D-vitaminmangel symptomer – hvad skal du være opmærksom på?

Sådan fungerer det

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som kroppen selv kan danne, når huden udsættes for sollys, især i sommerhalvåret. I vintermånederne i Norden er soleksponeringen ofte utilstrækkelig til at dække behovet, især for personer, der opholder sig meget indendørs, bærer dækkende tøj eller har mørk hud.

D-vitamin findes også i visse fødevarer, primært fed fisk (f.eks. laks, sild, makrel), æggeblomme og berigede produkter som mælk og margarine.

Almindelige kilder til D-vitamin

Fødevarer	Indhold pr. 100 g
Laks (opdrættet)	ca. 13 µg
Sild	ca. 8 µg
Beriget mælk	1 µg
Æggeblomme	2 µg

Kroppen lagrer D-vitamin i fedtvævet, hvilket betyder, at tilgængeligheden kan variere over året.

Produktionen af D-vitamin i huden påvirkes af flere faktorer. Hudtype, alder, geografisk placering, årstid, påklædning og brug af solcreme har stor betydning. Personer med lys hud danner D-vitamin hurtigere end dem med mørkere hud. Ældre har nedsat evne til at danne D-vitamin i huden sammenlignet med yngre.

I vinterhalvåret i Sverige er solens stråler for svage til at stimulere nogen nævneværdig D-vitaminproduktion i huden, hvilket gør indtaget via kosten eller tilskud vigtigere.

Fed fisk er den rigeste naturlige kilde til D-vitamin i kosten. Andre animalske fødevarer som lever, smør og visse oste indeholder også små mængder. Vegetabilske kilder er få, men visse svampe, der har været udsat for UV-lys, kan indeholde D2.

Fødevarer beriges ofte med D-vitamin i Sverige, især mejeriprodukter, plantedrikke og margarine. Dette er et led i folkesundhedsarbejdet for at mindske risikoen for mangel i befolkningen.

D-vitamin transporteres i blodet bundet til et protein og omdannes i leveren til 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D), som er den form, der måles ved blodprøver. Denne form omdannes videre i nyrerne til den aktive form, hvilket reguleres nøje af kroppen.

Da D-vitamin er fedtopløseligt, kan det lagres i kroppen i længere tid. Det betyder, at niveauerne kan holdes oppe, selvom indtaget midlertidigt falder, men langvarig mangel på soleksponering eller utilstrækkeligt indtag kan føre til, at depoterne tømmes.

Der findes to hovedformer af D-vitamin: D2 (ergocalciferol) og D3 (cholecalciferol). D3 dannes i huden og findes i animalske fødevarer, mens D2 primært forekommer i visse plantebaserede kilder og svampe.

Biotilgængeligheden, altså hvor godt kroppen kan optage og udnytte D-vitaminet, kan variere lidt mellem D2 og D3. D3 anses generelt for at være mere effektiv til at øge blodniveauerne af 25(OH)D.

Faktorer, der påvirker kroppens behov for D-vitamin, omfatter alder, hudtype, kropsvægt, sygdomme der påvirker fedtoptagelsen og brug af visse lægemidler.

Hvad siger forskningen og godkendte anprisninger

Der findes ingen godkendte sundhedsanprisninger for D-vitamin ud over dem, der gælder for næringsindhold. Ifølge EFSA og Fødevarestyrelsen er D-vitamin nødvendigt for, at kroppen kan optage calcium og dermed bidrage til at vedligeholde normale knogler og tænder.

Forskning viser, at mangel på D-vitamin kan føre til forstyrrelser i knoglernes mineralisering. Hos børn kan dette give rakitis (engelsk syge), mens voksne kan få osteomalaci (blødgøring af knoglerne). Disse tilstande er sjældne i Sverige, men forekommer i visse risikogrupper.

Det er vigtigt at forstå, at D-vitaminets rolle i kroppen er kompleks og påvirkes af flere faktorer. Forskningen omkring D-vitamin er omfattende, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om optimale niveauer og individuelle forskelle.

