Symptomer på D-vitaminmangel – hvilke tegn findes der?

Hvilke symptomer kan tyde på D-vitaminmangel?

EFSA beskriver, at de kliniske symptomer hos voksne er mindre tydelige end hos børn, og at serum 25(OH)D kan bruges som biomarkør for vitamin D-status hos både voksne og børn. Derfor er det ikke nok at føle træthed eller have ondt i kroppen til at sige, at årsagen er D-vitaminmangel. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Træthed, smerter eller svaghed kan vække mistanke, men de siger ikke alene, hvad der forårsager generne. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Hos voksne: muskler og skelet giver som regel ledetråde

Hos voksne beskriver NIH ODS, at D-vitaminmangel kan give muskelsvaghed og myopati, det vil sige muskelsmerter og nedsat styrke. EFSA beskriver også, at vitamin D-mangel fører til forringet mineralisering af skelettet, fordi optagelsen af calcium og fosfor bliver ineffektiv. NIH ODS om vitamin D EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Det er en vigtig påmindelse om, at de samme gener kan have mange andre forklaringer, også når de føles typiske. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Hos børn: skelettet påvirkes tydeligere

Hos børn er det klassiske billede rakitis. EFSA beskriver, at kliniske symptomer på vitamin D-mangel hos børn viser sig som rakitis, og at tilstanden hænger sammen med mangelfuld mineralisering af skelettet. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Rakitis beskrives også som en sygdom med skeletforandringer og deformiteter. Ved udtalt mangel er det altså ikke kun et prøvesvar, der afviger, men selve skelettets opbygning og form, som kan påvirkes. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Det vigtigste er altså, at symptombilledet i sig selv ikke er specifikt for D-vitaminmangel. Når generne handler om træthed, smerter eller svaghed, skal de tolkes sammen med serum 25(OH)D og det øvrige kliniske billede. EFSA's videnskabelige vurdering af vitamin D

Hvad gør D-vitamin i kroppen?

Fra hud og mad til aktiv form

D-vitamin findes som D2 og D3, er fedtopløseligt og optages via tarmen; i kroppen omdannes det først i leveren til 25-hydroxivitamin D (25(OH)D) og derefter i nyrerne til den aktive form 1,25(OH)2D. 25(OH)D er den vigtigste cirkulerende form og afspejler status i kroppen. D3 kan også dannes i huden, når den udsættes for UV-B-lys, mens D2 og D3 kan komme fra mad og kosttilskud. EFSA's videnskabelige udtalelse om vitamin D og ODS-faktablad til sundhedsprofessionelle beskriver trinene tydeligt.

Skelet, tænder og kalkbalance

I knoglevævet sker dette i samspil med skelettets ombygning via osteoblaster og osteoklaster. Livsmedelsverket beskriver, at D-vitamin regulerer kalkbalancen i skelet og tænder, og EFSA angiver, at mangel fører til dårligere mineralisering af knogler.

Ved mangel beskriver EFSA kliniske symptomer som rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne, og voksne kan også få diffuse smerter i muskler og knogler. Det handler altså primært om mineralisering og struktur, ikke om en hurtig “boost”-effekt.

Muskler og bevægelse

Flere væv har D-vitaminreceptorer, og ODS beskriver, at vitaminet menes at påvirke neuromuskulære funktioner og balance. Mangel kan hos voksne være forbundet med muskelsvaghed og myopati, altså muskelsmerter og nedsat styrke. Samtidig er forskningssituationen ikke entydig: EFSA vurderede, at effekterne af D-vitamintilskud på muskelstyrke og fysisk præstationsevne generelt ikke var tydelige, bortset fra i små grupper af ældre med nedsat funktion. ODS-faktablad til sundhedsprofessionelle og EFSA's forklarende note om vitamin D viser, hvorfor man skal være forsigtig med stærke løfter.

Det, der er veletableret, er rollen i calcium- og fosfatbalance; for muskelstyrke og faldrisiko er evidensen mere blandet.

