Fødevarer

Genetisk modificerede fødevarer har ofte givet anledning til kontroverser, hvilket betyder, at det nogle gange kan være svært at skelne fakta fra misforståelser.

I denne artikel undersøger vi fakta og afslører de mest udbredte myter.

Genetisk modificerede fødevarer (GM-fødevarer), ofte kaldet "bioengineered foods" eller "transgenic foods", fortsætter med at være et kontroversielt diskussionsemne.

På trods af deres lange historie og udbredte anvendelse har forbrugere verden over ikke altid adgang til tilstrækkelig og korrekt information om disse fødevarer.

Der er yderligere skepsis omkring deres sikkerhed og miljø- og sundhedseffekter.

I denne artikel forklarer vi, hvad genmodificerede fødevarer er, hvor vigtige de er, og hvad forskningen har opdaget om deres sikkerhed og sundhedseffekter.

Hvad er genetisk modificerede fødevarer?

GM-fødevarer har gennemgået bevidste ændringer af deres DNA (genetisk materiale) for at indføre egenskaber, der ikke forekommer naturligt i fødevaren. Gener fra en organisme placeres i en anden organisme ved hjælp af rekombinant DNA-teknik. Det endelige fødevareprodukt kaldes genetisk modificerede eller bioteknologiske fødevarer.

Denne genetiske modificering kan udføres for at forbedre afgrødens landbrugsegenskaber eller forbedre dens næringsværdi.

For eksempel består "gyldent ris", et af de første genetisk modificerede fødevarer, af modificeret ris med høje niveauer af betakaroten, en forløber for vitamin A. Indholdet af dette stof giver risen et gult eller gyldent udseende, deraf navnet.

Genetisk modificerede fødevarer er en underkategori af genetisk modificerede organismer (GMO), som også omfatter genetisk modificering af mikroorganismer og dyr.

At manipulere det genetiske materiale i afgrøder for at opnå ønskede egenskaber er ikke noget nyt, og der findes optegnelser, der går tilbage til 10.000 år siden i Sydvestasien.

Traditionelt blev krydsning, podning og selektiv avl brugt til at dyrke produkter med særlige egenskaber, som blev anset for ønskværdige både for landbrugets succes og for forbrugernes forventninger.

Hvorfor skabe genetisk modificerede fødevarer?

For at besvare dette spørgsmål må vi tage hensyn til flere faktorer.

Befolkningstilvækst

Med en anslået verdensbefolkning på 9 milliarder i 2049 er det en udfordring for landbruget at imødekomme den voksende efterspørgsel efter næringsrige fødevarer.

Det kan hævdes, at konventionelt landbrug og fødevareproduktion ikke har været i stand til at opretholde en jævn forsyning. Samtidig kan traditionel selektiv avl tage mindst ti år, før de ønskede egenskaber konsekvent fremstilles i de domesticerede afgrøder.

Dagens bioteknologi gør det muligt at identificere, isolere og indføre specifikke gener i interessante afgrøder for at forbedre deres egenskaber.

Bioteknologi til afgrøder og andre tekniske anvendelser til fødevareproduktion er hurtigere og har udfyldt et stort hul i kæden for udbud og efterspørgsel.

Landbrugets kvalitet og stabilitet

En ulempe ved traditionelt landbrug er afgrødens følsomhed over for tørke, sygdomme og skadedyrsangreb samt store mængder brug af pesticider og herbicider.

Derfor truer miljøpåvirkningen en ensartet produktion af afgrøder.

Derfor modificeres genetisk modificerede fødevarer for at støtte fødevareforsyningens pålidelighed og den endelige afgrødes ensartede kvalitet.

De omfatter f.eks.:

• GM-majsplanter, der er resistente over for tørke og giver øget udbytte.
• GM-sojabønner, der er resistente over for herbicider og kræver mindre brug af herbicider.
• GM-laks (AquAdvantage), der vokser dobbelt så hurtigt, hvilket øger tilgængeligheden.
• Papaya, der er virusfri.
• Kartofler, der ikke bliver brune, når de skæres.

Forbedrede ernæringsmæssige egenskaber

Selvom landbrugsforbedringer har været i fokus, når det gælder bioteknologi og genetisk modificerede fødevarer, har nogle ændringer været rettet mod at forbedre fødevarernes næringsprofil.

For eksempel har rosa ananas i Costa Rica høje niveauer af carotenoider - forbindelser, der findes i planter og som kan reducere risikoen for kroniske sygdomme, f.eks. hjertesygdomme, hos mennesker.

Den øgede koncentration af den essentielle aminosyre lysin i majs og betakaroten i gyldent ris er andre eksempler.

I igangværende forskning undersøges også, hvordan man kan forbedre næringsværdien af transgene produkter, blandt andet ved at modificere probiotika og præbiotika for at forbedre tarmhelsen.

Disse tiltag er også af interesse for folkesundheden for at gøre vigtige næringsstoffer, som ofte mangler i kosten, generelt tilgængelige for befolkningen.

Almindelige genetisk modificerede fødevarer

Agricultural Marketing Service fra Department of Agriculture (USDA) opretholder en fortegnelse over bioteknologiske fødevarer fra hele verden.

