D-vitamin til børn – hvad gælder, og hvordan vælger man?

Hvorfor har børn brug for D-vitamin?

Calcium, fosfat og et skelet, der kan bygges op

D-vitamin har en tydelig fysiologisk rolle i kroppens calcium-fosfat-balance og i knogledannelsen. EFSA's gennemgang af calcium og D-vitamin beskriver, at utilstrækkeligt D-vitaminindtag gør optagelsen af calcium og fosfor mindre effektiv, hvilket igen forringer mineraliseringen af skelettet. Royal National Orthopaedic Hospital beskriver også vitamin D som vigtigt for sunde knogler og for at kontrollere mængden af calcium i blodet.

I kroppen omdannes vitaminet først til 25(OH)D og derefter videre til calcitriol, som er den form, der har metaboliske effekter. Det betyder, at D-vitamin virker via kroppens egne omdannelsestrin, ikke som noget, der bare “ligger der” i maden uden funktion. Den praktiske konsekvens er, at et barn har brug for tilstrækkelig tilførsel, for at kroppen kan håndtere mineraler korrekt, når skelettet bygges op.

Hvorfor børn er ekstra følsomme

Børn vokser hurtigt, og netop derfor bliver spørgsmålet om D-vitamin ekstra vigtigt under opvæksten. RNOH fremhæver især spædbørn og teenagere som grupper, hvor D-vitamin er vigtigt, altså perioder, hvor kroppen opbygger meget nyt væv. I de svenske anbefalinger står der også, at alle børn under 2 år bør få 10 mikrogram om dagen, og at spædbørn fra 1–2 ugers alder bør få 10 mikrogram vitamin D3 om dagen som tilskud. Livsmedelsverket

Det handler om opbygning, ikke om hurtig energi

Det vigtigste at forstå er altså, at D-vitamin ikke først og fremmest handler om en hurtig fornemmelse i hverdagen, men om, at kroppen skal kunne opbygge og vedligeholde et velfungerende skelet over tid. Når tilførslen er for lav, bliver følgen ikke “lidt mindre effekt”, men dårligere mineralisering. Det er derfor, mangel bliver særligt følsomt i de år, hvor barnet vokser mest.

Hvor meget D-vitamin har børn brug for i forskellige aldre?

Livsmedelsverket angiver 10 mikrogram om dagen for spædbørn 7–11 måneder og 10 mikrogram om dagen for børn 1–17 år. Samme side angiver også, at 10 mikrogram svarer til 400 IE, så doser kan optræde i begge enheder.

For de allermindste skriver Livsmedelsverket, at fra 1–2 ugers alder bør alle spædbørn få 10 mikrogram vitamin D3 om dagen som tilskud. I faktabladet for børn opsummeres det som, at alle børn under to år har brug for D-dråber hver dag, svarende til 10 mikrogram (400 IE).

Aldersgrupperne i tal

Når tilskud anbefales

For børn, der er ældre end to år, bliver rådet mere afhængigt af kost og solvaner. Livsmedelsverket skriver, at børn over to år, som ikke regelmæssigt spiser mad, der er beriget med D-vitamin, eller fisk, har brug for ekstra D-vitamin. Samme faktablad angiver også, at det gælder børn, som bærer tøj, der dækker meget af kroppen. På Livsmedelsverkets D-vitamin-side står der desuden, at personer med mørkere hud har brug for længere tid i solen for at danne den samme mængde D-vitamin, og at sol på huden i sommerhalvåret er den vigtigste kilde for de fleste.

For et barn, der fylder 2 år, er dagsmængden stadig 10 mikrogram, men rådet går fra rutinemæssige D-dråber til alle under 2 år til et mere betinget tilskud ud fra kost, tøj og solvaner.

