Tiaminmangel: symptomer, årsager og udredning

Kort om tiaminmangel

Tiaminmangel betyder, at kroppen har utilstrækkelig adgang til tiamin, som også kaldes vitamin B1. Mangel kan opstå akut og få alvorlige konsekvenser, men den kan også være svær at opdage. Tegn på mangel er ikke altid tydelige, og man kan derfor ikke med sikkerhed foretage en vurdering ud fra enkelte symptomer. En oversigt over vurdering af tiaminstatus beskriver, at laboratorieanalyser og funktionelle tests har forskellige fordele og begrænsninger. For eksempel afspejler tiamin i plasma primært et nyligt indtag, mens måling af tiamin i fuldblod og en test af enzymaktivitet kan bruges til at vurdere status på andre måder. Læs oversigten over metoder til vurdering af tiaminstatus.

Det er vigtigt at skelne mellem tiaminmangel generelt og Wernickes encefalopati. Tiaminmangel er en ernæringsmangel; Wernickes encefalopati er en specifik akut neurologisk tilstand, som kan opstå i forbindelse med mangel. Tilstanden kan være svær at genkende, og en oversigt over Wernickes encefalopati i alkoholrelaterede sundhedsfaglige sammenhænge beskriver, at diagnosen ofte overses, og at håndteringen varierer. Den fremhæver også, at det videnskabelige grundlag for forskellige behandlingsforløb er begrænset, og at der ikke kunne fastlægges en ensartet dosering i de gennemgåede studier. Læs oversigten over diagnostik og håndtering af Wernickes encefalopati.

Wernickes encefalopati skal altså ikke bruges som synonym for al tiaminmangel. Ikke alle med tiaminmangel har denne neurologiske tilstand, og mangel kan forekomme, uden at diagnosen Wernickes encefalopati er stillet. Læs oversigten over Wernicke-Korsakoffs syndrom.

Hvilke symptomer får man ved tiaminmangel?

Symptomer og kliniske tegn kan være svære at tolke og varierer afhængigt af situationen. Derfor kan man ikke med sikkerhed afgøre, om nogen har tiaminmangel, alene ved at genkende en bestemt liste over symptomer. Vurdering af tiaminstatus kan kræve laboratorieprøver eller funktionelle tests, og de forskellige målemetoder har også forskellige begrænsninger. Oversigten over vurdering af tiaminstatus beskriver disse forskelle.

Wernickes encefalopati er derimod en akut neurologisk tilstand, ikke en generel symptombeskrivelse for al tiaminmangel. Kilderne fremhæver, at tilstanden kan være utilstrækkeligt erkendt eller blive overset. Derfor er det vigtigt ikke selv at drage konklusioner om diagnosen ud fra enkelte symptomer. Oversigten over Wernickes encefalopati beskriver diagnostisk usikkerhed og variation i, hvordan tilstanden identificeres.

Hvorfor kan tiaminmangel forekomme ved alkoholproblemer?

Alkoholrelaterede sundhedsfaglige sammenhænge er et område, hvor Wernickes encefalopati og tiaminmangel er blevet særligt undersøgt. Den tilgængelige oversigt beskriver, at diagnosen ofte overses i disse sammenhænge, og at behandling nogle gange påbegyndes sent. Læs den kortlæggende oversigt, som sammenfatter forskningen i alkoholrelateret Wernickes encefalopati.

Kort sagt er tiaminmangel mangel på vitamin B1, mens Wernickes encefalopati er en særlig, akut neurologisk diagnose, som kan være forbundet med manglen. Mangel kan være svær at genkende og kan ikke vurderes med sikkerhed alene ud fra symptomer. Mistanke om en akut neurologisk tilstand kræver en faglig lægelig vurdering.

Symptomer og tegn på tiaminmangel

Tegn på tiaminmangel kan være svære at tolke, fordi de ikke altid peger på en tydelig årsag. I et studie af indlagte amerikanske veteraner uden alkoholbrugslidelse havde mange deltagere mulige symptomer eller kliniske tegn, som kunne hænge sammen med tiaminmangel, men sådanne tegn fastslår ikke i sig selv, at tiaminmangel er årsagen. Studiet af indlagte veteraner viser også, at forekomsten af mulige tegn ikke var det samme som en lav målt tiaminværdi. Symptomer kan derfor ikke alene bruges til at bekræfte eller udelukke mangel.

