Bør man bruge kosttilskud? Selvom du spiser godt, kan en ineffektiv fordøjelse begrænse kroppens optagelse af vitaminer. Nogle almindelige årsager til ineffektiv fordøjelse er, at man ikke tygger tilstrækkeligt godt og spiser for hurtigt. Begge disse årsager resulterer i større madpartikler end normalt, for store til at fordøjelsesenzymerne kan virke fuldstændigt. Mange personer med tandproteser kan ikke tygge lige så effektivt som dem, der har et komplet sæt naturlige tænder.

Varm kaffe, te og krydderier

Hvis man rutinemæssigt drikker for varme væsker eller spiser for mange irriterende stoffer som kaffe, te, syltede grøntsager og krydderier, kan det forårsage betændelse i fordøjelsesvæggene, hvilket fører til, at fordøjelsessafterne ikke udskilles i tilstrækkelig grad, og at vitaminer og mineraler ikke kan udvindes lige så godt fra maden.

Alkohol

At drikke for meget alkohol er kendt for at skade leveren og bugspytkirtlen, som er vigtige for fordøjelse og stofskifte. Det kan også skade slimhinden i tarmkanalen og påvirke optagelsen af næringsstoffer negativt, hvilket fører til subklinisk underernæring. Regelmæssigt tungt alkoholforbrug øger kroppens behov for kosttilskud, især vitaminer fra B-gruppen. Især thiamin, niacin, pyridoxin, folsyre og vitamin B12, A og C samt mineralerne zink, magnesium og calcium. Alkohol påvirker tilgængeligheden, absorptionen og stofskiftet af næringsstoffer.

Rygning

At ryge for meget tobaksvarer er også irriterende for fordøjelseskanalen og øger det metaboliske behov for C-vitamin, alt andet lige, med mindst tredive procent mere end det typiske behov hos en ikke-ryger. C-vitamin, som normalt findes i fødevarer som f.eks. appelsiner og peberfrugter, oxideres hurtigt, når disse frugter skæres, presses, koges eller opbevares i direkte lys eller tæt på varme. C-vitamin som kosttilskud er her vigtigt at bruge for immunforsvaret, da det er et beskyttende vitamin.

Laksantia

Overforbrug af laksantia kan føre til dårlig optagelse af vitaminer og mineraler fra maden, ved at den indre transit tid accelereres. Paraffin og andre mineralolier øger tabet af de fedtopløselige vitaminer A, E og K. Andre laksantia, der anvendes i for stor udstrækning, kan forårsage store tab af mineraler, f.eks. kalium, natrium og magnesium.

Mode-diæter

Bisarre diæter, hvor hele grupper af fødevarer mangler, kan give alvorlige mangler på vitaminer. Selv de populære fedtfattige diæter kan, hvis de føres til deres yderste, give mangel på vitamin A, D og E. Vegetariske diæter, der udelukker kød og andre animalske kilder, skal planlægges meget omhyggeligt for at undgå B12-vitaminmangel, som kan føre til anæmi.

Overkogning

Længerevarende tilberedning eller genopvarmning af kød og grøntsager kan oxidere og ødelægge varmefølsomme vitaminer som B-gruppen, C og E. Hvis grøntsager koges, frigives de vandopløselige vitaminer B-gruppen og C samt mange mineraler. Let dampning er at foretrække. Nogle vitaminer, f.eks. vitamin B6, kan ødelægges af stråling fra mikrobølgeovne.

Opbevaring af fødevarer

Frysning af fødevarer, der indeholder E-vitamin, kan væsentligt reducere deres niveauer, når de tøs op. Fødevarer, der indeholder E-vitamin, og som udsættes for varme og luft, kan blive harske. Mange almindelige kilder til E-vitamin, såsom brød og olier, er nu kraftigt forarbejdede, hvilket betyder, at E-vitaminniveauet reduceres væsentligt eller helt mangler. Dette forlænger brødets holdbarhed, men kan sænke næringsniveauerne. E-vitamin er en antioxidant, der på defensiv måde hæmmer oxidative skader på alle væv. Andre vitaminforluster ved konservering af fødevarer kan omfatte vitamin B1 og C.

Bekvemmelighedsmad

En kost, der er alt for afhængig af høraffinerede kulhydrater, som sukker, hvidt mel og hvid ris, stiller større krav til yderligere kilder til vitaminer i B-gruppen for at bearbejde disse kulhydrater. En ubalanceret kost bidrager til tilstande som irritabilitet, sløvhed og søvnforstyrrelser.

Antibiotika

Nogle antibiotika er værdifulde til at bekæmpe infektioner, men de dræber også venlige bakterier i tarmen, som normalt ville producere B-gruppens vitaminer, der optages gennem tarmvæggen. Sådanne mangler kan føre til en række forskellige nervøse tilstande, og derfor kan det være tilrådeligt at supplere med B-gruppens vitaminer, når man er på en langvarig behandling med bredspektrede antibiotika.

