Tips & Råd

Lactoferrin (også kaldet laktoferrin) har på det seneste fået opmærksomhed som et kosttilskud med potentiale til at styrke sundheden. Dette naturlige protein, som blandt andet findes i modermælk, siges at kunne støtte immunforsvaret, forbedre tarmhelsen og reducere inflammation – faktorer som er vigtige for sundhedsinteresserede personer.

I denne artikel forklarer vi, hvad lactoferrin er, hvordan det fungerer i kroppen, hvilke videnskabeligt undersøgte fordele det kan give som kosttilskud samt hvilke bivirkninger eller risici der kan være. Informationen er baseret på aktuel forskning og officielle kilder for at give et evidensbaseret billede af lactoferrin.

Hvad er lactoferrin?

Lactoferrin er et glykoprotein (et protein bundet til kulhydrater), der forekommer naturligt hos mennesker og dyr. Navnet kommer fra, at det først blev opdaget i mælk (lacto) og at det binder jern (ferrin). Der findes rigeligt med lactoferrin i råmælk (kolostrum) – den første mælk fra både mennesker og køer – samt i andre kropsvæsker som spyt, tårer og slimhindesekret.

Lactoferrin tilhører transferrinfamilien, dvs. proteiner der transporterer jern i kroppen. I kroppen er lactoferrin en del af det medfødte immunforsvar; det findes blandt andet i hvide blodlegemer (neutrofiler), som frigiver lactoferrin ved infektioner.

Som kosttilskud udvindes lactoferrin oftest fra komælk (bovint lactoferrin) eller fremstilles gennem fermentering (f.eks. med genmodificeret ris, der producerer humant lactoferrin). Bovin lactoferrin har en lignende struktur som menneskets eget lactoferrin og har vist sig at have lignende biologisk aktivitet. I EU klassificeres bovint lactoferrin som en "Novel Food" og blev godkendt som sikkert at bruge i fødevarer i 2012. Det bruges nu i alt fra modermælkserstatning til sportsnæring.

Hvordan fungerer lactoferrin i kroppen?

Lactoferrin har flere vigtige biologiske funktioner takket være sin unikke evne til at binde jern og interagere med immunsystemet. Her er nogle af de måder, som lactoferrin virker på i kroppen:

• Antibakteriel effekt: Lactoferrin kan hæmme væksten af skadelige bakterier ved at binde jern, som bakterierne har brug for for at formere sig. Det "sulter" patogene mikroorganismer for jern og forhindrer dermed deres spredning. Samtidig skader det ikke de gavnlige bakterier i tarmen – lactoferrin fremmer tværtimod væksten af nyttige probiotiske bakterier som bifidobakterier.
• Antiviral effekt: Lactoferrin kan også modvirke virus ved at binde sig til både viruspartikler og cellernes overflader, hvilket forhindrer virus i at inficere celler. Forskning viser, at lactoferrin har bred antiviral aktivitet mod mange forskellige virus, herunder coronavirus i laboratoriestudier. Dette skyldes, at proteinet kan forstyrre virusets evne til at binde sig til værtsceller.
• Immunmodulerende effekt: Lactoferrin påvirker immunsystemets celler og kan stimulere kroppens forsvar. For eksempel har det vist sig at stimulere lymfocytter (en type hvid blodlegeme) og generelt modulere immunreaktionen for at gøre den mere effektiv. Resultatet er et stærkere immunforsvar, der bedre kan bekæmpe infektioner.
• Anti-inflammatoriske egenskaber: Lactoferrin kan dæmpe overdreven inflammation i kroppen. Det har antioxidant effekt ved at binde jern og forhindre dannelsen af skadelige hydroxylradikaler. Derudover kan lactoferrin signalere til immunforsvaret at balancere produktionen af pro-inflammatoriske og anti-inflammatoriske stoffer, hvilket bidrager til at modvirke kronisk lavgradig inflammation.
• Støtte til tarmhelse: I tarmen hjælper lactoferrin med at styrke tarmbarrieren og modvirke oxidativ stress (f.eks. ved at forhindre fedtperoxidation). Dets præbiotiske virkning – evnen til at fremme gode tarmbakterier – bidrager til en balanceret tarmflora og kan forbedre tarmhelsen. En sund tarmflora er forbundet med både bedre næringsoptagelse og et velfungerende immunforsvar.
• Jerntransport og -optag: Ved at binde jern fungerer lactoferrin som en transportør, der hjælper med at levere jern, hvor det er nødvendigt i kroppen, f.eks. til knoglemarven for bloddannelse. Spædbørn kan effektivt optage jern fra modermælkens lactoferrin. Hos voksne tyder forskning på, at lactoferrin kan forbedre jernoptaget i tarmen og øge blodværdien, samtidig med at det holder jern væk fra patogener.