Ved alvorlig tiaminmangel kan Wernickes encefalopati opstå. Det er en akut neurologisk tilstand. Beskrevne tegn omfatter ændret mental tilstand, for eksempel forvirring eller delirium, afvigelser i øjenbevægelserne og ataksi, det vil sige nedsat koordination. En klinisk gennemgang af Wernickes encefalopati beskriver disse mulige kendetegn. Afvigelser i øjenbevægelserne kan blandt andet være nystagmus, ufrivillige øjenbevægelser, eller begrænsede øjenbevægelser. Påvirket koordination kan vise sig som usikkerhed på benene eller gangbesvær, men de enkelte tegn forekommer ikke nødvendigvis hos alle.

Symptombilledet kan variere, og den klassiske kombination af mentale forandringer, påvirkede øjenbevægelser og koordinationsproblemer behøver ikke at være til stede i sin helhed. En kasuistik efter en operation beskriver svingende påvirkning af bevidstheden, langsom tale og horisontal nystagmus. Kasuistikken efter operation illustrerer en mulig præsentation, men et enkelt tilfælde viser ikke, hvor almindelige tegnene er. Kasuistikken fra et kræftbehandlingsforløb viser, at et normalt MR-resultat ikke alene udelukkede tilstanden i det tilfælde.

Hukommelsen kan også være påvirket ved Wernicke-Korsakoffs syndrom. En oversigt over syndromet beskriver blandt andet anterograd amnesi, altså vanskeligheder med at danne nye minder, sammen med tegn fra øjenbevægelserne. Oversigten over Wernicke-Korsakoffs syndrom understreger, at tilstanden kan være utilstrækkeligt erkendt, og at en sen diagnose kan hænge sammen med vedvarende kognitiv påvirkning. Oversigten handler om et syndrom, som kan opstå i flere forskellige sammenhænge, og beskriver ikke, hvor ofte hukommelsen er påvirket ved tiaminmangel generelt.

Der er også usikkerhed om, hvordan tiaminstatus bedst vurderes. En metodeoversigt beskriver tiamindifosfat i fuldblod og erytrocytternes transketolaseaktivitet som etablerede biomarkører, mens tiamin i plasma primært afspejler et nyligt indtag og ikke er et brugbart mål for tiaminstatus. Oversigten over vurdering af tiaminstatus viser, hvorfor prøveresultater skal fortolkes under hensyntagen til den anvendte metode. Symptomer og prøveresultater bør vurderes i en lægefaglig sammenhæng; forvirring, usikkerhed på benene eller ændrede øjenbevægelser kan ikke i sig selv afgøre årsagen. Da Wernickes encefalopati er en akut neurologisk tilstand, bør nyopståede neurologiske forandringer vurderes hurtigt. En oversigt over diagnostik af Wernickes encefalopati beskriver varierende diagnostiske kriterier og usikkerhed i evidensgrundlaget, hvilket yderligere understreger begrænsningerne ved at drage konklusioner ud fra enkelte symptomer.

Hvorfor tiaminmangel kan opstå

Tiaminmangel kan forekomme i flere forskellige kliniske sammenhænge. Alkoholrelaterede problemer er en velkendt sammenhæng, hvor sundhedspersonale er opmærksomme på risikoen for Wernickes encefalopati, en neurologisk tilstand forbundet med tiaminmangel. En oversigt over studier af Wernickes encefalopati hos personer med alkoholbrugslidelse eller klinisk betydende alkoholforbrug beskriver, at tilstanden ofte overses, og at håndteringen varierer mellem studier og sundhedsfaglige miljøer. Oversigten over alkoholrelaterede kliniske sammenhænge viser samtidig ikke, at al tiaminmangel skyldes alkohol. Mangel forekommer også hos personer uden alkoholbrugslidelse. Et studie af indlagte personer uden alkoholbrugslidelse undersøgte tiaminstatus i denne gruppe, og en oversigt over ikke-alkoholrelateret Wernicke-Korsakoff beskriver flere andre kliniske sammenhænge.