Madallergier

Hvis hele fødevaregrupper udelades fra kosten, som det er tilfældet ved individuelle allergier mod gluten eller laktose, kan det betyde, at man går glip af vigtige kilder til næringsstoffer som tiamin, riboflavin eller calcium.

Næringsstoftab i jorden

Nogle landbrugsjord har mangel på sporstoffer. Årtiers intensivt landbrug og overudnyttelse kan udtømme jorden, hvis ikke alle næringsstoffer i jorden, inklusive sporstoffer, regelmæssigt erstattes.

Ulykker og sygdomme

Forbrændinger fører til tab af protein og vigtige sporstoffer som vitaminer og mineraler. Operationer øger behovet for zink, E- og C-vitamin og andre næringsstoffer, der deltager i celle-reparationsmekanismen. Reparation af brækkede knogler forsinkes af en utilstrækkelig tilførsel af calcium og C-vitamin og forstærkes omvendt af en optimal kosttilførsel. Infektioner stiller høje krav til næringsressourcerne zink, magnesium og vitamin B5, B6 og C.

Stress

Kemisk, fysisk og følelsesmæssig stress kan øge kroppens behov for vitamin B2, B5, B6 og C. Luftforurening øger behovet for vitamin E.

PMT

Forskning har vist, at op til 60 % af de kvinder, der lider af symptomer på præmenstruelt spændingssyndrom, såsom hovedpine, irritabilitet, oppustethed, brystømhed, sløvhed og depression, kan drage fordel af kosttilskud som vitamin B6 og nattergaleolie, en kilde til essentielle fedtsyrer.

Teenagere

Hurtige væksttoppe som i teenageårene, især hos piger, stiller høje krav til næringsressourcer for at understøtte den accelererende fysiske, biokemiske og følelsesmæssige udvikling i denne aldersgruppe.

Gravide kvinder

Graviditet skaber højere krav end gennemsnittet til næringsstoffer for at sikre en sund vækst hos barnet og et behageligt ophold for moren. Næringsstoffer, som typisk øges under graviditeten, er B-gruppen, især B1, B2, B3, B6, folsyre og B12, A, D, E samt mineralerne calcium, jern, zink, magnesium og fosfor. Bemærk: Man bør søge professionel vurdering af næringsbehovet under graviditeten.

Orale præventionsmidler

Orale præventionsmidler kan reducere absorptionen af folsyre og øge behovet for vitamin B6 og C, zink og riboflavin.

Kosttilskud for "Lettere"

Nogle mennesker spiser meget sparsomt, selv uden mål om vægttab. En måltidserstatning ville være meget gavnlig for personer, der har svært ved at få tre måltider om dagen.

Ældre personer

Det har vist sig, at ældre personer har et lavt indtag af vitaminer og mineraler, især jern, calcium og zink. Mangel på folsyre forekommer ofte sammen med mangel på C-vitamin. Indtaget af fibre er ofte lavt. Riboflavin- og pyridoxinmangel er også blevet observeret. Mulige årsager er blandt andet nedsat smags- og lugtesans, nedsat sekretion af fordøjelsesenzymer, kroniske sygdomme og visse medicinbehandlinger.

Mangel på sollys og behovet for kosttilskud

Invalidiserede, skifteholdsarbejdere og personer, hvis eksponering for sollys er minimal, kan lide af utilstrækkelige mængder D-vitamin, som er nødvendigt for calciummetabolismen, uden hvilken rakitis og osteoporose er blevet observeret.

Bioindividualitet

Det er almindeligt med store variationer i individuelle næringsbehov sammenlignet med det officielle gennemsnitlige vitamin- og mineralindtag, især for personer med erhverv, der kræver meget fysisk anstrengelse, f.eks. atletik og manuelt arbejde, med hensyn til kropsvægt og fysisk type.

Selvom kroppen kan lagre reserver af visse vitaminer, f.eks. A og E, har oplysninger vist, at op til 30 % af den canadiske befolkning f.eks. havde lave "risikoniveauer" af A-vitamin.

Atleter og kosttilskud

Atleter indtager store mængder mad og udsættes for stor stress. Tests på atleter har vist, at der er et bredt spektrum af risiko for mangler, herunder når det gælder vitaminer fra B-gruppen, C-vitamin, zink og jern.

Luftforurening

Luftforurening udsætter menneskekroppen for stoffer, der kan true sundheden og tømme vitaminreserverne. Disse stoffer omfatter kulilte, aldehyder, kulbrinter, kvælstofoxider, svovldioxider og positive ioner (som også findes i klimatiserede rum). Vitamin A hjælper med at beskytte kroppen mod luftforureningens giftige virkninger. E-vitamin beskytter mod giftige virkninger og oxidationsreaktioner forårsaget af mange af de kemikalier, der findes i luftforurening, og C-vitamin kan bidrage til at lette afgiftningen af luftforureningens bestanddele.

