Probiotika – Hvad er det, og hvordan bruges det?

Hvad probiotika faktisk betyder

Den definition, der stadig bruges mest i fødevaresammenhæng, kommer fra FAO/WHO: probiotika er levende mikroorganismer, som, når de administreres i passende mængder, giver en gavnlig sundhedseffekt hos værten. Det betyder, at tre dele skal hænge sammen: mikroorganismen skal være levende, mængden skal være relevant, og der skal være dokumentation for netop den mikroorganisme i netop den anvendelse. FAO/WHO's retningslinjer og definition

Det er derfor, ordet let bliver misvisende i daglig tale. At et produkt indeholder bakterier er i sig selv ikke nok til, at det er probiotisk i streng forstand. FAO/WHO's arbejdsgruppe fremhæver også, at vurderingen skal ske på stammeniveau, ikke kun på artsniveau. Et fuldstændigt navn med slægt, art og stamme siger altså betydeligt mere end et generelt udtryk som ”mælkesyrebakterier”. FAO/WHO om stammeidentitet og mærkning

For læseren bliver den praktiske konklusion enkel: Se probiotika som et teknisk begreb, ikke som et generelt kvalitetsstempel. Hvis du ikke kan se, hvilken mikroorganisme produktet indeholder, og i hvilken mængde, ved du mindre om produktet, end forsiden ofte giver indtryk af. FAO/WHO om, hvad der bør stå på etiketten

Fermenteret mad, yoghurtkulturer og kosttilskud er ikke det samme

Yoghurt, kefir, kimchi, surkål og andre fermenterede fødevarer kan indeholde levende mikroorganismer, men de er ikke automatisk probiotika, bare fordi de er fermenterede. Det afgørende er stadig, om mikroorganismen er identificeret, og om der findes dokumentation for den anvendelse, man vil knytte til produktet. FAO/WHO om identitet, dosis og effekt

Der er også en vigtig EU-retlig forskel mellem generelle probiotikaanprisninger og meget snævre, godkendte anprisninger. Et tydeligt eksempel er levende yoghurtkulturer: EU har en godkendt sundhedsanprisning om, at levende kulturer i yoghurt eller fermenteret mælk forbedrer laktosenedbrydningen i selve produktet hos personer, som har svært ved at fordøje laktose. For at bruge netop den anprisning skal produktet indeholde mindst 10⁸ levende startkulturer pr. gram. Det er altså ikke en generel godkendelse af alt, der markedsføres som probiotisk, men en afgrænset anprisning med tydelige vilkår. EU's unionsliste over tilladte sundhedsanprisninger

Type	Det får du at vide	Det skal du ikke gå ud fra
Fermenteret mad	Kan bidrage med smag, variation og nogle gange levende kulturer	Ikke automatisk at produktet er probiotisk i streng forstand
Yoghurt/fermenteret mælk med levende kulturer	Kan i visse tilfælde være omfattet af en snæver EU-godkendt anprisning om laktosenedbrydning	Ikke at produktet dermed frit må kaldes probiotisk i svensk mærkning
Kosttilskud i kapsler, pulver eller dråber	Giver ofte mere præcis dosering og tydeligere indholdsangivelse	Ikke at det højeste CFU-tal eller flest stammer automatisk er bedst

Hvis du støder på ordene præbiotika og probiotika i samme sammenhæng, er det værd at skelne mellem dem. Livsmedelsverkets vejledning beskriver præbiotika som noget andet end levende mikroorganismer: det handler om substrater, i praksis ofte fibre, som kan udnyttes af mikroorganismer og knyttes til en sundhedseffekt. Livsmedelsverkets vejledning om probiotika og præbiotika

Hvad der gælder i Sverige og EU

For svenske læsere er det vigtigste juridiske punkt ikke først og fremmest, hvad virksomheder vil sige, men hvad de faktisk må sige. Livsmedelsverkets Kontrollwiki angiver, at udtrykket ”probiotika” betragtes som en generel sundhedsanprisning i henhold til artikel 10.3 i forordning (EF) nr. 1924/2006, fordi selve ordet antyder en gavnlig sundhedseffekt. Vejledningen siger også, at der i dag mangler godkendte sundhedsanprisninger for de mikroorganismer, som normalt defineres som probiotiske, og at anprisningen derfor ikke er tilladt på fødevarer i den generelle form. Livsmedelsverkets Kontrollwiki om begrebet probiotika Forordning (EF) nr. 1924/2006, artikel 10

Det betyder ikke, at produkter med levende bakteriekulturer er forbudt. Det betyder, at mærkning og reklame skal holde sig til det, der er tilladt. Derfor ser du ofte neutrale formuleringer om bakteriekulturer, fermenteret mælk eller navngivne stammer i stedet for brede løfter om ”mavebalance”, ”immunforsvar” eller lignende. Livsmedelsverkets vejledning om generelle sundhedsanprisninger

Kosttilskud betragtes samtidig som fødevarer i EU-retten, ikke som lægemidler, når de sælges som kosttilskud. Direktivet om kosttilskud definerer dem som fødevarer, hvis formål er at supplere en normal kost, og som sælges i opdelte doser, for eksempel kapsler, tabletter, portionsposer eller dråbeflasker. Direktiv 2002/46/EF, artikel 1–2

