Hvor meget calcium har børn brug for?

Hvor meget calcium har børn brug for om dagen?

EFSA's aldersværdier for børn og unge

Dette er EFSA's referenceniveauer for børn og unge, og de viser tydeligt, at behovet stiger med alderen. I EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium beskrives det også, at calcium er en vigtig del af skelettet, og at børn og unge indlejrer calcium i knoglevævet, mens de vokser.

Teenageårene ligger højest

Det er netop derfor, teenageårene er en særlig vigtig periode: kroppen fortsætter med at indlejre calcium i skelettet, og referenceniveauet afspejler, at behovet er højere end i de yngre skolealdre. EFSA's aldersinddeling for calcium viser det samme mønster allerede tidligere i livet, fra spædbørn til småbørn og videre til skolebørn.

Calciumbehovet er ikke det samme gennem hele barndommen: det stiger fra spædbarnsalderen og når sit højeste niveau i teenageårene.

Det er hele dagens indtag, der tæller

Referenceniveauerne handler om, hvor meget calcium barnet får i sig i alt i løbet af dagen. EFSA angiver, at gode calciumkilder ikke kun er mejeriprodukter, men også mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter, nødder, fisk med bløde ben som sardiner og calciumberigede fødevarer, og at hårdt vand også kan bidrage til indtaget. Kilder til calcium ifølge EFSA viser derfor, at et barn, der spiser mælkefrit, ikke automatisk ligger lavt, men det kræver mere planlægning at nå de samme niveauer.

Sådan læser du tallene derhjemme

For et barn i børnehavealderen er 450 mg/dag et helt andet niveau end for en teenager på 1.150 mg/dag, så det er let at sammenligne den forkerte alder. En enkel måde er først at tage udgangspunkt i aldersgruppen og derefter se, hvilke fødevarer der faktisk bidrager i løbet af dagen. I EFSA's udtalelse fremgår det også, at vitamin D-status påvirker calciumabsorptionen, hvilket betyder, at kroppens udnyttelse af det samme indtag ikke altid er identisk hos alle børn. EFSA om calciumabsorption og vitamin D

Hvad gør calcium i kroppen hos børn?

Knogler og tænder bygges af calcium

Calcium findes til næsten 99 procent i knogler og tænder, primært som calciumhydroxyapatit, hvor det giver struktur, styrke og elasticitet. EFSA beskriver også, at knoglevæv hos børn hele tiden ombygges: nyt væv lægges til, mens gammelt nedbrydes, og skelettet fungerer som en calciumreserve. EFSA om calciums funktion i knogler og tænder

Under væksten betyder det, at calcium ikke kun er nødvendigt for dagens væv, men også for, at der skal være mineral at indlejre, når knogler opbygges. EFSA skriver, at calciumabsorptionen er højere i perioder med hurtig vækst, hvilket passer med, at børns skelet er under aktiv opbygning. EFSA om vækst og calciumoptagelse

Muskler, nerver og kroppens signaler

Den del af calcium, som findes i blod og væv, fungerer som et vigtigt signal i kroppen. NIH ODS beskriver, at den ioniserede calciumpool medvirker i muskelkontraktion, nervesignalering, blodkarrenes tonus og hormonfrigivelse, og EFSA nævner også enzymaktivering, membrantransport og kirtelsekretion. Livsmedelsverket skriver mere kortfattet, at calcium er nødvendigt for skelettet, tænderne, blodet og nervesystemet. NIH ODS om calciums funktioner EFSA om calcium som signalstof Livsmedelsverket om calcium i barnets kost

Vitamin D er nødvendigt for at optage calcium effektivt

Calcium optages i tarmen både via en aktiv, mætbar transport og via en passiv transport. Den aktive del er afhængig af vitamin D, og EFSA skriver, at calciumabsorptionen påvirkes af vitamin D-status. I deres gennemgang når calciumabsorptionen sit højeste niveau ved 25(OH)D-koncentrationer omkring 30–50 nmol/L hos både børn og voksne. EFSA om vitamin D og calciumabsorption

Det er derfor, kroppen kan holde blodets calciumniveau ret stabilt, også når indtaget varierer: hvis tilførslen ikke er nok, kan calcium mobiliseres fra skelettet for at dække behovet. EFSA om kroppens regulering af calcium

Calcium bruges hele tiden i voksende børn: i skelettet som byggemateriale, i nerver og muskler som signalstof og i tarmen som et stof, vitamin D hjælper kroppen med at optage.

Hvilke madvalg giver mest calcium uden mælk?

ODS fremhæver desuden syltede sardiner og laks med ben samt grønkål, broccoli og pak choi som tydelige eksempler på ikke-mejerikilder (ODS).