Alkoholrelaterede kliniske sammenhænge

I sundhedsvæsenet kan man være opmærksom på risikoen for Wernickes encefalopati i forbindelse med alkoholrelaterede problemer. Det er en klinisk sammenhæng, ikke en forklaring på, at alle med alkoholproblemer har tiaminmangel eller vil udvikle tilstanden. Den tilgængelige oversigt beskriver blandt andet diagnostisk usikkerhed, og at behandling i nogle rapporterede højrisikosituationer er blevet påbegyndt sent. Oversigten over Wernickes encefalopati i alkoholrelaterede sundhedsfaglige sammenhænge understreger, at den publicerede evidens er begrænset og varierer. Tiaminmangel er heller ikke begrænset til personer med alkoholbrugslidelse: Den er blevet undersøgt hos indlagte personer uden denne diagnose. Studiet af indlagte veteraner uden alkoholbrugslidelse giver et eksempel på, at mangel også kan få opmærksomhed uden for alkoholrelaterede sammenhænge.

Utilstrækkeligt næringsindtag og underernæring

Utilstrækkeligt næringsindtag og underernæring går igen som risikoforhold i kilderne. En oversigt over ikke-alkoholrelateret Wernicke-Korsakoff beskriver blandt andet underernæring i forbindelse med visse sygdoms- og sundhedsfaglige situationer. Oversigten over ikke-alkoholrelateret Wernicke-Korsakoff viser, at sådanne sammenhænge også forekommer uden alkoholbrugslidelse. I to rapporterede tilfælde blandt personer med kræft blev betydelig underernæring og vægttab beskrevet i forbindelse med Wernickes encefalopati. Kasuistikken om tiaminmangel i kræftbehandlingsforløb giver eksempler på den kliniske situation, men to tilfælde er ikke nok til at sige, hvor almindelig risikoen er blandt personer med kræft.

Langvarige mave-tarm-problemer og betydeligt vægttab

Langvarige mave-tarm-problemer og tydeligt vægttab er yderligere omstændigheder, som er blevet beskrevet i forbindelse med Wernickes encefalopati. En kasuistik fra et onkologisk behandlingsforløb beskriver langvarig kvalme og opkastning, klinisk betydende vægttab og underernæring hos en patient med tilstanden. Kasuistikken om Wernickes encefalopati under onkologisk behandling illustrerer et enkelt klinisk forløb; den viser ikke, hvor ofte det sker. Den bredere oversigt over ikke-alkoholrelaterede tilfælde omtaler også situationer med langvarige problemer og påvirket ernæringstilstand. Oversigten over ikke-alkoholrelateret Wernicke-Korsakoff taler for, at risikoen ikke kun hænger sammen med alkohol.

Komplicerede forløb i sundhedsvæsenet og tiden efter operation

Visse komplicerede forløb i sundhedsvæsenet og situationer efter operation er også blevet forbundet med tiaminmangel. I en kasuistik efter en omfattende operation i bugspytkirtlen beskrives komplikationer, nedsat evne til at spise og langvarig ernæringsstøtte før udviklingen af Wernickes encefalopati. Kasuistikken efter pankreatikoduodenektomi viser et eksempel på et kompliceret forløb efter operation, ikke et generelt skøn over risikoen efter operationer. Oversigten over ikke-alkoholrelateret Wernicke-Korsakoff omtaler også fedmekirurgi blandt de sundhedsfaglige situationer, hvor tilstanden er blevet beskrevet.

