Hvad er vitamin B1 eller tiamin?

Hvad er vitamin B1 eller tiamin?

Samme stof, to navne

Vitamin B1 og tiamin er det samme stof. NIH ODS om tiamin som vitamin B1

EFSA beskriver tiamin på lignende måde: et vandopløseligt vitamin, som i menneskeligt væv hovedsageligt forekommer i fosforylerede former. I fødevarer findes tiamin både som fri tiamin og i fosforyleret form, især i animalske produkter. EFSA's videnskabelige udtalelse om tiamin

Den aktive form i kroppen

Det, der gør tiamin funktionelt, er frem for alt tiaminpyrofosfat, TDP. EFSA angiver, at TDP fungerer som koenzym i kulhydratmetabolismen, metabolismen af forgrenede aminosyrer og energigivende reaktioner, og at det også er koenzym for transketolase i pentosefosfatvejen. EFSA om TDP's rolle i stofskiftet

NIH ODS angiver, at cirka 80 procent af de 25–30 mg tiamin, der findes i en voksens krop, er i form af TDP. Det viser, at kroppens tiaminlager er lille, men at en stor del af den lille mængde er koncentreret i den metabolisk aktive form. NIH ODS om tiamin i kroppen

Hvorfor indtaget skal være kontinuerligt

EFSA angiver en biologisk halveringstid for vitaminet på 9 til 18 dage. NIH ODS skriver desuden, at overskud udskilles hurtigt, og at tiamin lagres i meget små mængder, primært i leveren. EFSA om halveringstid NIH ODS om lagring og udskillelse

Det betyder, at tiamin ikke er et næringsstof, som kroppen opbygger store reserver af. Når indtaget bliver for lavt, falder kroppens små lagre gradvist, og EFSA kobler tiaminmangel til beriberi med primært neurologiske og kardiovaskulære manifestationer. EFSA om tiaminmangel

Tiamin er et vandopløseligt B-vitamin, som kroppen skal have regelmæssigt, fordi den aktive form TDP bruges direkte i energiomsætningen, og kroppens lagring er lille.

Hvordan fungerer tiamin i kroppen?

Optagelse i tyndtarmen

Ved nutritive doser sker optagelsen via aktiv transport i tyndtarmen, mens meget høje doser kan passere via passiv diffusion. NIH ODS beskriver også, at de fleste tiaminformer i maden er fosforylerede, og at tarmens fosfataser først hydrolyserer dem til fri tiamin før optagelse. NIH ODS om optagelse og hydrolyse i tarmen

EFSA beskriver tiamin som et vandopløseligt vitamin og angiver, at det i menneskeligt væv hovedsageligt forekommer i fosforylerede former. Samme kilde skriver, at når indtaget overstiger 5 mg om dagen, udskilles absorberet tiamin aktivt i urinen. EFSA om tiaminformer og urinudskillelse

Aktivering til TDP og enzymarbejde

I kroppen er tiamin ikke jævnt fordelt som frit vitamin. NIH ODS angiver, at cirka 80 procent af de 25–30 mg tiamin, der findes i en voksens krop, er TDP, den metabolisk aktive form. NIH ODS om kroppens TDP-andel

NIH ODS beskriver videre, at TDP er et essentielt koenzym for fem enzymer, som deltager i glukose-, aminosyre- og lipidmetabolismen. EFSA angiver på sin side, at TDP fungerer som koenzym i reaktioner for kulhydratmetabolismen, forgrenede aminosyrer og energigivende reaktioner samt som koenzym for transketolase i pentosefosfatvejen. NIH ODS om fem enzymreaktioner EFSA om TDP's koenzymrolle

EFSA skriver også, at TDP er knyttet til mitokondriel energimetabolisme. EFSA om mitokondriel energimetabolisme

Transport, udskillelse og små lagre

NIH ODS angiver, at tiamin lagres i meget små mængder, primært i leveren, og at overskud udskilles hurtigt. EFSA angiver samtidig, at vitaminets biologiske halveringstid ligger i intervallet 9 til 18 dage. NIH ODS om små lagre og hurtig udskillelse EFSA om biologisk halveringstid

Det, der gør tiamin særligt let at påvirke, er kombinationen af små lagre, hurtig udskillelse og at den aktive form TDP sidder midt i energiomsætningen.

Hvorfor neurologiske og kardiovaskulære væv nævnes

EFSA skriver, at tiaminmangel fører til neurologiske og kardiovaskulære forstyrrelser. Når det samme dokument samtidig kobler TDP til energigivende reaktioner og mitokondriel energimetabolisme, bliver det tydeligt, hvorfor væv med højt energiforbrug nævnes i sammenhængen. EFSA om mangel og energimetabolisme

Hvor meget vitamin B1 har man brug for?

