D-vitaminmangel symptomer – hvad skal du være opmærksom på?

Hvilke symptomer er mest relevante?

D-vitaminmangel mærkes ofte ikke som et tydeligt, afgrænset "vitaminsymptom". Det, der bedst støttes i nordiske anbefalinger og svenske myndighedskilder, er, at reel mangel først og fremmest påvirker skelettets mineralisering og muskelfunktionen. Kliniske mangelsymptomer viser sig som rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne. NNR 2023: vitamin D Livsmedelsverket: D-vitamin

For voksne er muskelsvaghed, muskelsmerter og knoglesmerter derfor mere vejledende tegn end mere generelle gener som lav energi. Livsmedelsverket beskriver også, at alvorlig mangel i sjældne tilfælde kan give kramper, men understreger, at dette er meget usædvanligt i Sverige. Livsmedelsverket: brist på D-vitamin

• Hos voksne: muskelsvaghed, muskelsmerter, knoglesmerter og ved langvarig tydelig mangel osteomalaci. NNR 2023: kliniska symtom vid brist
• Hos børn: rakitis med påvirkning af skelettet, især ved langvarig eller svær mangel. NNR 2023: rakit Livsmedelsverket: D-vitamin till barn
• I praksis: enkelte uspecifikke gener er sjældent nok til at mistænke mangel; symptomer bliver mere relevante, når de optræder sammen med tydelige risikofaktorer. Livsmedelsverket: riskgrupper

Derfor er symptomerne lette at mistolke

Det svære ved D-vitaminmangel er, at mange mulige gener også er almindelige af andre grunde. Smerter, nedsat energi og en følelse af svaghed kan for eksempel skyldes søvnmangel, lav fysisk aktivitet, anden næringsmangel, lægemidler eller sygdom. Derfor kan diagnosen ikke stilles derhjemme ved at sammenligne sig selv med en symptomliste. For D-vitamin bruges i stedet blodniveauet af 25-hydroxivitamin D, 25(OH)D, som markør for kroppens status. NNR 2023: 25(OH)D som biomarkör Livsmedelsverket: 25-hydroxyvitamin D i plasma eller serum

Det er også vigtigt at skelne mellem let nedsatte niveauer og tydelig klinisk mangel. NNR 2023 beskriver, at der er voksende enighed om, at 25(OH)D over 50 nmol/L svarer til tilstrækkelige niveauer for de fleste, mens niveauer under cirka 25–30 nmol/L taler for mangel. Risikoen for kliniske mangelsymptomer stiger altså især ved de lavere niveauer. NNR 2023: tolkning av 25(OH)D

Hvis du kun føler dig mere træt end normalt, men mangler tydelige risikofaktorer, er D-vitaminmangel derfor et svagere spor. Hvis du derimod har muskel- eller knoglesmerter og samtidig næsten aldrig får sol på huden eller sjældent spiser D-vitaminrige eller berigede fødevarer, bliver mistanken mere rimelig. Livsmedelsverket: D-vitamin från maten och solen

Hvem har højere risiko i Sverige?

I Sverige er sollyset kun en brugbar kilde til D-vitamin i sommerhalvåret. Livsmedelsverket skriver, at sol på huden er den vigtigste kilde for de fleste om sommeren, mens mad og eventuelle tilskud bliver vigtigere i vinterhalvåret. Livsmedelsverket: D-vitamin från solen

Det gør, at visse grupper oftere bør være opmærksomme. NNR 2023 fremhæver skrøbelige ældre, personer med lav soleksponering, personer med mørk hudpigmentering og personer, der begrænser fisk i kosten, som grupper med højere risiko for mangel. Livsmedelsverket omsætter dette til konkrete svenske råd om, hvem der anbefales tilskud. NNR 2023: riskgrupper Livsmedelsverket: vilka som bör ta tillskott

Livsmedelsverket: tabell över rekommenderade tillskott Livsmedelsverket: råd om D-vitamintillskott till riskgrupper

Hvordan bekræftes D-vitaminmangel?

