Calciumlaktat er et calciumsalt. Det er en mindre koncentreret form for calcium og synes at være mindre biotilgængeligt end andre former for kosttilskud med calcium. Det betyder, at det er mindre tilgængeligt for at blive absorberet og anvendt af kroppen. Af denne grund er calciumlaktat ikke den mest praktiske form for oralt tilskud af calcium (1).

Calciumlaktat anvendes ofte som fødevaretilsætningsstof for at øge calciumindholdet i fødevarer, erstatte andre salte eller øge den totale pH-værdi (dvs. reducere surheden) i fødevaren.

I denne artikel behandles tilskuddet calciumlaktat og hvad forskningen siger om dets sundhedsmæssige fordele. Der diskuteres også bivirkninger, dosering og andre alternativer til calciumsupplementer.

Fakta om Calciumlaktat som kosttilskud

Aktiv ingrediens: Aktivt stof: Calcium

Status: Tilgængelig uden recept

Anbefalet dosis: 200 mg til 1.000 mg, afhængigt af producenten.

Sikkerhedsovervejelser: Høje calciumniveauer kan forårsage nyreproblemer, herunder nyresten og nedsat nyrefunktion.

Anvendelse af calciumlaktat

Anvendelse af kosttilskud bør være individuelt tilpasset og gennemgås af en sundhedsperson, såsom en registreret diætist, apoteker eller læge. Ingen tilskud er beregnet til at behandle, helbrede eller forebygge sygdomme.

Calcium er det mest forekommende mineral i kroppen. Det er nødvendigt for knoglesundhed og for hjerte-, muskel- og nervefunktion. I kroppen forbliver calciumniveauerne i blodet relativt jævne og uændrede. Calcium opnås fra kostkilder.

Udover calcium for knoglesundhed er der yderligere mulige fordele ved tilskud af calciumlaktat, herunder fordele for hjertehelse, mundhygiejne og træningspræstation.

Hjertehelse

I en ældre undersøgelse blev effekten af calciumlaktattilskud på kolesterol undersøgt hos 43 personer med hyperlipidæmi og tidligere viral inflammation i leveren. Deltagerne blev opdelt i en testgruppe og en kontrolgruppe (placebo). Testgruppen fik calciumlaktat og C-vitamin tre gange om dagen i fire uger (2).

Efter fire uger fandt man, at testgruppen havde sænket total kolesterolniveauerne med 4 %. Desuden forårsagede tilskuddet ingen bivirkninger. Der var dog ingen statistisk signifikante ændringer i andre kolesterolmarkører.

Denne undersøgelse er lovende for calciumlaktattilskud på hjertehelsen. Den var dog lille og anvendte en relativt lav dosis af calciumlaktat. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at validere calciumlaktattilskuddenes rolle i forhold til hjertehelse.

Mundhygiejne

I en undersøgelse blev det undersøgt, om tilsætning af calciumlaktat til xylitoltandkød bidrager til at remineralisere skader på tandemaljen. Kunstige skader blev lavet på emaljeplader af menneskeligt udtrukne tænder og bar af 10 frivillige. Yderligere 10 blev brugt som kontroller og opbevaret i en luftfugter.

Deltagerne bar emaljepladerne på en af følgende måder:

• Uden tyggegummi
• Med tyggegummi, der indeholder xylitol og calciumlaktat.
• Med tyggegummi, der kun indeholder xylitol.

De gjorde dette fire gange om dagen i to uger.

Remineraliseringen viste sig at være større efter at have tygget tyggegummi med xylitol og calciumlaktat end i de andre grupper. Dette fik forskerne til at konkludere, at det kan øge remineraliseringen af tandemaljeflader.

I en undersøgelse fra 2014 blev evnen hos en calciumlaktatmundskylning undersøgt for at øge fluorbeskyttelsen mod erosion af tandemaljen. Forskerne fandt, at mundskylningen efterfulgt af en fluoridmundskylning signifikant reducerede overfladetab af emalje, når den blev anvendt før en erosiv udfordring (3).

Forskerne i en tidligere undersøgelse om calciumlaktat før mundskylning fandt dog, at det ikke påvirkede plakfluoridkoncentrationen nævneværdigt under nogen som helst forhold (4).

De blandede resultater og den lille stikprøvestørrelse i disse studier betyder, at yderligere forskning er nødvendig, før calciumlaktat kan anbefales til mundhygiejne.