EFSA angiver tiaminbehovet som 0,072 mg/MJ som gennemsnitligt behov (AR) og 0,1 mg/MJ, svarende til 0,4 mg per 1.000 kcal, som populationens referenceindtag (PRI) for voksne. Samme energibaserede AR og PRI foreslås for spædbørn 7–11 måneder, børn 1 til under 18 år samt under graviditet og amning. EFSA skriver også, at de ikke så ny evidens for, at behovet adskiller sig mellem mænd og kvinder eller mellem yngre og ældre voksne. EFSA's referenceværdier for tiamin

Energibaseret eller fast per dag?

EFSA udtrykker sit tiaminbehov per energienhed, altså mg per megajoule, mens NIH ODS angiver tiamin som faste daglige værdier i sine faktablade. NIH ODS's faktablad om tiamin

Den praktiske følge er enkel: Hvis energibehovet stiger, stiger også tiaminbehovet i mg per dag, når referenceværdien er koblet til energi. To personer kan altså følge samme princip, men alligevel have forskellige mg-tal for dagen, fordi de forbruger forskellig mængde energi.

Højere tal er ikke det samme som højere effekt

Et højere mg-tal betyder ikke automatisk, at mere er bedre. Hvis tallet kommer fra en energibaseret referenceværdi, kan det ganske enkelt afspejle, at personen har brug for mere energi den dag. Derfor er det klogest at læse tiaminanbefalinger sammen med livsfase og energibehov, ikke som et løsrevet “jo mere desto bedre”-mål.

Nøglen: sammenlign først, om referenceværdien er per megajoule eller per dag; ellers kan det samme vitamin se forskelligt “højt” ud, uden at behovet reelt adskiller sig på den måde.

De tal viser netop, hvor meget dagsbehovet kan variere, når energibehovet varierer inden for samme livsfase. EFSA's sammenstilling af aldersgrupper og daglige mængder

Hvilke fødevarer indeholder mest B1?

I den åbne europæiske fødevaredatabase findes harmoniserede oplysninger om omkring 28.000 fødevarer, indsamlet fra nationale databaser i EU, EFTA og tilknyttede lande. EFSA's database over fødevaresammensætning gør det derfor lettere at sammenligne mange produkter i det samme system.

Eksempler med angivne mængder

Det er altså ikke kun en enkelt ”supermad”, der dominerer, men flere almindelige grupper, som kan bidrage: berigede kornprodukter, kød, bælgfrugter og fuldkorn. Når du vælger mellem to produkter, er det derfor rimeligt at se efter, hvilken af dem der faktisk er beriget eller indeholder mere af den hele råvare, fordi det ofte er dér, forskellen opstår.

Hvorfor nogle produkter mister B1

EFSA beskriver, at tiamin i fødevarer forekommer både i fri form og som fosforylerede former. Samme kilde angiver, at sulfitter tilsat som konserveringsmidler ødelægger tiamin, og at visse aromatiske syrer kan oxidere vitaminet eller ændre dets funktion, så det ikke længere kan udnyttes på samme måde. I praksis betyder det, at fødevarer kan variere meget i tiaminindhold afhængigt af råvare og forarbejdning.

Sådan sammensætter du måltider med mere B1

En enkel metode er at lade en tiaminrig gruppe indgå i hvert hovedmåltid: berigede morgenmadsprodukter til morgenmad, bælgfrugter til frokost eller mellemmåltid og svinekød, fuldkornsprodukter eller andre kornbaserede fødevarer til aftensmad.

Den mest robuste måde at øge B1-indtaget på er at vende tilbage til de samme fødevaregrupper oftere, ikke at stole på ét enkelt produkt.

Hvilke former for tiamin findes, og optages de?

Former, der adskiller sig på etiketten

I EFSA's gennemgang forekommer tiamin i kroppen primært som fosforylerede former: monofosfat (TMP), difosfat/pyrofosfat (TDP) og trifosfat (TTP). I udtalelsen om vitamin B1-kilder vurderede panelet særligt tiaminmonofosfatklorid, tiaminpyrofosfatklorid og benfotiamin. Konklusionen var, at biotilgængeligheden fra tiaminmonofosfat og tiaminpyrofosfat svarer til tiamin, mens benfotiamin har højere biotilgængelighed end andre kilder. EFSA om tiamin i kroppen og optagelse EFSA om kilder til vitamin B1

Form	Hvad EFSA angiver	Praktisk betydning
Tiaminmonofosfatklorid	Biotilgængeligheden blev vurderet som svarende til tiamin. Kilde	Regnes som en tiaminkilde i vurderingen.
Tiaminpyrofosfatklorid	Biotilgængeligheden blev vurderet som svarende til tiamin. Kilde	Regnes også som en tiaminkilde i vurderingen.
Benfotiamin	EFSA bemærkede højere biotilgængelighed end andre kilder, og at formen absorberes defosforyleret. Kilde	Den adskiller sig tydeligst fra de fosforylerede former.
Frit tiamin	Referenceform i sammenligningerne. Kilde	Udgangspunkt, når andre former sammenlignes.