Det er dog vigtigt, at disse anprisninger kun gælder næringsindhold og ikke som behandling eller forebyggelse af sygdom.

Der findes ingen godkendte anprisninger om, at D-vitamin kan forebygge eller behandle sygdomme.

Forskningen om D-vitamin er konstant under udvikling, og der findes mange studier, der undersøger sammenhængen mellem D-vitaminstatus og forskellige sundhedsparametre. Det er dog vigtigt at tolke resultaterne med forsigtighed og følge de anbefalinger, myndighederne giver.

Der er også diskussioner blandt forskere om, hvilke niveauer af D-vitamin der er optimale for forskellige grupper i befolkningen. Nogle forskere mener, at de nuværende anbefalinger er tilstrækkelige, mens andre mener, at højere niveauer kan være fordelagtige for visse individer. Myndighederne baserer dog deres råd på samlet evidens og sikkerhed.

Det er vigtigt at huske, at D-vitaminstatus påvirkes af både genetiske og miljømæssige faktorer, og at individuelle forskelle kan være store.

Symptomer på D-vitaminmangel

Symptomerne ved D-vitaminmangel kan være meget subtile og ofte svære at skelne fra andre tilstande. De mest almindelige symptomer, der rapporteres, er:

• Træthed og nedsat energi
• Muskelsvaghed og muskelsmerter
• Ledsmerter og diffuse smerter i kroppen
• Nedsat appetit
• Humørsvingninger og nedtrykthed
• Øget risiko for fald hos ældre

Ved langvarig og alvorlig mangel kan mere udtalte symptomer opstå, især hos børn og ældre. Hos børn kan knoglerne påvirkes og føre til fejlstillinger, mens voksne kan få øget risiko for brud og knoglesmerter.

Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer er uspecifikke og kan skyldes mange andre årsager end D-vitaminmangel. Derfor kræves laboratorieprøver for at fastslå mangel med sikkerhed.

Hos voksne kan der også forekomme svaghed i de proksimale muskler, især i lår og overarme. Dette kan gøre det svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper.

Hos børn kan symptomer på rakitis inkludere forsinket motorisk udvikling, bensmerter og gangbesvær. I svære tilfælde kan knogledeformiteter udvikles.

Hos ældre kan D-vitaminmangel bidrage til nedsat balance og øget risiko for fald, hvilket kan føre til brud.

Andre mulige symptomer, som nogle gange rapporteres, er prikken, følelsesløshed og svaghed i arme og ben, men disse er mindre almindelige og kan have mange andre årsager.

Der er også rapporter om, at nogle personer med D-vitaminmangel kan opleve koncentrationsbesvær, men dette er ikke specifikt for mangel og kan skyldes mange faktorer.

Hos spædbørn kan D-vitaminmangel føre til irritabilitet, dårlig vægtøgning og i svære tilfælde kramper.

Ved meget udtalt mangel kan symptomerne blive alvorlige og kræve medicinsk behandling. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer og søge læge ved mistanke om mangel.

Risikogrupper for D-vitaminmangel

Visse grupper i befolkningen har øget risiko for at udvikle D-vitaminmangel. Disse omfatter:

• Ældre, især over 75 år
• Børn under to år
• Personer med mørk hudfarve
• Personer, der bærer dækkende tøj udendørs
• Personer, der undgår solen eller opholder sig meget indendørs
• Veganere og vegetarer, især hvis de ikke spiser berigede fødevarer
• Personer med visse sygdomme, der påvirker optagelsen af fedt eller D-vitamin

Ældre har nedsat evne til at danne D-vitamin i huden og kan desuden have nedsat indtag via kosten. Børn under to år har et øget behov under vækst og anbefales derfor ofte tilskud.

Personer med mørk hud har brug for længere tid i solen for at danne samme mængde D-vitamin som personer med lys hud. Dette øger risikoen for mangel, især i nordlige lande.

Personer, der bærer dækkende tøj eller undgår solen af kulturelle, religiøse eller medicinske grunde, får mindre soleksponering og dermed nedsat egenproduktion af D-vitamin.