Udredning og vurdering af tiaminstatus

Vurdering af tiaminstatus kan bygge på både kliniske tegn og laboratorieprøver. Prøvesvar skal fortolkes i deres sammenhæng: Forskellige analyser afspejler forskellige aspekter af tiaminstatus, og en enkelt værdi giver ikke altid det fulde billede. En metodeoversigt beskriver desuden begrænsninger ved de tilgængelige biomarkører og ved, hvordan de kan bruges til at vurdere mangel. Metodeoversigten om vurdering af tiaminstatus

Ifølge oversigten hører koncentrationen af tiamindifosfat i fuldblod og en funktionel test af erytrocytternes transketolaseaktivitet til de mest pålidelige markører. Tiamindifosfat kan måles med laboratoriemetoder som HPLC med fluorescensdetektion eller LC-MS/MS. Transketolaseprøven vurderer enzymaktiviteten i røde blodlegemer og kan angives som en aktivitetskoefficient, ETKAC. Metoderne adskiller sig blandt andet med hensyn til praktiske krav og analysebetingelser, så resultaterne skal forstås ud fra, hvilken prøve og metode der er anvendt. Metodeoversigten om biomarkører og analysemetoder

Tiamin i plasma har en anden betydning end tiamindifosfat i fuldblod: Ifølge oversigten afspejler plasmaværdien primært det seneste indtag og er ikke en anvendelig markør for tiaminstatus på samme måde. En plasmaværdi og en fuldblodsværdi kan derfor ikke uden videre sammenlignes eller fortolkes som tilsvarende mål. Det er en vigtig begrænsning, når prøvesvar sammenholdes med en klinisk vurdering. Oversigten om, hvad forskellige tiaminmarkører viser

Et studie af indlagte amerikanske veteraner uden alkoholbrugslidelse illustrerer, hvordan andelen med lave værdier kan variere mellem prøvetyper. Blandt de deltagere, der havde resultater for de respektive prøver, havde 26,44 procent et lavt niveau af tiamin i plasma, mens 2,70 procent havde et lavt niveau af tiamin i fuldblod. Studiet omfattede 261 personer med en plasmamåling og 259 med en fuldblodsmåling. Disse tal gælder den undersøgte gruppe og skal ikke ses som generelle skøn over, hvor udbredt tiaminmangel er i andre grupper eller miljøer. Studiet af indlagte veteraner

Resultaterne viser også, hvorfor laboratorieværdier ikke bør vurderes isoleret. I studiet blev der observeret kliniske tegn eller symptomer hos mange deltagere, men prøveresultaterne var forskellige, alt efter om plasma eller fuldblod blev analyseret. Metodeoversigten påpeger, at både prøvetype og analysemetode har betydning, og at diagnostikken har praktiske begrænsninger og begrænsninger i fortolkningen. Veteranstudiet og metodeoversigten

Ved mistanke om tiaminmangel kan den samlede kliniske vurdering derfor inddrage tegn, symptomer og laboratorieprøver under hensyn til, hvad den aktuelle test faktisk måler. Resultater fra et enkelt studie eller en enkelt prøve bør ikke i sig selv bruges til at drage generelle konklusioner om tiaminstatus.

Behandling ved mistanke om alvorlig mangel

Wernickes encefalopati er en akut neurologisk tilstand, som kan opstå ved tiaminmangel. Ved mistanke er der behov for en hurtig vurdering i sundhedsvæsenet; det er ikke en situation, hvor man skal vente eller forsøge at håndtere det på egen hånd. En oversigt beskriver tilstanden som en neurologisk nødsituation og fremhæver, at diagnosen ofte overses, eller at behandling iværksættes for sent i de kliniske sammenhænge, der blev gennemgået. Oversigten om Wernickes encefalopati

Udredning og behandling skal derfor varetages af sundhedspersonale. Vurderingen kan være kompliceret: I oversigten varierede de diagnostiske kriterier mellem studierne, og forskningsgrundlaget for at sammenligne forskellige behandlingsforløb med tiamin var begrænset. Af 26 inkluderede studier undersøgte kun to randomiserede kontrollerede studier forskellige behandlingsregimer, og oversigten fandt ingen enighed om optimal dosering. Det er en grund til ikke at omsætte resultaterne til doseringsråd til læseren. Oversigten om diagnostik og behandling