Træningspræstation

Forskere undersøgte effekterne af calciumlaktat på gentagen højintensiv træningspræstation. De målte pH og bicarbonat i blodet hos fysisk aktive unge mænd ved flere tidsintervaller efter indtagelse af calciumlaktat eller placebo.

Studiet viste, at både lav- og højdosetilskud af calciumlaktat øgede pH og bicarbonat i blodet. Stigningen var dog ikke tilstrækkelig til at forbedre gentagen højintensiv træningspræstation (5).

I en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse fra 2017 blev effekten af langvarigt calciumlaktattilskud på pH i blodet, bicarbonat og højintensiv intervaltræningspræstation undersøgt.

Calciumlaktat, natriumbicarbonat eller placebo blev givet til 18 atleter fire gange om dagen i fem dage. Forskerne konkluderede, at tilskud af calciumlaktat ikke forbedrede højintensiv intervalpræstation (6).

Denne forskning viser, at calciumlaktat måske ikke er gavnligt for træningspræstation. Yderligere studier kan hjælpe forskerne med at forstå de blandede resultater fra tidligere, tidligere studier.

Calcium mangel

Langvarig calcium mangel kan forårsage osteoporose, en svækkelse af knoglerne, der øger risikoen for brud.

Hvad forårsager calcium mangel?

Din krop kan ikke selv fremstille calcium. Hvis du ikke får tilstrækkeligt med calcium gennem kosten, tager kroppen det fra skeletet for at opretholde passende calciumniveauer i resten af kroppen.

Calcium mangel kan også opstå, når du ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin eller magnesium, eller når du tager visse medicin. Denne type alvorlig calcium mangel kaldes hypocalcæmi. Den kan også forårsages af visse medicinske tilstande.

Grupper med risiko for calcium mangel

Nogle personer har større risiko for at udvikle calcium mangel. Disse inkluderer bl.a. følgende:

• Personer i overgangsalderen.
• Personer, der ikke spiser mejeriprodukter
• Personer med en sjælden tilstand kaldet hypoparathyreoidisme.
• Personer, der ikke får tilstrækkeligt med magnesium eller D-vitamin.
• Personer, der tager bisfosfonater, protonpumpehæmmere (PPI) eller kemoterapi.
• Forståelse for D-vitaminmangel

Hvordan ved jeg, om jeg har calcium mangel?

Calcium mangel har ikke altid symptomer. For nogle mennesker kan et brækket ben være det første tegn på osteoporose.

Når calcium mangel forårsager symptomer, kan de omfatte følgende:

• Svaghed eller træthed
• Tør hud og pletvis hårtab.
• Stikninger eller prikkende fornemmelser
• Muskelkramper eller muskelspasmer.
• Hovedpine
• Unormal hjerterytme
• Nervøsitet eller angst

Hvad er bivirkningerne ved calciumlaktat?

I mindre doser tolereres calciumlaktat godt. Et generelt højt calciumindtag kan dog medføre visse bivirkninger. Disse inkluderer blandt andet følgende:

• Forstoppelse
• Gas og oppustethed
• Nedsat absorption af jern og zink.

Forsigtighedsforanstaltninger

Calciumtilskud, som ikke kommer fra mad, kan øge risikoen for nyresten.

Dosering: Hvor meget calciumlaktat skal jeg tage?

Almindelige doser varierer fra 200 milligram (mg) op til 1.000 mg afhængigt af mærke og producent.

Det kan være svært at fastslå den nøjagtige mængde calcium i calciumtilskud, da rent elementært calcium blandes med et fyldstof under fremstillingsprocessen. Tjek etiketten for at finde ud af, hvor meget elementært calcium der leveres pr. pille.

I en 200 milligram tablet af calciumlaktat er der cirka 26 milligram elementært calcium.

Anbefalet daglig dosis for calcium

Den anbefalede daglige dosis (RDA) for calcium varierer afhængigt af alder og køn. RDA omfatter dit indtag fra alle kilder, herunder mad, drikke og kosttilskud:

• 1 til 3 år: 700 milligram per dag.
• 4-8 år: 1.000 milligram per dag.
• 9-18 år: 1.300 milligram per dag.
• Mænd mellem 19 og 70 år: 1.000 milligram per dag.
• Kvinder 19-50 år: 1.000 milligram per dag.
• Kvinder 51+ og mænd 71+: 1.200 milligram per dag.