Fortegnelsen er generelt tilgængelig og tjener til at informere reguleringsorganerne om, hvilke fødevarer de skal udsende meddelelser om fødevareinformation.

Det er vigtigt at bemærke, at mange af disse genetisk modificerede fødevarer bruges som ingredienser til at fremstille andre fødevarer. Det er derfor sandsynligt, at mennesker indtager fødevarer, der er fremstillet med ingredienser, der stammer fra genetisk modificerede fødevareafgrøder.

Ifølge Food and Drug Administration (FDA) kræver nye love dog, at fødevaremærkning fra og med januar 2022 skal vise "bioengineered food", uanset om selve fødevaren eller ingredienserne i fødevareproduktet er blevet genetisk modificeret.

Disse etiketter vil gøre forbrugerne opmærksomme, så de bevarer deres købekraft og træffer velovervejede fødevarebeslutninger.

Nedenfor følger en oversigt over de aktuelle genetisk modificerede fødevarer i verden. Alle disse fødevarer er blevet vurderet af FDA og anset for sikre til menneskelig konsum.

Myter og fakta

Myte: Genetisk modificerede fødevarer er farlige

Fakta: På trods af udbredt skepsis har flere studier, herunder denne undersøgelse fra 2017, sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FDA, erklæret, at genetisk modificerede fødevarer er sikre.

Tre regulerende organer - FDA, Environmental Protection Agency (EPA) og USDA - samarbejder om at grundigt teste og overvåge sikkerheden ved genetisk modificerede organismer i USA.

FDA opretholder strenge fødevaresikkerhedsstandarder for genetisk modificerede fødevarer.

EPA regulerer pesticider og plantebeskyttelsesmidler, der gør genetisk modificerede afgrøder modstandsdygtige over for insekter og virus.

USDA sikrer, at genetisk modificerede fødevarer ikke er skadelige for andre planter ved at overvåge krydsbestøvning og bedste metoder til plantning.

Myte: GM-fødevarer forårsager allergier

Fakta: Proteiner i fødevarer er ofte årsagen til madallergier. Når genetisk materiale indføres i afgrøden, kan nye proteiner dannes og tolkes som en fremmed trussel i kroppen, hvilket udløser et immunforsvar eller en allergisk reaktion.

Dette er sjældent, men et dokumenteret tilfælde viste, at kontaminering fra en GMO-afgrøde, der ikke var beregnet til menneskelig konsumtion, forårsagede reaktionen og ikke komponenter i selve den genetisk modificerede fødevare.

Desuden viste en undersøgelse fra 2017, at genetisk modificerede fødevarer enten ikke var allergifremkaldende eller ikke var mere allergifremkaldende end deres ikke-genetisk modificerede modparter.

Myt: Cellekultiveret kød (laboratoriekød) er genetisk modificerede fødevarer.

Fakta: Dette er en almindelig misforståelse.

Selvom både cellekultiveret kød og genetisk modificerede fødevarer bruger bioteknologi, bruger cellekultiveret kød specifikt cellevævsteknologi.

I dyrefrit kød anvendes uændrede celler fra det pågældende dyr - f.eks. køer - og man skaber et laboratoriemiljø, der kan støtte væksten af disse celler i et laboratorium.

Med denne nye teknologi forsøger man at imødekomme befolkningens stigende efterspørgsel efter kød og samtidig tilbyde et alternativ, der reducerer antallet af fødevarebårne sygdomme og miljøpåvirkningen fra koncentrerede dyrefoderanlæg.

Myt: Frugt og grøntsager uden kerner er genetisk modificerede fødevarer.

Fakta: Frugt og grøntsager uden frø ønskes af nogle på grund af deres bekvemmelighed, men modtages med skepsis af andre.

Disse fødevarer er ikke genetisk modificerede, men krydsbestøvning, podning eller hormonregulering for at opnå denne egenskab.

Genetisk modificerede fødevarer og miljøet

Visse bekymringer forbliver vedrørende genetisk modificerede fødevarers potentielle negative effekter på miljøet. FAO lister blandt andet følgende spørgsmål:

• Uønsket krydsning - når gener fra en art overføres til en anden planteart, hvilket kan skabe problemer som herbicidresistent ukrudt. Forskningen omkring effekterne af sådanne uønskede overførsler er stadig ikke entydig.
• Forekomsten af skadelige mutationer, som er under undersøgelse, selvom studierne også her er ufuldstændige.
• GM-planter kan komme til at konkurrere med indfødte plantepopulationer, hvilket truer den biologiske mangfoldighed.
• Potentiel forstyrrelse af fødevarekæder eller økosystemcykler gennem utilsigtet påvirkning af fugle, insekter og jordmikroorganismer.

Konklusion

Genetisk modificerede fødevarer, eller bioteknologiske eller transgene fødevarer, har været omgivet af kontroverser, men de har vist sig at have fordele for fødevareforsyningen og efterspørgselskæden.

Disse fødevarer har vist sig at være sikre til menneskelig konsumtion, selvom der er behov for flere studier for klart at definere deres samlede næringsværdi og langsigtede sundhedseffekter.

Det er også vigtigt at overvåge de genetisk modificerede fødevarers mulige indvirkning på miljøet i fremtiden.