En særskilt narrativ oversigt om Wernicke-Korsakoffs syndrom uden alkoholrelateret baggrund beskriver tidlig behandling som vigtig og oplyser, at sundhedsvæsenet kan anvende intravenøs tiamin ved akut Wernickes encefalopati. Det er information om klinisk håndtering, ikke en anbefaling om selv at vælge præparat, administrationsmåde eller dosis. Mistanke om en akut tilstand skal vurderes i sundhedsvæsenet, som afgør, hvad der er behov for i den enkelte situation. Oversigten om Wernicke-Korsakoffs syndrom

Kasusrapporter viser, hvordan forskellige forløb kan se ud, men kan ikke danne grundlag for generelle behandlingsråd. I en rapport efter en operation i bugspytkirtlen beskrives neurologiske forandringer, et lavt tiaminniveau og fund ved en MR-scanning; sundhedspersonalet iværksatte intravenøs tiamin og rapporterede senere, at symptomerne var gået tilbage. Kasusrapporten efter operationen En anden kasusrapport beskriver en person, som under kræftbehandling fik langvarige opkastninger, vægttab og neurologiske tegn. Kasusrapporten under kræftbehandling

De enkelte tilfælde beskriver sundhedsvæsenets håndtering af specifikke patienter. De siger ikke noget om, hvilken behandling der passer til andre, og de skal ikke bruges til selv at vælge en dosis eller erstatte en medicinsk vurdering. Oversigten peger desuden på et begrænset sammenlignende grundlag og varierende kliniske anbefalinger, hvilket gør det særligt vigtigt ikke at drage generelle konklusioner ud fra enkelte eksempler. Oversigten om variation i sundhedsvæsenet

• Ved mistanke om Wernickes encefalopati: Søg hurtig vurdering i sundhedsvæsenet, da tilstanden er akut. Oversigten om Wernickes encefalopati
• Artiklen giver ikke doseringsråd og anbefaler ikke selvbehandling med kosttilskud; behandling skal afgøres af sundhedspersonale ud fra den kliniske situation. Oversigten om behandlingsgrundlaget Oversigten om tidlig klinisk behandling

Forskningens begrænsninger og godkendte anprisninger

Grundlaget for denne artikel består af forskellige typer forskning: oversigter, observationsdata og kasusrapporter. De kan bidrage med vigtig viden om, hvordan tiaminmangel undersøges og opdages, men resultaterne skal fortolkes ud fra, hvilken type studie de stammer fra. En oversigt sammenfatter tidligere arbejder, mens observationsstudier beskriver, hvad der er set i en bestemt gruppe. Kasusrapporter beskriver enkelte patienttilfælde. De giver ikke samme mulighed for at afgøre, hvor almindeligt et fund er, eller for at drage sikre konklusioner om årsag og virkning.

En scopingoversigt om Wernickes encefalopati i alkoholrelaterede kliniske sammenhænge omfattede 26 studier, men kun to var randomiserede studier af behandlingsregimer med tiamin. Oversigten beskriver desuden, at studierne anvendte forskellige diagnostiske kriterier, og at der ikke var enighed om optimal dosering. Det begrænser, hvor tydeligt forskningen kan sammenligne forskellige tilgange eller vise, hvilket regime der er bedst. Resultaterne afspejler også forskellige typer materiale, herunder observationsstudier og gennemgange af ordinationspraksis, snarere end en ensartet samling af sammenlignende forsøg. Scopingoversigten om diagnostik og klinisk håndtering

Vurderingen af tiaminstatus er også forbundet med usikkerhed. En metodeoversigt beskriver flere biomarkører og laboratoriemetoder med forskellige fordele og begrænsninger. Den fremhæver, at måling af tiaminpyrofosfat i fuldblod og en funktionel enzymtest ifølge oversigten er de mest pålidelige mål, mens plasmaniveauer afspejler det seneste indtag og ikke er et anvendeligt mål for tiaminstatus. Hvilken prøve der anvendes, og hvordan den analyseres, kan derfor påvirke, hvad et studie opfanger. Metodeoversigten om vurdering af tiaminstatus