Optagelsen kan mættes

EFSA angiver, at absorptionen hos raske personer er over 95 procent ved almindelige indtag under 2 mg, men at effektiviteten falder, når indtaget overstiger 5 mg om dagen. NIH ODS beskriver desuden aktiv transport ved nutritive doser og passiv diffusion ved farmakologiske doser. Tilsammen viser det, at tiaminoptagelsen ikke stiger lineært med dosis: store doser optages ikke lige så effektivt som små. EFSA om absorptionsmønstre NIH ODS om tiamin

Et højere milligramindhold betyder ikke automatisk højere optagelse i samme takt, fordi tiamintransporten mættes. EFSA om absorptionsmønstre

Når valg af form spiller størst rolle

For køberen betyder det, at valget af form faktisk spiller en rolle. EFSA vurderede tiaminmonofosfat og tiaminpyrofosfat som kilder med biotilgængelighed svarende til tiamin, men benfotiamin som den form, der afviger mest i optagelse. I samme udtalelse angives det, at brugen af tiaminmonofosfat og tiaminpyrofosfat som kilder ikke var sikkerhedsmæssigt problematisk ved de foreslåede niveauer, forudsat at den maksimale mængde tilskudsvitamin B1 på 100 mg om dagen gælder for summen af alle tiaminkilder, inklusive disse former. EFSA om kilder til vitamin B1

Kort sagt: vælg ikke form ud fra mavefornemmelse alene. En fosforyleret tiaminform kan vurderes som ligestillet med tiamin i optagelse, mens benfotiamin ifølge EFSA adskiller sig mere og derfor bør ses som en særlig form snarere end en præcis erstatning. EFSA om kilder til vitamin B1

Hvornår er tilskud relevant, og hvordan bruger man det?

Når et tilskud kan være aktuelt

Tiamin lagres kun i meget små mængder i kroppen og har kort halveringstid, så tilførslen skal komme regelmæssigt via kosten; NIH ODS beskriver også, at overskud udskilles hurtigt. Det gør, at et tilskud kan være et rimeligt praktisk valg, når indtaget er lavt over tid, eller når kosten ikke giver en jævn tilførsel. NIH ODS om tiamin

I en klinisk oversigt fremhæves flere situationer, hvor tiaminbehovet bør få ekstra opmærksomhed: malnutrition, malabsorption, bariatrisk kirurgi, dialyse, graviditetsopkastninger, alkoholrelaterede problemer og meget høj dextroseeksponering uden tiamin. Det er altså ikke selve bøtten, der er afgørende, men om din situation gør, at indtaget risikerer at blive utilstrækkeligt. Oversigt over tiamin i klinisk praksis

Det afgørende er ikke det højeste milligramtal, men om produktet passer til dit mål, og om det er et kosttilskud eller en behandling i sundhedsvæsenet.

Sådan læser du etiketten

Det, du ser på etiketten	Hvad du kontrollerer	Hvordan du bruger oplysningen
Form	Tiaminmononitrat, tiaminhydroklorid, benfotiamin eller andre tiaminformer	ODS beskriver mononitrat og hydroklorid som almindelige former i kosttilskud, og EFSA har også vurderet andre kilder som benfotiamin samt fosfaterede former. NIH ODS EFSA om tiaminkilder
Mængde pr. kapsel eller tablet	Hvor mange mg tiamin der er i hver enhed	Sammenlign med den mængde, du faktisk planlægger at tage om dagen; mg pr. kapsel er ikke det samme som daglig mængde.
Antal portioner	Hvor mange doser bøtten rækker til	Giver et billede af praktisk brug og af, hvor længe produktet rækker, men siger ikke i sig selv noget om, hvad det passer til.

Forskellen mellem kosttilskud og behandling

EFSA's vurdering af tiaminkilder angiver, at et maksimalt tilskud på 100 mg om dagen blev brugt som sikkerhedsram for flere kilder, inklusive tiaminmonofosfat og tiaminpyrofosfat. Samtidig er medicinsk behandling noget andet end et kosttilskud: i et FDA-dokument gengives EFNS-råd om intravenøst tiamin 200 mg tre gange dagligt i akutte behandlingssituationer, hvilket viser, at dosering og administrationsmåde kan være helt anderledes end på en almindelig bøtte. EFSA's sikkerhedsvurdering FDA-dokument om tiamin

Vælg derfor produkt efter tydelig form, tydelig mængde pr. enhed og hvor mange portioner du faktisk kommer til at bruge. Hvis målet er at fylde på med et næringsstof i hverdagen, er en enkel etiket ofte lettere at følge end et produkt, hvor det store tal risikerer at blive overfortolket som et løfte om effekt.