Pesticider

Pesticider udgør en risiko i alle områder, hvor drikkevandet kommer fra en underjordisk kilde, og i områder, hvor landbrug er en vigtig del af økonomien. Pesticider findes også i hjemmet, hvor man bruger sprays og som rester på frugt og grøntsager, der ikke er økologiske eller biodynamiske. Nogle pesticider efterligner østrogen i kroppen, og andre har en tendens til at ophobes i kroppens fedtvæv. Eksponering for pesticider og giftstoffer giver anledning til mange helbredsproblemer og belaster menneskekroppen, f.eks. belastning på leveren, nervesystemet, hormonsystemet og åndedrætssystemet. Kosttilskud i form af vitaminer og mineraler (f.eks. zink, selen, magnesium og calcium) har egenskaber, der hjælper kroppen med at håndtere giftige kemikalier og tungmetaller.

Almindelige spørgsmål om kosttilskud

Du køber vitaminer og andre kosttilskud for at forbedre dit helbred, men ved du præcist, hvad du skal lede efter, eller hvad der er i flasken? Bare fordi et kosttilskud er mærket "helt naturligt", betyder det ikke, at det er sikkert - eller effektivt.

Før du køber noget kosttilskud, bør du læse denne liste med almindelige spørgsmål for at sikre dig, at du køber et produkt, der hjælper snarere end skader dit helbred.

Hvad er et kosttilskud?

Kosttilskud omfatter vitaminer, mineraler, urter, botaniske produkter, enzymer, aminosyrer eller andre kosttilskud. Du tager disse produkter gennem munden i pille-, kapsel-, tablet- eller flydende form for at supplere din kost.

Kan jeg tage kosttilskud på egen hånd uden læge?

Kosttilskud kan købes receptfrit på dit lokale apotek eller online uden recept. Du bør dog altid rådføre dig med din læge, før du tager nogen produkter, da nogle kosttilskud kan forårsage bivirkninger eller interagere med andre receptpligtige eller receptfrie lægemidler eller kosttilskud, som du allerede tager. Det er især vigtigt at spørge din læge, hvis du tager et tilskud, hvis du er gravid eller ammer, skal gennemgå en operation, eller har en helbredstilstand som højt blodtryk, hjertesygdom eller diabetes. Giv heller ikke et tilskud til et barn uden at kontrollere det med sundhedspersonalet.

Hvilke spørgsmål bør jeg stille min læge, hvis jeg tager kosttilskud?

Spørg din læge, om du har brug for tilskuddet baseret på din nuværende kost og helbred. Spørg også om, hvilke fordele og risici tilskuddet kan have, hvor meget du skal tage, og hvor længe du skal tage det.

Her er nogle andre ting at spørge om:

• Er der nogen studier, der viser, at dette tilskud virker, og at det er sikkert?
• Hvilke bivirkninger kan det have?
• Vil dette tilskud interagere med andre lægemidler eller andre kosttilskud, jeg tager? Kan det mindske eller øge effekten af nogle lægemidler?
• Vil det forårsage overdreven blødning, og skal jeg i så fald stoppe med at tage det før en operation?
• Kan jeg tage dette tilskud, når jeg er gravid eller ammer?
• Er dette tilskud sikkert for mit barn at tage?
• Kan jeg tage det, hvis jeg har diabetes, højt blodtryk, hjertesygdom eller en anden medicinsk tilstand?
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke ser nogen fordele, eller hvis jeg har bivirkninger?
• Hvilket mærke af dette tilskud er mest velrenommeret?
• Hvis jeg får en bivirkning af dette tilskud, hvor kan jeg rapportere det?

Sørg for, at din læge og apoteker ved præcist, hvilke kosttilskud og lægemidler du tager.

Hvordan tager jeg kosttilskud?

Brug sund fornuft, når du tager kosttilskud. Disse enkle tips kan hjælpe dig med at holde dig på rette spor:

• Følg anvisningerne på emballagen og din læges instruktioner nøje.
• Hold en liste over alle kosttilskud og andre mediciner, du tager.
• Skriv ned, hvor meget af hvert produkt du tager, og på hvilket tidspunkt af dagen. Det er let at glemme, at du har taget et tilskud, hvilket kan føre til, at du kommer til at tage for meget.
• Skriv også ned, hvordan tilskuddet påvirker dig, og om du har nogen bivirkninger.
• Del dine noter med din læge ved hvert besøg.

Bliver alle kosttilskud testet for at sikre, at de er sikre og effektive?

