Vitamin K2 – Hvad er det, og hvordan vælger du det rigtige?

Hvad er vitamin K2 – og hvordan adskiller det sig fra K1?

Vitamin K er ikke ét enkelt stof, men en familie af fedtopløselige forbindelser med samme grundstruktur. EFSA beskriver familien som 3-substituerede 2-methyl-1,4-naftokinoner, hvor vitamin K i maden forekommer som fyllokinon, altså K1, og som menakinoner, altså K2 (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K). K1 har en fytyl-sidekæde, mens K2 består af en serie menakinoner med isoprenyl-sidekæder af forskellig længde. Derfor regnes K1 og K2 som forskellige former, selv om de hører til samme vitaminfamilie (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K).

Forskellige former i K2-serien

EFSA beskriver menakinoner som MK-n, med sidekæder fra fire til tretten isoprenenheder. I den serie indgår altså MK-4, MK-7, MK-8 og MK-9 som særlige former inden for K2-familien (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K). Denne inddeling er praktisk, når man læser ingredienslister eller sammenligner forskellige produkter, fordi etiketten så kan angive præcis hvilken K-form der menes.

Hvor kommer K1 og K2 fra?

EFSA angiver K1 som den vigtigste kostform i Europa og knytter den primært til mørkegrønne bladgrøntsager og Brassica, mens menakinonerne hovedsageligt findes i animalske produkter og fermenterede fødevarer (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K). I samme materiale beskrives også, at visse menakinoner, for eksempel MK-4, kan dannes ved metabolisk omdannelse af fyllokinon i intestinal mucosa og andre organer (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K).

EFSA's vurdering skiller ikke et separat officielt behov ud for “K2”; de passende indtag fastsættes for fyllokinon, altså K1, fordi grundlaget for menakinoner vurderes som utilstrækkeligt (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K).

Det vigtigste at skelne mellem

Det, der ofte blandes sammen, er kilde og form. K1 kommer primært fra grønne bladgrøntsager, K2 fra fermenterede og visse animalske fødevarer, og kroppen kan omdanne noget K1 til MK-4 i visse væv. Samtidig beskriver EFSA, at vitamin K har hurtig omsætning i kroppen, og at både fyllokinon og menakinoner metaboliseres til de samme metabolitter, hvilket viser, at de er nært beslægtede, men ikke identiske i den måde, de forekommer på i kosten og i kroppen (EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K).

Hvordan fungerer K2 i kroppen?

Vitamin K som kofaktor

Vitamin K, både K1 og K2, fungerer som kofaktor for enzymet γ-glutamyl carboxylase (GGCX), som gør, at glutaminsyre omdannes til γ-karboxyglutaminsyre i vitamin K-afhængige proteiner. Når den reaktion sker, bliver proteinerne aktive former, såkaldte Gla-proteiner. EFSA beskriver, at disse proteiner er involveret i blodkoagulation, knoglemetabolisme og andre funktioner. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Derfor beskrives vitamin K ofte som en slags “aktiveringsnøgle”: det opbygger ikke proteinet, men hjælper det med at få den rette kemiske form til at fungere. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Koagulation: faktorerne II, VII, IX, X samt protein C og S

I blodets koagulationssystem hører faktor II (protrombin), VII, IX og X samt de antikoagulerende proteiner C og S til gruppen af vitamin K-afhængige proteiner. De syntetiseres i leveren og behøver γ-karboxylering for at blive aktive. EFSA beskriver også, at vitamin K-mangel klinisk viser sig som øget blødningstendens. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Knogler og kar: hvorfor K2 ofte nævnes her

Osteocalcin er et af de mest velkendte vitamin K-afhængige proteiner i knoglevæv og deltager i knoglemineralisering. Matrix Gla-protein, MGP, syntetiseres blandt andet af glat muskulatur i kar og af andre væv. EFSA skriver også, at nogle forfattere har foreslået, at osteocalcin, MGP og GAS 6 kan være involveret i kontrol af forkalkning i blødt væv, men at dette stadig er tvivlsomt. Derfor diskuteres K-vitamin ofte i relation til skelet og kalkaflejring, men den biokemiske mekanisme er ikke i sig selv bevis for en klinisk effekt. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Fedtopløseligt vitamin med hurtig omsætning

Vitamin K beskrives af EFSA som et fedtopløseligt vitamin, og i kroppen har det hurtig omsætning. EFSA bemærker også, at det ikke er muligt at estimere et præcist gennemsnitligt optag fra forskellige former, fordi bidraget fra tarmens bakterieproduktion er usikkert. Som fedtopløseligt vitamin bliver optagelsen også følsom over for, hvordan det forekommer i kosten og i måltidets sammenhæng. EFSA's pressemeddelelse om vitamin K EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Vitamin K sætter ikke en ny proces i gang; det hjælper eksisterende proteiner med at blive aktive via γ-karboxylering. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Hvad siger forskningen om K2's effekt på knogler og kar?