Veganere og visse vegetarer, der ikke spiser berigede fødevarer, risikerer at få for lidt D-vitamin, da det primært findes i animalske produkter.

Visse sygdomme, såsom cøliaki, Crohns sygdom og andre tilstande, der påvirker optagelsen af fedt, kan føre til nedsat optagelse af D-vitamin fra kosten.

Personer, der har fået foretaget gastric bypass eller andre operationer, der påvirker mave-tarmkanalen, kan også have øget risiko for mangel, da optagelsen af fedtopløselige vitaminer kan være nedsat.

Gravide og ammende kvinder kan have øget behov for D-vitamin, især hvis de tilhører en af ovenstående risikogrupper.

Personer, der bruger visse lægemidler, for eksempel epilepsimedicin eller kortison, kan have øget behov for D-vitamin, da disse lægemidler kan påvirke omsætningen af vitaminet i kroppen.

Sådan testes D-vitaminmangel

For at fastslå D-vitaminstatus kræves en blodprøve, hvor indholdet af 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D) måles. Dette er den form af D-vitamin, der bedst afspejler kroppens lagre.

Referenceværdier for 25(OH)D varierer lidt mellem forskellige laboratorier, men generelt anses niveauer under 25–30 nmol/L for at indikere mangel. Optimale niveauer for befolkningen anses ofte at ligge mellem 50 og 75 nmol/L.

Blodprøve for D-vitamin tages oftest på lægehus efter lægelig vurdering, især hvis der er risikofaktorer eller symptomer på mangel.

Det anbefales ikke at tage D-vitamintilskud i høje doser uden først at have fået målt sit niveau, især hvis man tilhører en risikogruppe eller har andre medicinske tilstande.

Ved udredning af D-vitaminmangel foretages ofte en samlet vurdering af symptomer, risikofaktorer, kostvaner og laboratorieværdier.

Det er vigtigt, at blodprøven tages på det rette tidspunkt, da niveauerne af D-vitamin varierer over året. Typisk er niveauerne højest sidst på sommeren og lavest om foråret efter en lang periode uden sol.

Laboratorieanalysen kan påvirkes af visse faktorer, for eksempel brug af visse lægemidler eller tilstande, der påvirker lever eller nyrer.

Vigtige begrænsninger

• Symptomerne ved D-vitaminmangel er ofte uspecifikke og kan ligne andre tilstande.
• Kun blodprøver kan med sikkerhed fastslå D-vitaminstatus.
• Kosttilskud bør ikke bruges som erstatning for en varieret kost.
• Det er vigtigt at følge anbefalede doser og rådføre sig med sundhedspersonale ved mistanke om mangel.

Det er vigtigt at huske, at symptomer på D-vitaminmangel også er almindelige ved andre tilstande, såsom depression, fibromyalgi, hypothyreose og kroniske smerter. Det er derfor ikke muligt at stille diagnose udelukkende ud fra symptomer.

Overdrevent indtag af D-vitamin via kosttilskud kan føre til forhøjede niveauer i blodet, hvilket igen kan give bivirkninger. Det er derfor vigtigt at følge de anbefalinger, der findes, og ikke overskride anbefalet dosis.

Kosttilskud er ikke beregnet til at erstatte en varieret og balanceret kost. De bør kun bruges som supplement ved behov og efter individuel vurdering.

Der er ingen grund til at tage D-vitamintilskud i højere doser end anbefalet, medmindre man har konstateret mangel eller tilhører en risikogruppe.

Ved mistanke om D-vitaminmangel er det altid bedst at kontakte sundhedsvæsenet for udredning og rådgivning.

Sådan vælger du

Ved valg af D-vitamintilskud er det vigtigt at kende til forskellige former og doser. D3 (cholecalciferol) er den mest almindelige form i kosttilskud og anses for at have høj biotilgængelighed. D2 (ergocalciferol) forekommer også, men bruges sjældnere i Norden.

I Nutris sortiment findes D-vitaminprodukter i forskellige former, herunder risbaserede alternativer (1 produkt, medianpris 73 kr).