Nej, producenterne er ikke forpligtede til at teste deres produkter for sikkerhed og effektivitet. Nogle ingredienser i kosttilskud er blevet testet i dyre- eller menneskestudier. Folinsyre har for eksempel i studier vist sig at reducere risikoen for fosterskader hos gravide kvinder. Andre ingredienser i kosttilskud er dog ikke blevet studeret godt eller slet ikke.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration (FDA) regulerer kosttilskud, men behandler dem som fødevarer og ikke som lægemidler. I modsætning til lægemiddelproducenter behøver producenterne af kosttilskud ikke at vise, at deres produkter er sikre eller effektive, før de sælger dem på markedet.

Hvordan kan jeg vide, om jeg får et kosttilskud af god kvalitet?

Producenter skal følge "god fremstillingspraksis" (GMP), hvilket betyder, at deres kosttilskud skal opfylde visse kvalitetsstandarder. Det har dog vist sig, at nogle produkter kan indeholde mere eller mindre af ingrediensen, end hvad der er angivet på etiketten. Eller, i nogle tilfælde kan de indeholde ingredienser, der ikke er angivet på etiketten, inklusive receptpligtige lægemidler.

For at være sikker på, at du får et produkt af god kvalitet, kan du lede efter et kvalitetsstempel fra en organisation, der tester kosttilskud, såsom U.S. Pharmacopeia, ConsumerLab eller NSF International. Produkter, der har disse organisationers stempel, skal være fremstillet korrekt, indeholde de ingredienser, der er angivet på etiketten, og ikke indeholde skadelige forureninger.

Du kan også kontakte produktets producent for at finde ud af, hvilken forskning de har udført for at bekræfte tilskuddets fordele, hvilke produktionsstandarder de bruger, og hvilke bivirkninger der er rapporteret fra deres produkt. Find ud af, om tilskuddet ikke er blevet tilbagekaldt ved at tjekke FDA's hjemmeside.

Hvordan ved jeg, om påstandene om et kosttilskud er sande eller falske?

Kosttilskudproducenter må ikke påstå, at deres produkt diagnosticerer, behandler, helbreder, reducerer symptomerne på eller forebygger sygdomme - og der skal være en ansvarsfraskrivelse om dette på etiketten. Se efter overdrevne påstande på etiketten eller emballagen, såsom "helt naturligt", "helt sikkert" eller "mirakelkur". Hvis du er usikker på et produkt, skal du spørge din læge eller apoteker. Eller ring til kosttilskudproducenten og spørg, hvilke studier de har udført for at støtte de påstande, de gør.

Regulerer fødevarestyrelsen kosttilskud?

Ikke på samme måde som for lægemidler. Fødevarestyrelsen regulerer kosttilskud, men behandler dem som fødevarer og ikke som lægemidler. I modsætning til lægemiddelproducenter behøver producenterne af kosttilskud ikke at vise, at deres produkter er sikre eller effektive, før de sælger dem på markedet.

Hvad betyder ordet "standardiseret" på en kosttilskudslabel?

"Standardiseret" betyder, at producenterne sikrer, at hver batch af deres produkter fremstilles på en konsekvent måde, med de samme ingredienser og den samme koncentration af ingredienser. Det er normalt en betegnelse, der refererer til ekstrakter fra planter (plantebaserede lægemidler), som indeholder en bestemt procentdel af aktiv(e) ingrediens(er). Begrebet "standardiseret" afspejler dog ikke nødvendigvis produktets kvalitet.

Hvad er en "proprietær blanding"?

En "proprietær blanding" er en kombination af ingredienser, der kun anvendes af en producent af kosttilskud. Ingen andre virksomheder fremstiller nøjagtigt den samme kombination af ingredienser, og i de fleste tilfælde er det svært at udlede de præcise mængder af hver af ingredienserne i denne blanding fra etiketten.

Hvad er forskellen mellem RDA og DV?

Rekommanderet dagligt indtag (Recommended Dietary Allowance, RDA) er den mængde af et bestemt næringsstof, du bør indtage hver dag baseret på din alder, dit køn og om du er gravid eller ammer. På en kosttilskudslabel er det mere sandsynligt, at du ser forkortelsen DV, som står for Dagligt Værdi (Daily Value). Dette repræsenterer, hvor meget af et næringsstof kosttilskuddet giver i forhold til en samlet daglig kost. Hvis et calciumtilskud for eksempel er mærket "50 % DV", indeholder det 500 mg calcium pr. portion, da DV for calcium er 1.000 mg pr. dag. Nogle gange er DV, der findes i et kosttilskud, højere end RDA for visse personer. I mange tilfælde er der ingen DV for et kosttilskud, så det vil fremgå af mærkningen. Tjek med din læge for at sikre, at dit kosttilskud ikke indeholder for meget af noget næringsstof.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en bivirkning af et kosttilskud?

Rapportér eventuelle bivirkninger til din læge og til Fødevarestyrelsen så hurtigt som muligt.