EFSA beskriver vitamin K som et fedtopløseligt vitamin med rolle i blodkoagulation og knoglemineralisering og angiver, at det forekommer naturligt som fyllokinon (vitamin K1) og menakinoner (vitamin K2). I samme vurdering blev passende indtag fastsat til 70 µg pr. dag for voksne, inklusive gravide og ammende.

En godkendt vitamin K-anprisning er ikke det samme som bevis for, at en bestemt K2-form giver en bestemt klinisk effekt.

Hvad tilskudsstudierne viser

NIH ODS opsummerer, at data om tilskud er lovende, men ikke entydige, især når det gælder frakturrisiko og kardiovaskulære fordele. Et konkret eksempel er en randomiseret studie med vitamin K1 500 µg pr. dag sammen med D3 og calcium over tre år: i intention-to-treat-analysen så man ingen signifikant forskel i koronar forkalkning, men i per-protocol-analysen var progressionen 6 % lavere i behandlingsgruppen, især hos deltagere med forkalkning allerede ved baseline. NIH ODS: Vitamin K – Health Professional Fact Sheet

Hvorfor resultaterne er svære at omsætte

ODS bemærker, at størstedelen af de randomiserede data kommer fra Japan og ofte bruger høje MK-4-doser på milligramniveau, ikke de lave µg-niveauer, som er almindelige i vestlige tilskud. EFSA skriver også, at vitamin K-indtag eller -status i sig selv ikke er egnet som eneste grundlag for at udlede referenceværdier. Tilsammen betyder det, at studier af MK-4, MK-7 og kostindtag ikke kan lægges sammen direkte, og at korte studier med forskellige former, doser og populationer giver begrænset vejledning om langsigtede effekter på knogler og kar.

For den, der vil tolke overskrifter om vitamin K2, er den praktiske forskel enkel: forbedrede biomarkører eller andre måleværdier er ikke det samme som sikre konklusioner om frakturer eller hjerte-kar-hændelser. Derfor beskrives forskningssituationen om K2 stadig som usikker, selv om vitamin K som næringsstof har en tydelig og godkendt rolle i kroppen.

Hvilke fødevarer giver K2 – og hvad gælder for kiwi?

Vitamin K2 er den del af vitamin K, som i disse kilder knyttes til menaquinoner, mens K1 er den form, der især findes i mørkegrønne bladgrøntsager. EFSA beskriver K1 som den primære kostform og placerer K2 i andre fødevaregrupper, frem for alt animalske produkter, mens NIH ODS' faktablad fremhæver natto, kød, ost og æg som typiske K2-kilder (EFSA: Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin K, NIH ODS: Vitamin K – Health Professional Fact Sheet).

De tydeligste K2-kilder i maden

CUH's kostråd for warfarin oplister desuden modnede og blå oste, æggeblommer, lever og fermenterede fødevarer som fødevarer, der indeholder vitamin K, og EFSA/NIH placerer menaquinoner i animalske fødevarer og fermenterede produkter snarere end i grønne bladgrøntsager (NIH ODS: Vitamin K – Health Professional Fact Sheet, CUH: Dietary advice for patients taking warfarin, EFSA: Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin K).

USDA's FoodData Central viser også, hvorfor det er let at forveksle fødevarer, der indeholder vitamin K, med fødevarer, der faktisk giver K2: databasen oplyser vitamin K1, dihydrophylloquinone og menaquinone-4 hver for sig. Det betyder, at den samme fødevare ikke bør antages at give samme form for K-vitamin eller samme niveau, bare fordi den nævnes under overskriften vitamin K (USDA: FoodData Central Foundation Foods Documentation).

Hvorfor indholdet kan variere så meget

Der findes ingen faste standardværdier i materialet for alle oste eller alle kødprodukter. Det, der i stedet fremgår, er, at K2 findes i fermenterede fødevarer som natto og i visse animalske produkter, mens andre fødevarer som grønne bladgrøntsager primært hører til K1-gruppen. I praksis betyder det, at en salat, et stykke ost og en portion natto ikke kan sammenlignes, som om de gav samme type vitamin K (EFSA: Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin K, NIH ODS: Vitamin K – Health Professional Fact Sheet).

Hvis du leder efter K2, er det især natto, visse oste, æggeblomme, lever og visse kødprodukter, der hører til de kilder, som går igen i grundlaget — ikke kiwi.