Fordele ved lactoferrin som kosttilskud

Takket være de alsidige funktioner ovenfor undersøges lactoferrin i en række sammenhænge for sundhedsfremmende effekter. Nedenfor følger nogle potentielle fordele ved lactoferrin som kosttilskud, baseret på hvad videnskabelige studier indtil videre har vist:

Stærkere immunforsvar og infektionsbeskyttelse

Lactoferrin er måske mest kendt for sin rolle i immunforsvaret. Som nævnt har lactoferrin både antibakterielle og antivirale egenskaber. Det hjælper immunforsvaret med at bekæmpe indtrængende ved at gøre miljøet ugunstigt for patogener (f.eks. via jernbinding) og ved direkte at forstyrre mikroorganismernes vækst. Forskning har vist, at lactoferrin har et bredt spektrum af antivirale effekter, fra almindelige forkølelsesvirus til mere alvorlige virus.

Det fungerer også immunmodulerende, hvilket betyder, at det kan forstærke kroppens forsvarsreaktioner, når det er nødvendigt. En studiepublikation fremhæver, at lactoferrin er "pleiotropt" (mangfoldigt virkende) og ikke-toksisk, med bred antiviral, immunmodulerende og antiinflammatorisk virkning.

For den, der ønsker at støtte sit immunforsvar, kan lactoferrin således være et interessant tilskud, især i perioder hvor man udsættes for mange infektioner. Nogle kliniske studier på spædbørn og børn har endda set en reduceret forekomst og alvorlighed af diarré og luftvejsinfektioner, når modermælkserstatning er beriget med lactoferrin, hvilket antyder en generel infektionsbeskyttende effekt.

Forbedret tarmhelse og tarmflora

Tarmhelsen er central for vores velvære, og lactoferrin kan have en positiv indvirkning også her. Som et præbiotikum fremmer lactoferrin væksten af gode bakterier i tarmen, især bifidobakterier. Samtidig hæmmer det skadelige bakterier som E. coli og andre patogener.

Denne dobbelte virkning kan hjælpe med at genoprette balancen i tarmfloraen (mikrobiomet). Derudover kan lactoferrin styrke tarmens slimhinde og barrierefunktion, hvilket forhindrer, at toksiske stoffer og mikrober trænger igennem tarmslimhinden og forårsager inflammation. En oversigtsartikel noterede, at lactoferrin bidrager til tarmens homeostase ved både at stimulere modningen af tarmslimhindens celler og nerver og balancere immunreaktionerne i tarmen.

For personer med følsom mave eller dem, der ønsker at fremme deres fordøjelse, kan lactoferrins tarmstøttende effekter være værdifulde. Der pågår også forskning om, hvorvidt lactoferrin kan hjælpe ved tarminflammation og mave-tarmsygdomme, selvom der er behov for flere studier for sikre konklusioner der.

Anti-inflammatoriske effekter

Kronisk lavgradig inflammation forbindes med mange sundhedsproblemer, fra ledsmerter til hjerte-kar-sygdom. Lactoferrin har i studier vist sig at kunne dæmpe inflammation på flere måder. Dels fungerer det som antioxidant ved at neutralisere frie radikaler og binde jern, som ellers kunne drive på oxidativ stress.

Dels interagerer det med immunforsvaret for at sænke produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner (signalstoffer), når disse er forhøjede. I sammenhæng med COVID-19 har forskere foreslået lactoferrin som et potentielt supplement til at mildne den hyperinflammatoriske tilstand, der kan opstå ved svær sygdom – netop på grund af dets immunregulerende og inflammationshæmmende egenskaber. Også ved tilstande som overvægt og metaboliske sygdomme, hvor en lavgradig inflammation ofte er til stede, undersøges det, om lactoferrin kan have en gavnlig effekt.

En klinisk undersøgelse på børn med type 2-diabetes (en sygdom forbundet med inflammation ved fedme) viste f.eks. at tilskud af lactoferrin reducerede niveauerne af inflammationsmarkører som IL-6, TNF-α og lipokalin-2, hvilket tyder på en antiinflammatorisk effekt. For den gennemsnitlige bruger kan lactoferrin således bidrage til at holde inflammation i skak og fremme restitution efter f.eks. hård træning eller sygdom.

Hjælp med jernoptag og blodværdier

Jernmangel og blodmangel (anæmi) er almindelige problemer, især hos kvinder i fertil alder. Traditionelle jerntilskud kan dog give mavebivirkninger som kvalme og forstoppelse. Her kan lactoferrin tilbyde et alternativ. Takket være sin jernbindende evne kan lactoferrin lette optaget af jern i tarmen og levere det til kroppens celler.