Anbefalet indtag, tilskudsdosis og øvre grænse

Det er godt at skelne mellem tre forskellige tal: anbefalet indtag, tilskudsdosis og øvre grænse. Livsmedelsverket angiver øvre grænse for spædbørn 0–6 måneder til 25 mikrogram om dagen, spædbørn 7–11 måneder til 35 mikrogram om dagen, børn 1–10 år til 50 mikrogram om dagen og voksne og børn fra 11 år til 100 mikrogram om dagen. Et barn på 2 år ligger altså i gruppen 1–10 år og har en øvre grænse på 50 mikrogram om dagen.

Hvordan viser D-vitaminmangel sig, og hvornår skal man mistænke den?

Det sikre svar er, at symptomerne ofte ikke er nok til at afgøre sagen. Retningslinjer for børn beskriver, at blodprøver ikke behøver at blive taget rutinemæssigt, men at udredning bliver relevant, når der er risikofaktorer eller symptomer, som vækker mistanke. De samme retningslinjer understreger også, at almindelige knogleprøver kan være normale trods betydelig mangel, hvilket gør, at man ikke bør drage vidtgående konklusioner af enkeltstående fund. RNOH om vitamin D hos børn NHSGGC's børneretningslinje

Vage symptomer kan forekomme, men de siger ikke det hele

I RNOH's gennemgang nævnes det, at børn med mangel kan have symptomer, som kræver lægelig vurdering, og at spædbørn kan have kramper eller kardiomyopati, mens børn i andre aldre kan have dårlig vækst og muskelsvaghed. Det er altså ikke en diagnose, man sikkert kan stille derhjemme ud fra, hvordan barnet ser ud til at have det. RNOH om vitamin D hos børn

Rakitis giver tydeligere fund fra skelettet

Ved rakitis handler tegnene mere om skeletudvikling end om et enkelt generelt symptom. NHSGGC beskriver klassiske røntgenforandringer, forhøjet ALP og et biokemisk mønster, hvor calcium og fosfat kan være lave eller normale, PTH kan være forhøjet og 25-OH-D lavt. NHSGGC's børneretningslinje

Når blodprøver bliver relevante

Hvis lægen vurderer, at prøver er nødvendige, er 25-hydroxyvitamin D den vigtigste markør; RNOH skriver, at det er den eneste pålidelige markør for kroppens lagre. I samme vurdering kan PTH være nyttigt, og NHSGGC oplister desuden serum-U&E, leverprøver, knoglestatus, blodstatus, ferritin, PTH og vitamin D i basisudredningen. Retningslinjerne bruger også forskellige grænser: NHSGGC angiver mangel under 30 nmol/L, utilstrækkelighed 30–50 nmol/L og tilstrækkelighed over 50 nmol/L, mens RNOH beskriver under 25 nmol/L som mangel og over 50 nmol/L som tilstrækkeligt. RNOH NHSGGC

Mistanke om D-vitaminmangel eller rakitis skal vurderes i sundhedsvæsenet, ikke gættes frem med en høj dosis på egen hånd.

Det praktiske skridt er derfor at søge læge, når barnet har risikofaktorer, tydelige fund fra skelettet eller symptomer, der bekymrer, så prøver og eventuel røntgen kan tolkes samlet i stedet for hver for sig. RNOH om vitamin D hos børn NHSGGC's børneretningslinje

Dråber, tyggetabletter eller kapsler – hvad passer bedst?

For børn findes der flere doseringsformer i de eksempler, som britiske børne- og ortopædkilder lister: dråber, flydende opløsning, tabletter, kapsler og oral spray. RNOH angiver for eksempel, at produkter til nyfødte op til en måned kan være Abidec, Dalivit, Baby Ddrops og NHS "Healthy Start"-vitaminer, mens listen for 1 måned–18 år også omfatter blandt andet Ddrops, DLux oral spray, SunVitD3 og Vitabiotics tabletter. RNOH om D-vitamin til børn