Kiwi vitamin k2: hvad gælder egentlig?

CUH's patientråd nævner kiwifrugt blandt frugter, der indeholder vitamin K, men samme råd placerer K-vitaminrige fødevarer som natto, modnede og blå oste, æggeblommer og lever i andre fødevaregrupper.

Den enkle måde at skelne mellem dem i hverdagen på er derfor: K1 finder du især i grønne bladgrøntsager som spinat, salat og broccoli, mens K2 i disse kilder først og fremmest findes i fermenterede og visse animalske fødevarer (EFSA: Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin K, NIH ODS: Vitamin K – Health Professional Fact Sheet).

Hvor meget vitamin K har du egentlig brug for?

EFSA's offentliggjorte råd om vitamin K angiver adequate intakes i mikrogram pr. dag, og pressemeddelelsen opsummerer dem sådan: 10 µg for spædbørn 7–11 måneder, 12 µg for børn 1–3 år, 20 µg for 4–6 år, 30 µg for 7–10 år, 45 µg for 11–14 år, 65 µg for unge 15–17 år og 70 µg for voksne, inklusive gravide og ammende. EFSA's offentliggjorte råd om vitamin K

EFSA's videnskabelige udtalelse siger også, at de tidligere europæiske referencer fra SCF tog udgangspunkt i 1 µg per kilo kropsvægt om dagen som tilstrækkeligt indtag, beregnet ud fra en almindelig blandet kost. EFSA's videnskabelige udtalelse om referenceværdier for vitamin K

Det handler om vitamin K samlet set

EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K

Regn med et indtag af vitamin K som helhed — ikke med et særskilt K2-niveau.

Livsmedelsverkets referenceværdimateriale for NNR 2023

Sådan kan du tænke om maden

EFSA's pressemateriale fremhæver mørkegrønne bladgrøntsager som tydelige kilder til vitamin K, og Cambridge University Hospitals oplister blandt andet grøntsager som spinat, grønkål, broccoli og rosenkål samt fermenterede fødevarer som natto og lagrede blå oste. I praksis betyder det, at indtaget normalt kommer fra mere end én fødevaregruppe snarere end fra ét enkelt produkt. EFSA's pressemeddelelse Cambridge University Hospitals

Det er derfor rimeligt at se en almindelig kost som en kombination af forskellige kilder: grønne grøntsager kan give en stabil base, mens fermenterede fødevarer bidrager, når de faktisk indgår i madvanerne. Målet bliver så ikke at jagte et separat K2-tal, men at nå et rimeligt samlet indtag af vitamin K over tid. EFSA's videnskabelige udtalelse

Hvordan vitamin K-status normalt vurderes

EFSA skriver, at tilgængelige data om vitamin K-indtag og status er svære at tolke, fordi der mangler en tydelig grænseværdi for, hvad der regnes som tilstrækkeligt indtag. NIH ODS beskriver samtidig vitamin K-afhængige proteiner som osteocalcin og MGP, som skal aktiveres ved karboxylering, og at underkarboxyleret osteocalcin er blevet knyttet til lavere knogletæthed. EFSA's videnskabelige udtalelse NIH ODS faktablad om vitamin K

I stedet bruges forskellige biomarkører i forskning og vurderinger, men de er ikke lige så ligetil som en almindelig prøve med en tydelig normalgrænse. EFSA's videnskabelige udtalelse NIH ODS faktablad om vitamin K

Hvornår er et K2-tilskud relevant, og hvordan vælger du den rigtige form?

EFSA's gennemgang af vitamin K konkluderede, at dokumentationen for menaquinoner er utilstrækkelig til at fastsætte egne referenceindtag for K2-formerne; myndigheden fastsatte derfor tilstrækkelige indtag for phylloquinon, ikke for K2, og konstaterede samtidig, at det videnskabelige grundlag for menaquinoner stadig er begrænset EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K. Det betyder, at et K2-tilskud bliver et praktisk valg, hvis du vil supplere kosten, snarere end et valg, der styres af et særligt officielt mål for netop K2.

Hvornår kan et tilskud være rimeligt?

Hvis kosten sjældent indeholder fødevarer, der angives som kilder til vitamin K2 — for eksempel natto, modne oste og blåskimmeloste eller visse animalske fødevarer — bliver et tilskud en måde at supplere indtaget på via en anden produktform Cambridge University Hospitals råd om vitamin K i kosten. Det er også et rimeligt udgangspunkt, når man vil supplere et kostmønster, hvor vitamin K-indtaget ellers risikerer at blive lavt; så handler valget mere om at udfylde et hul i kosten end om at jagte et bestemt løfte på emballagen.