Det, der ofte fungerer bedst i børnekost, er derfor ikke en enkelt “supermad”, men flere hverdagsvalg, som går igen ofte. Berigede drikke og andre calciumberigede fødevarer er praktiske, fordi de kan bruges til morgenmad, mellemmåltider og madlavning, uden at barnet behøver at drikke mælk. EFSA beskriver calciumberigede fødevarer som en vigtig gruppe, og ODS nævner, at visse berigede drikke samt tofu og kornprodukter kan være betydelige kilder (EFSA) (ODS).

Fødevarer, som oftest giver mest, når mælk mangler

Ikke alle grønne grøntsager er lige gode

ODS gør en vigtig skelnen: grøntsager uden oxalater, som grønkål og broccoli, har en biotilgængelighed, der ligner mælk, men calciummængden pr. mængde mad er lavere (ODS). Det betyder, at disse grøntsager kan være gode valg, men at man ofte har brug for at lade dem indgå sammen med andre calciumkilder i stedet for at stole på en enkelt grøntsag.

For den, der vil sammenligne produkter i butikken, er det derfor klogt at læse deklarationen på emballagen og vælge det, der faktisk er calciumberiget.

Det sikreste mælkefri setup er at bygge på flere kilder samtidig: berigede produkter, fisk med små ben og grønne grøntsager, som går igen ofte.

Hvordan bygger man en mælkefri calciumdag i hverdagen?

Vælg kilder, der ikke kræver mælk

EFSA beskriver, at calciumkilder i Europa ofte er mejeriprodukter, men at mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter, nødder, fisk med bløde ben og calciumberigede fødevarer også regnes som rige kilder. EFSA's gennemgang af calciumkilder ODS om calciumkilder

ODS om biotilgængelighed i grønne grøntsager

Læs næringsdeklarationen på berigede produkter

Når du vælger plantedrik, tofu eller andre berigede produkter, skal du se, om calcium faktisk er angivet i næringsdeklarationen; ellers ved du ikke, om produktet hører til de calciumkilder, som EFSA og ODS beskriver. Det er en enkel måde at skelne et almindeligt produkt fra et beriget. EFSA om calciumberigede fødevarer

For et barn, der spiser små portioner, er det ofte lettere at lægge calcium ind i flere almindelige måltider end at håbe på en enkelt stor mejeridrik.

Når appetitten skifter

Ved kræsenhed eller skiftende appetit bliver hverdagen lettere, hvis du vender tilbage til de samme typer fødevarer: en beriget drik til morgenmad, grønkål eller broccoli i en frokostret og tofu eller fisk med bløde ben til aftensmad. Så kommer calcium fra flere af de fødevarer, som EFSA og ODS faktisk nævner, i stedet for at det afhænger af, at barnet drikker mælk netop den dag. ODS EFSA

Er calciumtilskud nødvendige for børn, som ikke drikker mælk?

I praksis begynder vurderingen med kosten: EFSA beskriver mejeriprodukter som den vigtigste fødevaregruppe for calcium i Europa, men nævner også mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter, nødder, fisk med bløde ben og calciumberigede fødevarer som tydelige kilder. EFSA om calciumkilder og absorption ODS om calciumkilder

At barnet drikker vand i stedet for mælk er altså ikke nok som beslutningsgrundlag. Det afgørende er, hvordan hele kosten ser ud i løbet af dagen, og EFSA bemærker, at calciumabsorptionen påvirkes af D-vitamin-status. Den samme myndighed har også aldersspecifikke referenceværdier for børn og unge, så alder hører med i grundlaget, når man vurderer, om kosten er tilstrækkelig. EFSA om absorption og aldersniveauer

Når kosten ofte er nok

Hvis barnet regelmæssigt får flere af de kilder, som er nævnt ovenfor, er der gode grunde til at fortsætte med mad og berigede alternativer i stedet for at gå direkte til tilskud. EFSA skriver også, at hårdt vand kan bidrage til calciumindtaget, hvilket viser, at calcium kan komme fra flere kilder end mælk. EFSA om calciumkilder

Når tilskud kan blive relevante

I de situationer er næste skridt ikke selv at vælge et tilskud, men at lade en diætist eller børnelæge gennemgå hele kosten og se, om der også er andre mangler.

Når du bør bede om hjælp

Hvis barnet undgår flere fødevaregrupper, kun spiser et fåtal retter, eller hvis du mistænker, at også andre næringsstoffer ligger lavt, er det klogt at få hjælp, før du vælger tilskud. Så bliver vurderingen knyttet til barnets alder, hele kostmønsteret og eventuelle andre mangler i stedet for til en enkelt vane.

Det afgørende er ikke, om barnet vælger vand frem for mælk, men om den samlede kost faktisk giver tilstrækkeligt med calcium fra mad og berigede alternativer.

Hvilken form for calcium passer bedst i tilskud?