Hvilke fejl begår man let med vitamin B1?

At læse ”B-vitamin”, som om alt var det samme

Tiamin er vitamin B1, og EFSA beskriver det som et vandopløseligt vitamin; ODS bruger samme navn. Derfor er det let at læse en etiket sjusket og tro, at alle B-vitaminer fungerer på samme måde. På hylden kan B1 også forveksles med andre B-vitaminer, for eksempel B12, så læs altid hele betegnelsen og ikke kun bogstavet B. NIH ODS om tiamin for forbrugere EFSA's referenceværdier for tiamin

Det er vigtigt, fordi referenceværdierne gælder netop tiamin. EFSA's PRI for tiamin NIH ODS om tiamin for sundhedsprofessionelle

At tolke ”energi” som et løfte

Det er let at læse sådanne formuleringer som et løfte om, at et tilskud automatisk giver mere energi, men ordene siger først og fremmest, hvad næringsstoffet indgår i — ikke at højere doser i sig selv er bedre. NIH ODS om tiamin for forbrugere EFSA's beskrivelse af tiamin

At hænge fast i procenten og overse helheden

Procent af referenceindtag skal læses op mod den rigtige referenceværdi. NIH ODS om tiamin for sundhedsprofessionelle EFSA's PRI for tiamin

Ordet ”naturligt” på forsiden siger ikke, hvor meget tiamin produktet indeholder. Begynd derfor med mængden i mg pr. portion, og kontrollér, hvilket referencesystem procenten bygger på, i stedet for at vælge den pakke, der ser mest generøs ud. NIH ODS om tiamin for sundhedsprofessionelle

Almindelig fejltolkning	Kontrollér i stedet	Hvad kilderne viser
B1 forveksles med andre B-vitaminer	Læs hele navnet: tiamin eller vitamin B1	ODS / EFSA
”Energi” læses som et løfte	Se, hvad stoffet faktisk beskrives at gøre i kroppen	ODS / EFSA
Procenten sammenlignes direkte mellem produkter	Sammenlign mg og hvilket referencesystem der bruges	ODS / EFSA

Praktisk tommelfingerregel: Se først på navnet, derefter på mg pr. portion og til sidst på, hvilket referencesystem procenten bygger på.

NIH ODS om tiamin for sundhedsprofessionelle

Sikkerhed, interaktioner og risikogrupper

Hvem har størst risiko for mangel?

EFSA skriver, at tiaminmangel primært ses i befolkninger, hvor kosten domineres af svage tiaminkilder, som malede hvide kornprodukter, polerede ris og hvidt hvedemel. Samme vurdering angiver, at mangel i vestlige lande er knyttet til alkoholisme og stofbrug. EFSA's vurdering af tiamin

NIH ODS beskriver samtidig, at tiamin lagres i meget små mængder, primært i leveren, og har kort halveringstid, hvilket gør, at et langvarigt lavt indtag hurtigt bliver relevant. NIH ODS om tiamin

Ved langvarigt lavt indtag, alkoholproblemer eller lægemidler, der øger tabene, er det klogt at lade sundhedsvæsenet vurdere tiaminstatus i stedet for selv at gætte. EFSA NIH ODS

Faktorer, der kan påvirke tiaminstatus

Kronisk alkoholkonsumtion kan forringe tarmens absorption af tiamin. EFSA angiver også, at sulfitter, som bruges som konserveringsmidler, ødelægger tiamin, og at visse aromatiske syrer, for eksempel kaffesyre, klorogensyre og garvesyre, kan oxidere vitaminet. EFSA om absorption og anti-tiaminfaktorer

En anden tydelig lægemiddelkobling i grundlaget er loop-diuretika, for eksempel furosemid, som kan øge udskillelsen af tiamin i urinen. NIH ODS om loop-diuretika

Situation	Hvad der kan ske med tiaminstatus	Kilde
Alkoholisme eller langvarigt alkoholforbrug	Optagelsen kan forringes	EFSA
Kost med mange raffinerede kornprodukter	Mangelsituationer ses oftere	EFSA
Sulfitter i fødevarer	Tiamin kan ødelægges	EFSA
Loop-diuretika, for eksempel furosemid	Udskillelsen i urinen kan øges	NIH ODS

Sikkerhed og hvornår sundhedsvæsenet bør inddrages

De tilgængelige ODS-kilder angiver, at der ikke er rapporteret skadelige effekter ved høje indtag fra mad eller tilskud, og at der derfor ikke er fastsat nogen øvre grænseværdi i deres gennemgang. Samtidig betyder det ikke, at man skal se bort fra symptomer eller mistænkt mangel. NIH ODS om sikkerhed

Ved mistanke om udtalt mangel skal sundhedsvæsenet foretage vurderingen.