Dråber og flydende opløsninger

For flydende produkter er det praktisk, at visse formuleringer kan blandes med lidt babymad. NHSGGC nævner, at Fultium-D3 Drops, Invita D3 drops/liquid og Thorens liquid kan blandes med en lille mængde babymad, og samme retningslinje viser også, at flydende produkter findes i flere koncentrationer, for eksempel 2.740 enheder/ml, 2.400 enheder/ml, 10.000 enheder/ml og 25.000 enheder/ml. NHSGGC's børneretningslinje

Det er også her, at dosispræcisionen bliver vigtigst: samme type produkt kan forekomme i flere styrker, og så skal etiketten læses nøje hver gang. I NHSGGC's oversigt listes både 400 enheder pr. 0,6 ml, 800 enheder, 2.740 enheder/ml, 2.400 enheder/ml, 10.000 enheder/ml, 20.000 enheder og 25.000 enheder. NHSGGC's børneretningslinje

Tabletter, kapsler og spray

RNOH's oversigt viser, at tabletter og kapsler også bruges i produkter til børn, og at oral spray forekommer blandt eksemplerne til børn og unge. I samme kilde angives det, at tabletter eller kapsler findes som 400, 1.000, 10.000 og 20.000 enheder. RNOH om D-vitamin til børn

D2 eller D3

RNOH skelner mellem ergokalciferol (D2), som beskrives som et planteprodukt, og kolekalciferol (D3), som kommer fra fisk eller pattedyr. Kilden skriver også, at begge er lige effektive ved dagligt indtag. I praksis afgøres valget derfor ofte mere af, hvor let produktet er at give, hvilken styrke der står på etiketten, og om mærkningen er tydelig, end af selve bogstavet på pakningen. RNOH om D-vitamin til børn

Det, der som regel afgør mest, er ikke formatet i sig selv, men om barnet kan få den rigtige mængde på en tydelig og konsekvent måde.

Hvor meget kommer egentlig fra mad og sol?

Livsmedelsverket beskriver to veje ind: maden og solen. Det meste D-vitamin fra mad får vi, når vi spiser fed fisk, og de fremhæver især laks, sild og makrel som fødevarer med meget D-vitamin. Æg og kød nævnes også som kilder, men i mindre mængde. Samtidig er berigede fødevarer vigtige i Sverige, fordi de fleste mælkeprodukter, plantedrikke, smørrebrødsfedtstoffer og blandingsprodukter af fedtstoffer beriges med D-vitamin Livsmedelsverket om D-vitamin fra maden og solen.

Fed fisk er den tydeligste kostkilde

Hvis man vil forstå det daglige indtag, er det nemmest at begynde med fiskedelen. Livsmedelsverket peger på fed fisk som den vigtigste kostkilde og angiver laks, sild og makrel som eksempler. Det betyder, at et barn, som af og til spiser fisk, har et andet udgangspunkt end et barn, som sjældent spiser fisk, eftersom netop den fødevaregruppe står for det meste af D-vitaminet fra maden Livsmedelsverket om D-vitamin fra maden og solen.

Berigede produkter bidrager hver dag

I Sverige er visse hverdagsprodukter berigede. Det gør, at en del af D-vitaminet kan komme regelmæssigt via noget, der allerede findes på morgenbordet eller i madlavningen Livsmedelsverket om berigelse af fødevarer.

Solen hjælper, men varierer meget

I sommerhalvåret er sol på huden den vigtigste kilde til D-vitamin for de fleste. Livsmedelsverket skriver også, at man ikke behøver at være ude længe for at danne D-vitamin, men at tiden blandt andet afhænger af hudens pigment og hvor meget tøj man har på. I juni og juli kan det være nok med kortærmet trøje og shorts et kvarter nogle gange om ugen for personer med lys hud Livsmedelsverket om D-vitamin fra solen.