Hvad EU-gennemgangen siger

På EU-niveau gennemgås sundhedsanprisninger af EFSA, og deres informationsside viser, at påstande skal bygge på solid videnskabelig evidens. Siden nævner vitamin D som et eksempel i sammenhæng med godkendte påstande knyttet til knoglesundhed. For læseren betyder det, at markedsføring om vitamin D skal være stramt kontrolleret, men at de konkrete kropsvirkninger, som sikkert kan beskrives her, primært gælder knogler, mineralbalance og den biokemiske aktivering i kroppen. EFSA om sundhedsanprisninger

Det, D-vitamin ikke er vist at kunne gøre på egen hånd, er at erstatte en varieret kost eller fungere som en selvstændig løsning på brede helbredsproblemer.

Hvilke faktorer øger risikoen for D-vitaminmangel?

Risikoen stiger, når huden får lidt UVB-lys, og når kosten ikke rækker til at fylde på. EFSA beskriver, at serum 25(OH)D afspejler vitamin D, som kommer både fra hudens egen syntese og fra maden, og at kostens bidrag bliver vigtigere, når den egen syntese er lav eller mangler. EFSA's videnskabelige udtalelse om referenceværdier for vitamin D

Sol, årstid og geografi

Høj nordlig breddegrad og vinterhalvåret er tydelige risikosituationer i svensk materiale. I Livsmedelsverkets gennemgang af gravide i det nordlige Sverige om vinteren havde cirka 3–5 procent niveauer under 25 nmol/L og omkring en tredjedel niveauer under 50 nmol/L. Samme rapport angiver, at D-vitaminstatus påvirkes af årstid, geografi, påklædning, solbeskyttelsesfaktor, BMI, alder og genetiske faktorer. Livsmedelsverkets rapport om D-vitamin under graviditet och amning

Når kroppen får mindre at bygge på

Livsmedelsverket beskriver, at naturlige kilder til D-vitamin primært er fed fisk, fiskeleverolie, æggeblomme, kød samt berigede mejeriprodukter og fedtstoffer. I Riksmaten-ungdom lå gennemsnitsindtaget under det anbefalede, medianindtaget lå under AR i alle klassetrin, og i 5. klasse lå omkring 82 procent af drengene under AR. Det viser, hvor let et lavt indtag kan blive en risiko, når fisk og berigede fødevarer spises sjældent. Livsmedelsverkets gennemgang af naturlige kilder til D-vitamin Riksmaten-ungdom, del 2

Når flere risikofaktorer mødes

Jo mindre sollys og jo lavere indtag, der falder sammen, desto større bliver afhængigheden af kosten for at holde status oppe. EFSA skriver også, at vitamin D-indtaget under forhold med minimal hudsyntese bruges som grundlag for referenceværdier, hvilket understreger, hvor vigtig hudeksponeringen er i praksis. EFSA's videnskabelige udtalelse om referenceværdier for vitamin D

Flere samtidige risikofaktorer — lidt sollys, dækkende påklædning, lav eksponering for UVB og lavt indtag — gør det lettere at få lav D-vitaminstatus. Livsmedelsverket

Hvilke fødevarer giver mest D-vitamin?

I de citerede rapporter angives altså primært hvilke grupper der bidrager mest, ikke altid præcise mikrogram pr. 100 g for hvert enkelt produkt.

Berigelse gør hverdagsmaden vigtigere

Det betyder, at D-vitamin ikke kun handler om enkelte fiskeretter, men også om hvad der går igen i almindelige måltider og på morgenbordet.

Sådan kan du tænke praktisk i hverdagen

Tag udgangspunkt i fisk som den tydeligste naturlige kilde, lad æg være et supplement, og vælg berigede produkter i det, du allerede bruger ofte Livsmedelsverket. En svensk gennemgang angiver samtidig, at estimerede indtag hos gravide ofte ligger omkring 5–7 µg pr. dag, mens anbefalingen i NNR 2012 er 10 µg pr. dag Livsmedelsverket. I praksis gør det variationen i maden vigtig, især når sollyset er begrænset.

De nordiske kilder er tydelige: fed fisk og berigede produkter går igen gang på gang, men for præcise mængder pr. fødevare må man slå op i databasen.

Hvordan hæver man D-vitamin på den rigtige måde?

D3 dannes også i huden. I samme udtalelse blev et tilstrækkeligt indtag fastsat til 15 µg pr. dag for voksne og børn 1–17 år, og 10 µg pr. dag for spædbørn 7–11 måneder, under forhold med minimal egen dannelse i huden. Når huden selv danner vitamin D, bliver behovet fra kosten lavere eller kan endda være nul.