Hvordan probiotika bruges i praksis

I hverdagen findes der to rimelige måder at forholde sig til probiotika på. Den første er som almindelig mad: Du spiser yoghurt, kefir eller andre fermenterede fødevarer, fordi du kan lide dem og vil have mere variation i kosten. Den anden er som kosttilskud: Du vælger et produkt, fordi du vil have en bestemt mikroorganisme i en bestemt dosis. Det vigtigste er ikke at blande de to anvendelser sammen. Fermenteret mad fungerer som mad; kosttilskud fungerer som doserede produkter. EU's definition af kosttilskud FAO/WHO om produkt- og stammeidentitet

Hvis du mest vil have sådanne fødevarer ind i kosten, er det klogt at begynde der. En naturel yoghurt eller kefir til morgenmad, eller lidt fermenteret tilbehør til et måltid, er en enkel måde at bruge produkter med levende kulturer på uden at gøre dem til et projekt. Hvis du derimod vil kunne sammenligne produkter mere præcist, er kosttilskud som regel lettere at vurdere, fordi doseringsformen gør det muligt at angive indholdet tydeligere. FAO/WHO om etiketoplysninger

Der findes derimod ikke nogen god tommelfingerregel, som siger, at flere stammer altid er bedre, eller at det højeste CFU-tal automatisk er mest relevant. FAO/WHO's mærkningstænkning tager tværtimod udgangspunkt i, at serveringsstørrelse og mængde skal knyttes til den effekt, der faktisk er tilsigtet. Et stort tal på pakningen kan derfor være interessant, men kun hvis du samtidig ved, hvilken stamme det gælder, og hvordan produktet skal bruges og opbevares. FAO/WHO om mængde, serveringsstørrelse og holdbarhed

Sådan læser du mærkningen smartere

Når du sammenligner produkter, er det mere nyttigt at læse bagsiden end at tolke forsiden. FAO/WHO anbefaler, at etiketten beskriver slægt, art og stamme, mindste antal levedygtige mikroorganismer ved holdbarhedstidens udløb og korrekte opbevaringsanvisninger. Det er også værdifuldt, hvis den foreslåede serveringsstørrelse hænger sammen med den tilsigtede anvendelse. FAO/WHO's anbefalede mærkningsoplysninger

• Kig først efter fuldstændigt navn: slægt, art og helst stamme.
• Kontrollér, om mængden angives som CFU, og om det fremgår, hvornår tallet gælder, helst ved holdbarhedstidens udløb.
• Læs opbevaringsanvisningen; varme, fugt og opbevaring påvirker levedygtigheden.
• Sammenlign ikke produkter udelukkende ud fra forsidetekst eller ud fra hvor mange milliarder CFU der står med store tal.

For kosttilskud findes der desuden lovbestemte mærkningskrav, som også er praktisk nyttige for forbrugeren. Mærkningen skal blandt andet angive anbefalet daglig dosis, advare om, at den ikke bør overskrides, oplyse om, at kosttilskud ikke bør anvendes som alternativ til en varieret kost, og at produktet bør opbevares utilgængeligt for små børn. Direktiv 2002/46/EF, artikel 6

Hvis etiketten kun siger ”bakteriekultur” eller ”mælkesyrebakterier” uden flere detaljer, bliver det svært at foretage en meningsfuld sammenligning. Et sådant produkt kan stadig være helt normalt som fødevare, men du får mindre konkret information om, hvad det indeholder, end hvis etiketten tydeligt navngiver stammen. FAO/WHO om, hvorfor stammeniveau spiller en rolle

Hvad forskningen rækker til – og ikke

Den mest nyttige måde at tolke forskningen på er at tænke smallere end reklamen. Forskning om probiotika gælder ofte en specifik mikroorganisme eller kombination, i en bestemt dosis og i en bestemt sammenhæng. Derfor kan resultater sjældent overføres direkte fra ét produkt til et andet. FAO/WHO's retningslinjer bygger netop på, at en stamme skal identificeres, sikkerhedsvurderes og knyttes til den anprisning, der fremsættes. FAO/WHO om evaluering af probiotika til fødevarebrug

Det er også derfor, svensk mærkning er så restriktiv. Når ordet probiotika i sig selv antyder en sundhedseffekt, men dokumentationen og reguleringen skal være langt mere præcis, opstår der et gab mellem hverdagssprog og tilladt information. For forbrugeren betyder det, at en forsigtig læsning ofte er den bedste: Spørg ikke kun, om et produkt ”er probiotisk”, men hvad det faktisk indeholder, hvor tydeligt det er mærket, og om der findes en tilladt og relevant sammenhæng for anvendelsen. Livsmedelsverkets fortolkning af begrebet probiotika EU-regler om sundhedsanprisninger

For de fleste er det derfor mere praktisk at se probiotika som et område, hvor tydelig mærkning og realistiske forventninger betyder mere end store ord. Almindelig mad med levende kulturer kan være et naturligt indslag i kosten, mens kosttilskud kræver mere omhyggelig læsning af stamme, mængde og opbevaring. FAO/WHO om produktkvalitet og opbevaring