vitamin D3 som den form, der dannes i huden, og som findes i for eksempel fisk, kød og æg. D2 findes ifølge samme kilde i svampe og i fødevarer, der er beriget med D2. Livsmedelsverket angiver også, at bioaktiviteten er noget lavere for D2 end for D3, men at begge former ved regelmæssigt indtag kan give en tilfredsstillende D-vitaminstatus.

I kliniske NHS-grundlag går sammenligningen i samme retning. Northern Lincolnshire-guiden skriver, at oral kolekalciferol gav større forbedring af serum 25-OH-vitamin D end oral ergokalciferol ved tilsvarende doser. Et andet NHS-dokument angiver, at kolekalciferol er førstevalg, og at det er rapporteret at hæve vitamin D-koncentrationer mere effektivt end ergokalciferol. På etiketten betyder det i praksis, at kolekalciferol = D3 og ergokalciferol = D2.

Når et vegetarisk eller vegansk valg er særligt relevant

Hvis du vil undgå animalske ingredienser, er det ikke nok kun at se ordet “D3” på forsiden. Da D3 ifølge Livsmedelsverket især forekommer i animalske fødevarer, skal du læse hele ingredienslisten. Af NHS-bilagene fremgår det, at mange kapsler indeholder gelatine, mens nogle tabletter udtrykkeligt angives som gelatinefri, og nogle orale opløsninger som egnede til vegetarer. Den konkrete tjekliste er derfor: aktiv form, kapselskal og hjælpestoffer.

Dråber, kapsler, tabletter og tyggetabletter adskiller sig mest i dosering og indhold

Sådan læser du etiketten uden at regne forkert

NHS og Livsmedelsverket bruger samme omregning: 1 mikrogram D-vitamin svarer til 40 IE, og 10 mikrogram svarer til 400 IE. Det gør det muligt at sammenligne to produkter, også når det ene bruger mikrogram og det andet IE.

Begynd derefter med fire linjer på etiketten: mængde pr. dosis, portionsstørrelse, antal doser og om der indgår andre næringsstoffer. Et tydeligt eksempel fra NHS-bilaget er en flaske på 10 ml med 10.000 IE/ml: 800–1.000 IE svarer til 4–5 dråber, og hele flasken giver 100–125 doser. Det viser, hvorfor “total mængde i flasken” ikke er det samme som mængde pr. dosis. Det samme gælder kombinationsprodukter: står der både calciumcarbonat og D-vitamin på forsiden, sammenligner du ikke længere et rent D-vitaminprodukt med et rent D-vitaminprodukt.

Hvordan bruger man D-vitamin korrekt i hverdagen?

Tag det gerne i forbindelse med et måltid, du sjældent springer over

Disse kilder giver ikke et stærkt grundlag for at sige, at en bestemt type måltid eller en bestemt mængde fedt altid giver bedre praktisk optagelse. I SACN's opdaterede gennemgang anføres det udtrykkeligt, at man ikke kunne tage højde for, om tilskud blev taget med eller uden mad, da resultaterne blev vurderet. Samtidig viser et regionalt NHS-grundlag, at en specifik tablet, Stexerol D3 1000 IU, kan sluges hel eller knuses og tages med mad NHS Norfolk & Waveney. I praksis bliver det sikre råd derfor: knyt indtaget til morgenmad, frokost eller aftensmad, som alligevel går igen hver dag, i stedet for at tage det tilfældigt.

Vælg styrke efter officielle råd, ikke efter det højeste tal på etiketten

Livsmedelsverket angiver 10 mikrogram pr. dag for børn 1–17 år, voksne 18–74 år samt gravide og ammende. For personer på 75 år og derover og for personer med lidt eller ingen soleksponering er rådet 20 mikrogram pr. dag. NHS angiver også 10 mikrogram pr. dag for børn fra 1 år og voksne, og 8,5–10 mikrogram pr. dag for spædbørn op til 1 år.

Tre almindelige fejl, som er lette at undgå

Den første fejl er at forveksle mikrogram og IE. Både Livsmedelsverket og NHS skriver, at 1 mikrogram svarer til 40 IE, så 10 mikrogram er det samme som 400 IE.