Sammenligning af D-vitamintilskud

Form	Eksempel på kilde	Typisk dosis pr. tablet
D3 (cholecalciferol)	Animalsk (fåreuld), plantebaseret (lav)	10–100 µg
D2 (ergocalciferol)	Plantebaseret (gær, svamp)	10–50 µg
Risbaseret	Plantebaseret	Varierer

Ved køb af D-vitamintilskud kan det være en fordel at sammenligne:

• Form (D2 eller D3)
• Dosis pr. tablet/kapsel
• Pris pr. dosis
• Eventuelle tilsætningsstoffer eller allergener
• Om produktet er vegansk eller vegetarisk

Det er vigtigt at følge anbefalet dosis og ikke overskride det daglige indtag uden først at rådføre sig med sundhedspersonale.

Nogle D-vitamintilskud er særligt udviklet til børn, gravide eller ældre. Disse produkter har ofte tilpasset dosering og kan være i form af dråber, tyggetabletter eller kapsler.

For veganere og vegetarer er det vigtigt at vælge tilskud, hvor D-vitaminet stammer fra plantebaserede kilder, for eksempel lav eller svamp.

Tjek altid ingredienslisten for at undgå uønskede tilsætningsstoffer, allergener eller animalske ingredienser.

Prisen på D-vitamintilskud varierer afhængigt af form, dosering og mærke. Det kan være værd at sammenligne pris pr. dosis for at finde et alternativ, der passer til dit budget.

Der findes også D-vitamintilskud i flydende form, hvilket kan være velegnet til små børn eller personer, der har svært ved at sluge tabletter.

Nogle tilskud kombinerer D-vitamin med andre næringsstoffer, for eksempel calcium. Det er vigtigt at være opmærksom på den samlede mængde D-vitamin, man får fra forskellige produkter.

Sikkerhed, interaktioner og risikogrupper

D-vitamin er fedtopløseligt og lagres i kroppen. Overdosering kan føre til forhøjede calciumniveauer i blodet, hvilket kan give kvalme, opkastning og påvirkning af nyrerne. Dette er dog sjældent ved normal anvendelse af kosttilskud.

Visse lægemidler kan påvirke optagelsen eller omsætningen af D-vitamin. Personer, der bruger medicin, er gravide, ammer, har nedsat nyrefunktion eller giver tilskud til børn, bør altid rådføre sig med læge eller apotekspersonale, før de begynder med D-vitamintilskud.

Børn, ældre, personer med mørk hud, dem der bærer dækkende tøj eller undgår solen, samt veganere/vegetarer er særlige risikogrupper for D-vitaminmangel.

Personer med sygdomme, der påvirker fedtoptagelsen, såsom cøliaki, Crohns sygdom eller cystisk fibrose, kan have sværere ved at optage D-vitamin fra kosten og kan derfor have behov for særlig opfølgning.

Gravide og ammende kvinder har et øget behov for D-vitamin og anbefales ofte tilskud, især hvis de tilhører en risikogruppe.

Personer, der behandles med visse lægemidler, for eksempel kortison, visse epilepsimediciner eller medicin mod HIV, kan have øget behov for D-vitamin.

Det er vigtigt ikke at kombinere flere forskellige tilskud, der indeholder D-vitamin, uden først at kontrollere den samlede dosis.

Ved mistanke om overdosering, for eksempel ved indtagelse af meget høje doser over længere tid, bør man kontakte sundhedsvæsenet for blodprøver og rådgivning.

For personer med nedsat nyrefunktion kan høje niveauer af D-vitamin være særligt risikable og bør undgås uden medicinsk overvågning.

Da D-vitamin påvirker calcium-balancen i kroppen, kan personer med visse sygdomme, for eksempel sarkoidose eller andre granulomatøse sygdomme, have behov for særlig forsigtighed ved brug af tilskud.

Hvor meget D-vitamin har man brug for?