Den prøve, der bruges til at vurdere D-vitaminstatus, er 25(OH)D i blodet. NNR 2023 beskriver cirkulerende 25(OH)D som den mest pålidelige biomarkør, fordi den opfanger både indtag fra kosten og D-vitamin, som er dannet i huden. NNR 2023: 25(OH)D som mest tillförlitlig biomarkör

Som praktisk fortolkning bruges ofte, at niveauer under cirka 25–30 nmol/L taler for mangel, mens 50 nmol/L eller mere svarer til tilstrækkeligt niveau for de fleste. Det betyder ikke, at man skal fortolke et enkelt tal helt uden sammenhæng, men det giver en rimelig ramme for, hvad der plejer at blive regnet som reel mangel. NNR 2023: gränser för brist och tillräcklighet

Årstiden spiller også en rolle. Niveauerne er ofte lavere efter vinteren end efter sommeren, hvilket gør, at symptomer, kost, soleksponering og eventuel brug af tilskud skal vejes ind samtidig. En prøve er altså et hjælpemiddel i vurderingen, ikke bare et tal i et vakuum. Livsmedelsverket: säsongsvariation och 25(OH)D

Hvad kan du selv gøre i praksis?

Begynd med at gennemgå hverdagen i stedet for at tage udgangspunkt i en lang liste over uspecifikke symptomer. Får du nogen soleksponering om sommeren? Spiser du fed fisk indimellem? Bruger du fødevarer, som i Sverige ofte er beriget med D-vitamin, som visse mælkeprodukter, fil, yoghurt, plantebaserede alternativer og fedtstoffer? Hvis flere af svarene er nej, bliver D-vitaminspørgsmålet mere relevant. Livsmedelsverket: källor till D-vitamin och berikning

Hvis du tilhører en gruppe, som Livsmedelsverket anbefaler tilskud til, er det mere nyttigt at følge de svenske råd end selv at vælge høje doser. For flere risikogrupper er rådet 10 mikrogram pr. dag, mens personer fra 75 år og personer med både meget lille soleksponering og lavt kostindtag anbefales 20 mikrogram pr. dag. Den, der har brug for tilskud og opholder sig i solen, kan holde pause maj–august, men det går også fint at tage tilskud hele året rundt. Livsmedelsverket: doser och sommaruppehåll

Har du tydelige symptomer som muskelsvaghed eller knoglesmerter, eller drejer det sig om et barn, er næste skridt derimod ikke at eksperimentere med højere doser på egen hånd. Så er det mere rimeligt at få en vurdering i sundhedsvæsenet og ved behov en blodprøve, som viser, om D-vitaminstatus faktisk er lav. Livsmedelsverket: misstänkt vitamin- eller mineralbrist

Børn, gravide og ældre – skel mellem anbefalingerne

For små børn findes der et tydeligt forebyggende råd. Livsmedelsverket angiver, at alle børn under 2 år anbefales 10 mikrogram D-vitamin pr. dag, og at spædbørn bør få tilskud fra 1–2 ugers alder. Dette er en generel anbefaling for at forebygge mangel i en periode, hvor væksten er hurtig. Livsmedelsverket: barn under 2 år Livsmedelsverket: D-vitamin till barn

For gravide og ammende gælder der ikke nogen særskilt generel svensk anbefaling om D-vitamintilskud. Livsmedelsverket skriver, at gravide og ammende er omfattet af de samme anbefalinger som andre voksne, hvilket i praksis betyder, at kost og soleksponering afgør, om tilskud er relevant. Livsmedelsverket: gravida och ammande

For ældre går rådet den anden vej: alle fra 75-årsalderen anbefales 20 mikrogram pr. dag. Hvis en ældre person desuden har muskelsvaghed, knoglesmerter eller opholder sig meget lidt udendørs, bliver spørgsmålet om D-vitaminmangel mere relevant end hos en yngre voksen uden risikofaktorer. Livsmedelsverket: 75 år och äldre NNR 2023: äldre och låg solexponering som riskgrupper