EFSA beskriver også, at MK-7 har langsommere clearance og længere halveringstid i blodet end K1, men at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at give formerne forskellige aktivitetskoefficienter EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K. Det er derfor klogt ikke at lægge mere i en højere dosis, end dokumentationen faktisk viser.

Sådan læser du etiketten

Det første, du bør kontrollere, er mængden i mikrogram pr. portion og hvilken form der angives, for eksempel MK-4 eller MK-7. EFSA's konklusion om, at dokumentationen for menaquinoner er begrænset, gør, at selve angivelsen af formen bliver vigtig, fordi det er formen — ikke kun det samlede tal — der afgør, hvad du faktisk køber EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K.

Hvis emballagen desuden angiver råvarekilde, kapseltype, om formuleringen er oliebaseret, eventuelle allergener, og om produktet er kontrolleret af tredjepart, kan de oplysninger hjælpe dig med at sammenligne produkter på en mere saglig måde. Vælg altså efter indhold, form og tolerance snarere end efter markedsføring eller det største tal på forsiden.

Kombinationer og høje doser

Der findes studier, hvor vitamin K er blevet givet sammen med D3 og calcium, men en sådan kombination er ikke i sig selv et bevis på, at et produkt giver bedre effekt EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin K. Det samme gælder høj dosis: en større mængde mikrogram betyder ikke automatisk, at produktet er mere anvendeligt for dig, især når forskningen viser, at forskellige former opfører sig forskelligt i kroppen.

Tag dette med dig: begynd med en tydelig angivelse af formen og mikrogram pr. portion — ikke med det højeste tal på bøtten.

Hvis du skal vælge mellem to produkter, er det mest konkrete spørgsmål derfor: står det tydeligt, hvilken K2-form du får, og hvor meget af den der faktisk indgår pr. dosis? Det er den oplysning, der kan sammenlignes med studierne, mens mange andre udsagn på emballagen siger mindre om, hvordan produktet er formuleret.

Hvilke risici, interaktioner og risikogrupper findes der?

Den vigtigste interaktion: warfarin og andre vitamin K-antagonister

Det vigtigste forsigtighedspunkt gælder vitamin K-antagonister som warfarin, phenindione og acenocoumarol. K-vitamin er nødvendigt for blodkoagulation, og vejledning ved warfarin understreger, at indtaget af vitamin K skal være stabilt over tid og ikke svinge kraftigt mellem forskellige dage eller uger. Ændringer i kost, kosttilskud eller ny medicin kan påvirke INR, altså prøven der bruges til at styre dosen. Cambridge University Hospitals om vitamin K og warfarin NHS om warfarin

Praktisk tommelfingerregel: hold vitamin K-indtaget stabilt, og ændr aldrig et K2-tilskud på egen hånd, hvis du behandles med warfarin eller anden VKA. CUH om orale antikoagulantia

CUH skriver også, at mange lægemidler kan interagere med warfarin, herunder receptpligtige lægemidler, håndkøbspræparater og urte- eller homøopatiske produkter. I deres patientvejledning nævnes især antibiotika, aspirin og andre NSAID-lægemidler som ibuprofen og naproxen, samt at ny medicin bør afklares med sundhedspersonalet. CUH om lægemiddelinteraktioner NHS om medicin, kost og drikke med warfarin

Før operation eller indgreb kræves individuel vurdering

Hvis du er i behandling med warfarin, skal tandlæger, læger og andet sundhedspersonale vide det før indgreb. NHS angiver, at warfarin ikke altid er egnet efter nyligt gennemgået operation eller før planlagt kirurgi, og CUH anbefaler, at du nævner medicinen ved alle kontakter med sundhedsvæsenet. Det betyder, at et K2-tilskud ikke bør startes, stoppes eller dosisændres på eget initiativ før et indgreb, uden at sundhedspersonalet er involveret. NHS om operation og warfarin CUH om at informere sundhedspersonale

Risikogrupper, hvor der er behov for ekstra forsigtighed

For dem, der ikke bruger vitamin K-antagonister, er kostrelaterede problemer mindre tydeligt beskrevet i kilderne, men tilskud bør alligevel altid ses i lyset af medicinliste, sygehistorie og eventuel INR-behandling. Det er også derfor, CUH og NHS gentagne gange råder patienter til at undgå pludselige ændringer i indtaget af vitamin K-rige fødevarer som grønne bladgrøntsager og altid at afklare nye tilskud med sundhedspersonalet. CUH om konsekvent indtag NHS om kost og tilskud