Det er derfor svært at se solen som en stabil hverdagskilde i Norden: den påvirkes af årstid, påklædning og hudtype. For børn, som spiser lidt fisk eller få berigede produkter, bliver det tydeligt, at maden ikke indeholder lige meget D-vitamin hver dag, og at bidraget fra solen ikke kan styres lige så præcist. Denne gennemgang handler om hverdagskilder og status, ikke om at erstatte anbefalede tilskud eller medicinsk vurdering Livsmedelsverket om D-vitamin fra maden og solen.

Fed fisk og berigede fødevarer er de mest konkrete hverdagskilder; solen er en kilde, der varierer mere end maden.

Hvad siger forskningen og godkendte påstande?

EU-forordning 2016/1389 åbner for en påstand om vitamin D og børns immunfunktion, men kun for produkter, som opfylder betingelsen om at være en kilde til vitamin D EU-forordning 2016/1389. Det er altså en reguleret formulering, ikke et generelt løfte om brede sundhedseffekter.

Det stærkeste grundlag handler om mangel og skelet

I de kliniske kilder kredser grundlaget først og fremmest om skelet, calcium og mangel. Royal National Orthopaedic Hospital beskriver vitamin D som nødvendigt for sunde knogler og for at kontrollere mængden af calcium i blodet RNOH: Vitamin D in children. NHSGGC's retningslinje for børn og unge definerer mangel som 25-OH-D under 30 nmol/l, insufficiens som 30–50 nmol/l og tilstrækkelighed som over 50 nmol/l og kobler rakitis til højt ALP samt røntgen- og biokemiske forandringer NHSGGC's retningslinje.

Det er også den del af evidensen, som er mest konkret i Livsmedelsverkets rådgivning: børn 1–17 år anbefales 10 mikrogram om dagen Livsmedelsverket: D-vitamin. Grundlaget her handler altså om at opretholde et tilstrækkeligt niveau og identificere mangel, ikke om at love ekstra effekter, når niveauerne allerede er tilstrækkelige.

Det, som er mere usikkert

For påstande om immunforsvar i bred forstand, energi, søvn eller almen sundhed hos raske børn findes der ikke tilsvarende stærk støtte i disse kilder. Den sikreste måde at læse materialet på er derfor at skelne mellem børn med mangel, børn med tilstrækkeligt indtag og børn, som allerede får den anbefalede mængde. Når retningslinjerne bliver kliniske, handler de om prøvetagning, røntgenfund og behandlingsoplæg ved mangel; når niveauerne allerede er tilstrækkelige, giver disse kilder ikke samme type støtte til yderligere påstande NHSGGC RNOH.

Hvis man vil være streng med, hvad kilderne faktisk viser, er konklusionen enkel: det stærkeste grundlag findes for mangel, grænseværdier og skeletrelaterede fund, mens brede påstande for raske børn ikke får samme støtte i dette materiale.

Hvornår bliver D-vitamin for meget – og hvem er i risikozonen?

Efsa's øvre tolerable indtag, UL, gælder hele den daglige mængde fra alle kilder – altså mad, berigede fødevarer og kosttilskud tilsammen. Livsmedelsverket skriver også, at man normalt ikke får farlige mængder via maden, men at kosttilskud kan gøre, at indtaget bliver for højt Livsmedelsverket om D-vitamin.

Den praktiske fejl er at regne ét præparat ad gangen. Et multivitamin og et separat D-vitamintilskud kan tilsammen bringe dagsindtaget op, selv om hvert produkt i sig selv virker lavt. Derfor skal forældre læse hele indholdet på etiketten og lægge alt det sammen, som barnet får i sig samme dag Efsa om UL for D-vitamin.

Hvad sker der ved for højt indtag?

Livsmedelsverket beskriver store mængder D-vitamin som giftige og angiver for meget calcium i blodet, kalkaflejring i nyrerne og nyresvigt som mulige følger Livsmedelsverket om D-vitamin. RNOH skriver desuden, at langvarigt indtag af høje doser kan indebære risici, blandt andet nyresten RNOH: Vitamin D in children.

Hvornår er der behov for ekstra medicinsk vurdering?