Et observationsstudie af indlagte amerikanske veteraner uden alkoholbrugslidelse anvendte både plasma- og fuldblodsmålinger. Antallet af deltagere var forskelligt i undersøgelsens forskellige dele, og kun 60 personer vendte tilbage til en ny undersøgelse. Resultaterne bør derfor forstås i forhold til den undersøgte gruppe og studiets opbygning, ikke som et sikkert mål for forekomsten af tiaminmangel i andre grupper. Observationsstudiet om biomarkører og kliniske kendetegn

Kasusrapporter kan vise, hvordan en mangel eller en sygdomstilstand er blevet udredt hos enkelte personer, men kan ikke alene fastslå, hvor typisk forløbet er, eller sammenligne behandlingsregimer på en pålidelig måde. Samlet set er der altså begrænsninger både i diagnostikken og i forskningen om behandlingsforløb. Vurdering af tiaminmangel og medicinsk håndtering hører hjemme hos sundhedspersonale; de resultater, der sammenfattes her, skal ikke ses som individuelle råd.

Godkendte sundhedsanprisninger

Der er ingen godkendte sundhedsanprisninger at beskrive i denne artikel. Derfor tilskrives kosttilskud ingen sundhedseffekter.

Hvornår det er vigtigt at kontakte sundhedsvæsenet

Tiaminmangel kan i alvorlige tilfælde være forbundet med Wernickes encefalopati, en akut neurologisk tilstand, som kræver hurtig opmærksomhed. Nyopstået forvirring, ændret mental tilstand eller vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden kan være advarselstegn, især når de optræder sammen med unormale øjenbevægelser eller problemer med gang og koordination. Sådanne tegn skal ikke bruges til selv at stille en diagnose, men de giver grund til hurtig medicinsk vurdering, når der kan være mistanke om alvorlig tiaminmangel. Beskrivelser af Wernickes encefalopati omtaler forvirring eller delirium, unormale øjenbevægelser og ataksi, det vil sige nedsat balance eller koordination. En oversigt om tilstanden i forbindelse med alkohol beskriver, at diagnosen kan være svær at genkende, og at behandling i kliniske sammenhænge nogle gange er blevet forsinket.

• Søg hurtig vurdering i sundhedsvæsenet ved nyopstået forvirring eller en tydelig ændring i den mentale tilstand, især hvis den optræder sammen med unormale øjenbevægelser, usikker gang eller nedsat koordination.
• Fortæl sundhedspersonalet om omstændighederne. Hvis der er grund til at mistænke tiaminmangel, så nævn det, og beskriv, hvornår symptomerne begyndte, og hvordan de har ændret sig. Ved alkoholrelateret risiko er det også relevant at fortælle om alkoholforbrug og eventuel mangel på mad eller næring.
• Vent ikke på, at alle tegn viser sig. Wernickes encefalopati kan vise sig ved neurologiske forandringer, og det fulde symptombillede behøver ikke være tydeligt, før man kontakter sundhedsvæsenet. En oversigt om Wernicke-Korsakoffs syndrom fremhæver, at sen opdagelse kan være forbundet med vedvarende kognitiv påvirkning.

Udredning og beslutning om eventuel behandling hører hjemme i sundhedsvæsenet. Diagnostikken kan være kompliceret, og forskningsoversigten om alkoholrelateret Wernickes encefalopati beskriver variation i de diagnostiske kriterier og i håndteringen af tilstanden. Det er derfor vigtigt ikke at forsøge at afgøre derhjemme, om symptomerne skyldes tiaminmangel, eller at vente på et testresultat, man selv har fået foretaget, før man kontakter sundhedsvæsenet.

Denne artikel giver generel information og erstatter ikke behandling, medicinsk vurdering eller individuelle råd fra sundhedspersonale. Kosttilskud skal ikke bruges som erstatning for en professionel vurdering, når der kan være mistanke om alvorlig tiaminmangel eller Wernickes encefalopati. Oversigten om Wernickes encefalopati beskriver tilstanden som tidskritisk og fremhæver vigtigheden af tidlig klinisk genkendelse og behandling. Ved nyopstået forvirring, unormale øjenbevægelser eller gang- og koordinationsvanskeligheder i en situation, hvor alvorlig tiaminmangel kan være relevant, bør man hurtigt kontakte sundhedsvæsenet.