Den anden er dobbeltdosering. EFSA definerer den øvre grænse, UL, som den samlede kroniske daglige mængde fra alle kilder. Livsmedelsverket angiver UL til 25 mikrogram for spædbørn 0–6 måneder, 35 mikrogram for 7–11 måneder, 50 mikrogram for børn 1–10 år og 100 mikrogram for børn fra 11 år og voksne. Læg derfor multivitamin, separat D-vitamin og andre produkter samme dag sammen.

Den tredje er uregelmæssighed. Rådene angives pr. dag i både svenske og britiske kilder, hvilket gør et fast dagligt tidspunkt enklere end at forsøge at "indhente" glemte dage bagefter Livsmedelsverket, NHS.

Når planen bør revurderes

NHS skriver, at de fleste kan danne det, de har brug for, fra sollys omtrent fra slutningen af marts eller begyndelsen af april til slutningen af september, mens perioden oktober til begyndelsen af marts ikke er tilstrækkelig. Livsmedelsverket skriver, at den, der har brug for tilskud, kan holde pause maj–august, hvis man opholder sig i solen, men at det også er fint at tage tilskud hele året. Gennemgå derfor styrke og samlet indtag, når årstiden skifter, når din soleksponering bliver meget lavere, når du begynder eller stopper med et multivitamin, eller når du kommer i gruppen 75+. Hvis sundhedsvæsenet har sagt, at du skal tage en anden mængde end den, du selv har valgt, skriver NHS, at du skal følge den anbefaling.

Hvilke risici, interaktioner og risikogrupper findes der?

For høje indtag: hvor risikoen faktisk opstår

Livsmedelsverket skriver, at farligt høje mængder ikke kommer fra almindelig mad, men i praksis fra kosttilskud. For meget D-vitamin i blodet kan give for meget calcium i blodet, calciumaflejring i nyrerne og nyresvigt; NHS beskriver den samme mekanisme som langvarig hyperkalcæmi ved overindtag af tilskud.

Det vigtige tal her er ikke kun “hvor meget du tager”, men også hvad der regnes som øvre grænse. EFSA definerer UL som det højeste kroniske daglige totalindtag fra alle kilder, som vurderes usandsynligt at give skadelige effekter, og understreger, at UL ikke er et anbefalet indtag. I Oxford University Hospitals voksenretningslinje angives det desuden, at toksicitet kan være mulig ved 25-OH-vitamin D over 375 nmol/L.

Tilstande, hvor det er et forkert første skridt selv at hæve dosis

Northern Lincolnshire-retningslinjen er tydelig om, at primær hyperparatyreoidisme kræver specialistvurdering, fordi D-vitamin i den situation kan forværre hyperkalcæmi og hyperkalciuri. Samme retningslinje angiver, at ny hyperkalcæmi under D-vitamintilførsel ofte bør føre til videre udredning; underliggende primær hyperparatyreoidisme nævnes særligt, og granulomatøse tilstande som sarkoidose beskrives som relevante differentialdiagnostiske spor.

Nyresygdom hører også til de grupper, hvor standardtænkning let bliver forkert. Både Northern Lincolnshire og Norfolk & Waveney oplister nyresygdom som risikofaktor og CKD 4–5 som grund til henvisning eller vurdering på specialistniveau.

Lægemidler og optagelse, som kan kræve individuel vurdering

I de britiske primærplejeretningslinjer regnes antikonvulsive lægemidler, rifampicin, antiretrovirale lægemidler, kolestyramin og glukokortikoider med til faktorer, der indgår i risikovurderingen omkring D-vitaminstatus; Northern Lincolnshire og Norfolk & Waveney nævner også malabsorption, inklusive bariatrisk kirurgi, samt kolestatisk leversygdom. I Northern Lincolnshire angives det desuden, at nogle personer med malabsorption kan have behov for højere vedligeholdelsesdoser end standard, hvilket er en konkret grund til ikke selv at gætte sig frem til en højere styrke.

Hvis calciumværdierne er afvigende, nyrefunktionen nedsat, eller optagelsen påvirket af sygdom eller lægemidler, vejer en individuel vurdering tungere end selv at hæve dosis.