NHSGGC beskriver også, at børn med mistænkt ernæringsmæssig D-vitaminmangel udredes med biokemi, hvor blandt andet PTH og vitamin D indgår, og at røntgen bruges ved mistanke om rakitis NHSGGC-retningslinje.

Særlige grupper og præparater

RNOH peger på granulomatøs sygdom, for eksempel tuberkulose eller sarkoidose, som en situation, hvor forsigtighed er nødvendig RNOH: Vitamin D in children. Samme kilde advarer om, at aktive D-vitaminpræparater som calcitriol eller alfacalcidol ikke skal bruges ved simpel D-vitaminmangel, men kun af specialister, fordi de kan give alvorlige bivirkninger, særligt hyperkalcæmi RNOH: Vitamin D in children.

Den sikreste måde at undgå overindtag på er at lægge hele dagens D-vitamin fra alle produkter sammen og at få børn med risikofaktorer eller særlige sygdomme vurderet, før dosis hæves.

Hvordan vælger man det rigtige D-vitamin til børn i praksis?

Læs først dosen rigtigt

Tag udgangspunkt i den mængde, der faktisk står pr. dråbe, tablet eller anden portionsenhed. FDA's mærkningsregler for kosttilskud kræver, at etiketten viser portionsstørrelse, antal portioner pr. pakning og mængden af hver ingrediens pr. portion, og at øvrige ingredienser angives separat under Other Ingredients. FDA om, hvordan kosttilskud skal mærkes

Sørg også for ikke at forveksle mikrogram og IU. NHS angiver, at 1 mikrogram vitamin D svarer til 40 IU, og at 10 mikrogram er 400 IU. Samme kilde angiver, at børn fra 1 år har brug for 10 mikrogram pr. dag, mens spædbørn op til 1 år har brug for 8,5–10 mikrogram pr. dag. FDA's Appendix C angiver 400 IU som Daily Value for børn under 4 år. NHS om mikrogram og IU FDA om Daily Value for børn under 4 år

Læs ingredienslisten som et hverdagstjek

FDA beskriver, at andre ingredienser i kosttilskud kan være fyldstoffer, bindemidler, hjælpestoffer, konserveringsmidler, sødemidler og smagsstoffer, og at gelatine, stivelse, stabilisatorer og farvestoffer også kan forekomme. FDA om andre ingredienser i kosttilskud

Hvis veganmærkning spiller en rolle, skal du også se på, hvilken form for D-vitamin der bruges. RNOH skriver, at vitamin D2 er et planteprodukt, mens vitamin D3 kommer fra fisk eller pattedyr, og at lanolin er en almindelig kommerciel kilde til D3. RNOH om D2, D3 og oprindelse

For et barn med følsom mave er det klogt at vælge den variant, hvis ingrediensliste er lettest at overskue. Kig især efter det, du allerede ved, at barnet normalt ikke tåler, og vælg en smag og konsistens, som barnet accepterer uden protester.

Sådan tænker du om ”bedst i test” uden markedsføring

”Bedst i test” bliver mest brugbart, hvis du oversætter det til tre spørgsmål: kan dosen forstås, kan den gives i hverdagen, og kan indholdet kontrolleres? FDA skriver, at kosttilskud ikke testes af myndigheden, før de sælges, og at forbrugeren ved behov kan kontakte producenten eller et kommercielt laboratorium for analyse af indholdet. FDA om kontrol af kosttilskud

Det betyder, at en tydelig etiket vejer tungere end store ord på forsiden. FDA angiver desuden, at der ikke findes regler, som begrænser portionsstørrelse eller mængden af en ingrediens i en portion, så du skal sammenligne det nøjagtige tal på etiketten og ikke stole på, at en større bøtte eller en stærk formulering betyder mere. FDA om portionsstørrelse og mængde pr. portion

Det er der, du ser, om dosen er angivet pr. dråbe, pr. tablet eller pr. portion, og om ingredienslisten passer til barnets kost og hverdag.