Hvornår kan mad være nok?

Kosten kan være tilstrækkelig, når indtaget ligger tæt på de niveauer, EFSA bruger som reference, og når kroppen samtidig får en vis egen dannelse i huden.

Hvornår bruges tilskud eller ordinerede forløb?

Almindelige fejl at undgå

Hvilke symptomer giver for meget D-vitamin?

Overskud af D-vitamin handler om et for højt og langvarigt indtag i forhold til, hvad kroppen kan håndtere; EFSA beskriver øvre tolerable indtagsniveauer som den højeste kroniske daglige mængde, der sandsynligvis ikke giver ugunstige effekter. EFSA: Tolerable Upper Intake Levels

De mest almindelige advarselssignaler

NIH ODS beskriver vitamin D-toksicitet som en tilstand, hvor tegn på hyperkalcæmi dominerer. NIH ODS: Vitamin D – Health Professional Fact Sheet

NIH ODS: Vitamin D – Health Professional Fact Sheet

Når høje niveauer bliver mere alvorlige

NIH ODS: Vitamin D – Health Professional Fact Sheet

Lægemidler, der kræver ekstra forsigtighed

NHS SPS fremhæver også, at den samlede mætningsdosis ikke bør overstige 300.000 IU, og at calcium bør overvåges ved brug af vitamin D i høje doser. NHS SPS: Safety considerations when using Vitamin D

Kernen: grænseværdier for vitamin D findes for at mindske risikoen for ugunstige effekter ved langvarigt høje indtag, ikke som et mål at ligge tæt på. EFSA: Tolerable Upper Intake Levels

NIH ODS NHS SPS

Hvad kan ellers forårsage træthed og smerter?

Diffus træthed, muskelsmerter og svaghed er ikke unikt for D‑vitamin. EFSA beskriver, at D‑vitaminmangel hos voksne kan give diffus smerte i muskler og knogler samt muskelsmerter og myopati, men samme type gener bør også lede tankerne hen på andre forklaringer. EFSA's videnskabelige udtalelse om D‑vitamin

Andre almindelige forklaringer

NHS fremhæver flere almindelige årsager til træthed: søvnapnø med dagtræthed, natlig opvågnen og snorken; jernmangelanæmi med hjertebanken, åndenød og bleghed; diabetes med tørst, øget urinmængde og vægttab; samt overaktiv skjoldbruskkirtel med konstant træthed, nervøsitet, irritabilitet og muskelsvaghed. Derfor skal symptomer, der føles “vitaminagtige”, altid læses i en større sammenhæng. NHS om træthed og fatigue

Hvordan en bred basal udredning kan se ud

Ved langvarig eller uklar fatigue oplister Cornwall-guiden en ret bred prøvetagning: urinstix, blodstatus med differentialtælling, CRP, glukose, HbA1c, nyreprøver, elektrolytter, kreatinkinase, leverprøver, cøliakiprøver og ferritin hos yngre patienter. Guiden angiver også, at thyreoideafunktionstests indgår, og at vitamin B12, folat, vitamin D og morgenkortisol kan være nyttige til at udelukke andre årsager afhængigt af det kliniske billede. Cornwalls retningslinje for ME/CFS-udredning

Guiden tager også infektioner op i den videre differentialdiagnostik gennem serologiske tests for blandt andet HBV, HCV, HIV, EBV, CMV, tuberkulose, borrelia og toxoplasmose. Samtidig understreger den, at diagnosen ME/CFS er klinisk, og at post-exertional malaise, unrefreshing sleep og kognitive vanskeligheder peger mere i den retning end et rent vitaminspørgsmål. Fibromyalgi nævnes desuden som en eksklusion ved henvisning, og kronisk udbredt smerte uden fatigue fremhæves som et tegn, der ikke passer med ME/CFS. Cornwalls retningslinje for ME/CFS-udredning

Hvis generne ikke stemmer overens med en tydelig D‑vitaminmangel, er det klogere at udrede helheden end at forsøge at gætte med tilskud.

NHS skriver også, at når årsagen til træthed ikke er klar, kan behandling og råd handle om samtaleterapi, bedre søvn, afslapning og livsstilsændringer ud over målrettet medicinsk udredning. NHS om træthed og fatigue