Kliniske studier har fundet, at lactoferrintilskud kan hæve hæmoglobinniveauer og fylde jernlagre (målt som ferritin) hos personer med jernmangelanæmi. I en sammenlignende metaanalyse viste det sig faktisk, at lactoferrin var mere effektivt end jernsulfat (et almindeligt jerntilskud) til at forbedre jernværdierne – samtidig med at færre mave-tarmbivirkninger blev rapporteret. For gravide kvinder med jernmangel har lactoferrin vist tilsvarende resultater som traditionelle jerntabletter. Da lactoferrin desuden har antiinflammatoriske egenskaber, kan det hjælpe med at bryde den onde cirkel, hvor inflammation (via hormonet hepcidin) hindrer jernoptag. Samlet set tyder evidensen på, at lactoferrin kan være en skånsom måde at forbedre jernstatus og modvirke anæmi, hvilket er en værdifuld sundhedsfordel.

Øvrige potentielle fordele

Udover de ovenstående områder pågår der forskning om flere andre sundhedseffekter af lactoferrin. Det har vist sig at have antioxidative egenskaber, som beskytter celler mod skade fra frie radikaler.

Nogle studier antyder også, at lactoferrin kan have antitumor-effekter og hæmme væksten af kræftceller i laboratoriemiljø, selvom dette er tidlig forskning og ikke noget, der kan anvendes som kræftbehandling i øjeblikket. Inden for hudpleje har lactoferrin fået opmærksomhed for sin mulige rolle ved acne og andre hudlidelser. Kosttilskud med lactoferrin kombineret med zink og antioxidanter har i en klinisk

undersøgelse givet færre acneudbrud hos teenagere, sandsynligvis takket være dets antibakterielle og antiinflammatoriske virkning også i huden. Der er også indikationer på, at lactoferrin kan støtte mundhygiejne (det indgår naturligt i spytens forsvar mod karies) og måske endda have en rolle i at forebygge knogletab (da lactoferrin kan stimulere knogleceller i visse forsøg). Forskningen omkring disse områder er endnu ikke så omfattende, men resultaterne indtil videre peger på, at lactoferrin er et meget alsidigt stof med brede sundhedsfremmende egenskaber.

Bivirkninger og sikkerhed

En vigtig aspekt af ethvert kosttilskud er dets sikkerhed. Lactoferrin betragtes generelt som sikkert at bruge. Da det er et stof, der forekommer naturligt i fødevarer (f.eks. i mejeriprodukter) og også produceres af kroppen selv, er risikoen for akutte bivirkninger lav ved normale doser. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) har vurderet bovint lactoferrin og fundet, at der ikke opstår skadelige effekter ved de doser, der foreslås til fødevaretilskud. I deres vurdering svarede det højeste beregnede indtag for voksne (~3 gram per dag) til et sikkert niveau med god margin.

Praktisk erfaring og studier viser, at lactoferrintilskud tolereres godt. I nogle tilfælde kan milde mave-tarmbesvær opstå, såsom løs afføring eller oppustethed, men disse er sjældne. Vigtigt er, at personer med mælkeproteinallergi er forsigtige – lactoferrin udvundet fra komælk er visserlig en isoleret komponent, men kan potentielt forårsage reaktion hos meget følsomme individer.

Ved ekstremt høje doser kan lactoferrin give bivirkninger. Ifølge en sammenfatning kan indtag over cirka 7 gram per dag øge risikoen for symptomer som hududslæt, appetitløshed, forstoppelse, diarré og kvalme. Så høje doser er langt over, hvad almindelige kosttilskud indeholder (typiske tilskud giver 0,1–0,3 gram per dag). Som med alle kosttilskud bør man følge doseringsanvisninger og rådføre sig med en læge, hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller tager andre medicin.

Samlet set er lactoferrin et sikkert kosttilskud for de fleste raske personer, når det tages i anbefalede doser. Det har endda været brugt dagligt i op til et år i studier uden rapporterede negative effekter. Naturligvis bør gravide og ammende, såvel som små børn, altid konsultere sundhedspersonale, før de begynder med nye tilskud, selvom netop lactoferrin forekommer naturligt i modermælk og modermælkserstatning.

Konklusion

Lactoferrin fremstår som et lovende kosttilskud for sundhedsinteresserede, takket være dets unikke kombination af egenskaber: det er antibakterielt, antiviralt, immunstyrkende, antiinflammatorisk, præbiotisk og jernbærende – alt i et og samme naturlige protein. Forskningen indtil videre støtter flere af de påståede fordele, herunder forbedret immunfunktion, bedre tarmhelse og hjælp ved jernmangel. Samtidig er lactoferrin generelt sikkert at bruge med få rapporterede bivirkninger. Som altid er der behov for mere forskning for helt at kortlægge langtidseffekter og optimale anvendelsesområder, men den viden vi har i dag tyder på, at lactoferrin kan være et værdifuldt tilskud for den, der ønsker at optimere sin sundhed. Ved at inkludere referencer til videnskabelige studier og autoritative kilder håber vi, at denne artikel har givet et klart og informativt billede af, hvad lactoferrin er, og hvordan det kan bruges til at fremme sundhed.