Anbefalet dagligt indtag af D-vitamin varierer afhængigt af alder, køn og individuelle behov. Ifølge Fødevarestyrelsen gælder følgende anbefalinger:

• Børn 0–2 år: 10 µg/dag
• Børn og voksne 2–75 år: 10 µg/dag
• Personer over 75 år: 20 µg/dag
• Gravide og ammende: 10 µg/dag

Personer med øget risiko for mangel, for eksempel dem med mørk hud, der bærer dækkende tøj eller undgår solen, anbefales ofte tilskud året rundt.

Øvre tolerable indtag for voksne er sat til 100 µg/dag, men det er usædvanligt at nå disse niveauer via kosten.

Det er vigtigt ikke at overskride anbefalet dosis uden medicinsk rådgivning.

Behovet for D-vitamin kan variere afhængigt af individuelle faktorer såsom kropsvægt, sygdomme og brug af visse lægemidler.

Om sommeren kan de fleste i Sverige dække deres behov for D-vitamin gennem soleksponering, men i vinterhalvåret er indtaget via kosten eller tilskud vigtigere.

For børn under to år anbefales dagligt tilskud af D-vitamin, uanset kost, for at sikre tilstrækkeligt indtag i den vigtige vækstperiode.

Fødevarer med højt D-vitaminindhold

De fødevarer, der indeholder mest D-vitamin, er:

• Fed fisk (laks, sild, makrel, sardiner)
• Lever
• Æggeblomme
• Berigede mejeriprodukter og plantedrikke
• Beriget margarine
• Visse svampe (hvis de har været udsat for UV-lys)

For veganere er det især vigtigt at vælge berigede produkter eller tilskud, da naturlige plantebaserede kilder er meget begrænsede.

Berigelse af fødevarer er en vigtig indsats for at sikre tilstrækkeligt indtag i befolkningen, især i vinterhalvåret.

Det er også vigtigt at bemærke, at mængden af D-vitamin i fødevarer kan variere afhængigt af produktionsmetode, for eksempel om fisken er opdrættet eller vildtfanget. Vildtfanget fisk indeholder ofte mere D-vitamin end opdrættet.

For personer, der ikke spiser fisk eller animalske produkter, er berigede plantedrikke og margarine de vigtigste kilder til D-vitamin i kosten.

Nogle svampe, for eksempel champignon, kan indeholde D2, hvis de har været udsat for UV-lys. Dog er mængden ofte lav sammenlignet med animalske kilder.

Hvordan testes D-vitaminmangel?

Blodprøve til måling af 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D) er den mest almindelige metode til at vurdere D-vitaminstatus. Prøven tages normalt hos lægen og analyseres på laboratoriet.

Det er vigtigt, at prøven tages på det rette tidspunkt, da niveauerne kan variere over året. Typisk er niveauerne højest sidst på sommeren og lavest om foråret.

Ved udredning af symptomer, der kan skyldes D-vitaminmangel, foretages ofte en samlet vurdering af symptomer, risikofaktorer og laboratorieværdier.

Hvis blodprøven viser lave niveauer af 25(OH)D, kan lægen anbefale tilskud og opfølgning.

Det er ikke usædvanligt, at lægen også kontrollerer niveauer af calcium, fosfat og nyrefunktion for at få et helhedsbillede af kroppens mineralbalance.

Fordybelse: D-vitaminets rolle i kroppen

D-vitamin har en central rolle i kroppens regulering af calcium- og fosfatbalancen. Dette er afgørende for at vedligeholde normale knogler og tænder.

Vitaminet påvirker også omsætningen af andre mineraler og indgår i flere biokemiske processer.

Kroppens behov for D-vitamin kan øges ved visse tilstande, for eksempel under graviditet, amning, hurtig vækst hos børn eller ved sygdomme, der påvirker optagelsen af næringsstoffer.

Da D-vitamin er fedtopløseligt, kan personer med kraftig overvægt have lavere niveauer i blodet, da vitaminet lagres i fedtvævet.

Der findes også genetiske variationer, som kan påvirke, hvor effektivt kroppen danner, transporterer og udnytter D-vitamin.