EFSA beskriver, at calcium optages via både aktiv og passiv transport, at optagelsen varierer gennem livet, og at D-vitamin-status påvirker absorptionen. EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium

Calciumcarbonat sammenlignet med andre salte

I EFSA-materialet beskrives calciumsalte som normalt opløselige med undtagelse af calciumsulfat, calciumcarbonat og fosfater. Det betyder, at calciumcarbonat er en form, som nævnes særskilt i materialet, men ikke at den er bedre eller dårligere for børn end en anden form. EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium

Det, der plejer at være afgørende i hverdagen

Et produkt, som barnet faktisk accepterer, er lettere at give regelmæssigt end en form, der bliver liggende i skabet. Følg derfor produktets anvisning om, hvornår det skal tages, og lad barnets tolerance afgøre valget mellem tyggebart, noget der skal sluges, eller flydende.

Sådan læser du etiketten

Kontrollér også, at produktet passer til barnets alder, og at det kan bruges på den måde, der er angivet på emballagen. EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium

EU's side om sundhedsanprisninger

Hvad siger forskningen, og hvilke sundhedsanprisninger er godkendt?

EU-Kommissionen godkender sundhedsanprisninger, når de bygger på EFSA's videnskabelige vurdering, og EU-registeret viser, hvilke anprisninger der er tilladt, samt hvilke betingelser der gælder for anvendelse. Kommissionen skelner også mellem almindelige funktionsanprisninger og anprisninger, der vedrører børns udvikling og sundhed i henhold til artikel 14(1)(b) (Europa-Kommissionen om sundhedsanprisninger, EU-registeret over sundhedsanprisninger).

De godkendte formuleringer for calcium

Dette er den præcise ram, der gælder for mærkning og markedsføring. En godkendt sundhedsanprisning er altså en reguleret formulering med tydelige betingelser, ikke en fri formulering om alt det, calcium kunne tænkes at gøre (EU-registeret over sundhedsanprisninger).

Sådan adskiller anprisningen sig fra forskningsgrundlaget

I EFSA's gennemgang står der, at cirka 99 procent af kroppens calcium findes i skelet og tænder som calciumhydroxyapatit, hvor det har en strukturel rolle, og at den resterende del fungerer som et vigtigt intracellulært signalmolekyle i celler og væv (EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium). Samtidig konstaterede EFSA, at data fra mennesker om sammenhængen mellem calciumindtag og forskellige sundhedsudfald var inkonsistente, og at mål for knoglesundhed ikke kunne bruges til at udlede referenceværdier for calcium (EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium).

For børn, som ikke drikker mælk, bliver den praktiske konklusion derfor at nå indtaget på en pålidelig måde, ikke at forsøge at presse calcium op over behovsniveauet (EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium, EU-registeret over sundhedsanprisninger).

Godkendt anprisning betyder reguleret brug; forskningen viser behovet for calcium, men ikke at mere end behovet giver en ekstra sikker gevinst for skelet eller tænder.

Hvilke børn kræver ekstra forsigtighed med calcium?

Når tilskud er mere følsomme end kosten

EFSA definerer hyperkalkæmi som serumcalcium over 2,75 mmol/L (11 mg/dL) og skriver, at det er usandsynligt, at det opstår ved højt calciumindtag fra kosten alene. Derimod kan det skyldes høje doser calciumtilskud, især når de tages sammen med D-vitamin, fordi D-vitamin kan øge calciumabsorptionen EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium.

Når flere produkter lægges sammen

Det, der oftest skal kontrolleres, er ikke et enkelt produkt, men summen af alt det, barnet indtager samme dag. Hvis et barn bruger et calciumtilskud og samtidig får D-vitamin via et andet produkt, eller har flere kosttilskud, hvor calcium indgår, er det den samlede dosis, der afgør belastningen EFSA's videnskabelige udtalelse om calcium. EFSA's risikobillede gælder altså især høje doser fra tilskud, ikke normalt indtag via almindelig mad.

Den sikreste måde at tænke på er at lægge alle produkter med calcium og D-vitamin sammen, før man lægger noget nyt til.

Mærkning og individuel vurdering

Livsmedelsverket skriver, at kosttilskud ligesom andre fødevarer skal have en sammensætning, som ikke medfører sundhedsrisici, og at advarsler kan være nødvendige i mærkningen, når særlige ingredienser forekommer i højt indhold, eller når visse forbrugergrupper kan blive påvirket Livsmedelsverkets kontrollwiki om mærkning af kosttilskud. For børn betyder det, at et tilskud ikke bør vælges per automatik, hvis man allerede bruger andre produkter med det samme næringsstof.

Tag derfor udgangspunkt i en ordination eller apotekets råd, før et tilskud bliver en del af rutinen.