Når blodprøver og kontakt til sundhedsvæsenet vejer tungere end mere tilskud

Norfolk & Waveney siger udtrykkeligt, at asymptomatiske personer ikke skal få testet D-vitamin rutinemæssigt, uanset risikogruppe. Prøvetagning med serum 25-OHD hører ifølge samme retningslinje hjemme ved rakitis, osteomalaci, symptomatisk hypokalcæmi eller hos højrisikopersoner med symptomer som proximal muskelsvaghed eller vedvarende muskel- og skeletsmerter. Northern Lincolnshire angiver samme grundprincip: generel screening anbefales ikke, og man tester generelt personer med symptomer eller fund, der taler for mangel eller osteomalaci.

For spædbørn er sikkerhedsmarginen mindre end for større børn og voksne, med UL på 25–35 mikrogram pr. dag afhængigt af alder ifølge Livsmedelsverket. Lægger man allerede høje doser fra flere produkter oven i hinanden samtidig, bliver etikettjek og kontakt til sundhedsvæsenet mere relevant end endnu en bøtte.

Hvad siger forskningen om immunforsvar og andre effekter?

Luftvejsinfektioner: lille signal samlet set, men ingen enkel regel for alle

Den tydeligste forskning i materialet her gælder akutte luftvejsinfektioner. I SACN's opdatering 2020 sammenfattes en tidligere IPD-metaanalyse, hvor 25 randomiserede studier med 10.933 deltagere gav oddsratio 0,88 (95 % KI 0,81–0,96) for mindst én luftvejsinfektion. I samme analyse sås et stærkere signal i gruppen med serum-25(OH)D under 25 nmol/L: oddsratio 0,58 (95 % KI 0,40–0,82).

Den senere og større opdatering blev mere tilbageholdende. SACN beskriver, at Jolliffe 2020 samlede data fra 42 studier og 46.331 deltagere, men at hovedsammenligningen vitamin D mod placebo for mindst én luftvejsinfektion byggede på 36 studier med 44.009 deltagere og gav oddsratio 0,91 (95 % KI 0,84–0,99) ifølge SACN's gennemgang. Det er en lille forskel på gruppeniveau, ikke støtte til brede løfter.

Forskellen mellem at rette op på lav status og at give tilskud til personer, som allerede ligger højere, er altså ikke afgjort på den måde, overskrifter ofte antyder. I Jolliffe 2020 så SACN ingen statistisk sikker effekt i nogen startniveaugruppe: hverken under 25 nmol/L, 25–49,9, 50–74,9 eller ved mindst 75 nmol/L i samme dokument. Derimod blev der rapporteret lavere risiko i visse studiedesign: daglig dosering, 10–25 mikrogram pr. dag og studier, der varede højst 12 måneder.

Der findes også mere negative sammenfatninger. SACN gengiver Wang 2020, hvor 8 studier med i alt 2.312 raske deltagere ikke fandt nogen forskel for forkølelser; incidensanalysen omfattede 2.204 deltagere og varighedsanalysen 1.022 deltagere ifølge SACN's referat. NHS er derfor tydelige om, at der ikke findes tilstrækkelig evidens for at tage vitamin D alene for covid-19 på NHS's side om vitamin D.

Humør, hjerte, kræft, fald og præstation: meget omtalt, svagere støtte

Både europæiske og britiske myndigheder er tilbageholdende uden for muskel- og skeletområdet. EFSA skriver, at evidensen for ikke-muskuloskeletale udfald, for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdom, er utilstrækkelig som grundlag for referenceværdier i sin videnskabelige udtalelse om referenceværdier for vitamin D.

Hvorfor overskrifterne ofte lyder sikrere end forskningen

SACN oplister flere grunde: forskellige doser, forskellige doseringsintervaller, forskellige deltagergrupper, forskellige studiedurationer, forskellige definitioner af luftvejsinfektioner, forskellige metoder til at måle 25(OH)D, publikationsbias og mangel på data om efterlevelse ifølge SACN.

Rimelig fortolkning: forskningen giver støtte til forsigtige formuleringer om små mulige effekter i visse studiedesign, men ikke til mirakeloverskrifter.

Det ses også i, hvordan EU generelt håndterer påstande: EFSA oplyser, at mere end 70 % af gennemgåede sundhedsanprisninger er blevet afvist på grund af utilstrækkelig evidens i sin oversigt om sundhedsanprisninger.