Hvad sker der, hvis jeg tager for meget calciumlaktat?

For høje niveauer af calcium i blodet (hypercalcæmi) kan forårsage alvorlige bivirkninger, såsom:

• Dårlig nyrefunktion
• Nyresten
• Høje niveauer af calcium i urinen
• Hærdning af blodkar og blødt væv
• Interaktioner

Calciumtilskud kan interagere med visse medicin, herunder antibiotika og skjoldbruskkirtelhormonet levothyroxin (7).

Det er vigtigt at læse ingredienslisten og næringsfaktapanelet på et kosttilskud omhyggeligt for at vide, hvilke ingredienser og hvor meget af hver ingrediens der er inkluderet. Gennemgå tilskudsetiketten sammen med din sundhedsudbyder for at diskutere eventuelle interaktioner med mad, andre kosttilskud og medicin.

Sådan opbevarer du calciumlaktat

Opbevar calciumlaktat på et køligt og tørt sted i den originale emballage.

Relaterede kosttilskud

Calciumlaktat er en af flere former for calcium, der findes som kosttilskud. Andre inkluderer:

• Calciumcarbonat
• Calciumcitrat
• Calciumglukonat

Calciumlaktat indeholder kun 13 % elementært calcium, hvilket betyder, at du skal tage mere af det end de fleste andre former for calcium (1).

Kosttilskud af calciumcarbonat indeholder meget mere calcium, cirka 40 vægtprocent. Disse tilskud bør tages sammen med mad, da din krop bruger mavesyre til at absorbere dem.

Calciumcitrattilskud er lettere for kroppen at optage og behøver ikke tages med mad. Denne type calcium anbefales til personer, der tager PPI. Du skal tage mere calciumcitrat for at opfylde dit anbefalede daglige indtag, da disse kosttilskud kun indeholder halvt så meget elementært calcium som calciumcarbonat.

Calciumglukonat indeholder kun 9 % elementært calcium (1).

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken er den bedste form for calcium at tage?

Hvilket calciumtilskud der er bedst for dig afhænger af dine præferencer samt dine medicinske behov. Calciumcarbonat og calciumcitrat er de, der oftest anbefales. Calciumcarbonat kan være mere omkostningseffektivt, men det skal tages med mad. Calciumcitrat behøver ikke at tages med mad og kan være at foretrække for personer, der tager PPI.

Hvordan skal man tage calcium for bedste absorption?

Calcium er lettest for kroppen at optage fra kostkilder som mejeriprodukter og bladgrøntsager. Hvis du tager kosttilskud, er det bedst at tage mindre mængder på 500 mg eller mindre fordelt på to eller flere doser pr. dag.

Kilder til calciumlaktat og hvad man skal lede efter

Det er altid bedst at få sit calcium fra kostkilder. Calcium i fødevarer er mere biotilgængeligt, hvilket betyder, at du optager mere calcium fra det, du spiser, end fra kosttilskud.

Fødevarekilder til calcium

Gode kostkilder til calcium er blandt andet:

• Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost.
• Mørke, grønne bladgrøntsager som spinat og grønkål.

Tænk på, at du har brug for D-vitamin for at hjælpe dig med at optage calcium. D-vitamin findes i nogle fødevarer som æggeblommer, men du kan også få det gennem sollys.

Calciumlaktat som kosttilskud

Som kosttilskud findes calciumlaktat ofte i form af tabletter, kapsler eller pulver.

Da kosttilskud ikke reguleres strengt af FDA, skal du lede efter produkter, der er certificeret af en tredjepart for at sikre kvaliteten, såsom U.S. Pharmacopeia (USP), NSF International eller Consumer Lab. Dette sikrer, at dit tilskud opfylder specifikke standarder for kvalitet og dosering.

Resumé

Calciumlaktat er en type calciumtilskud. Det indeholder mindre elementært calcium end andre typer calciumtilskud og kan være mindre biotilgængeligt.

Calciumlaktat kan sammen med andre typer calciumtilskud bidrage til at støtte hjerte- og knoglesundhed. Det kan også bidrage til at beskytte mod tab af tandemalje.

At tage tilskud af calciumlaktat kan hjælpe med at forebygge calcium mangel og osteoporose, men andre tilskud som calciumcarbonat og calciumcitrat kan give større fordele ved lavere doser.

Det sidste ord

Generelt anbefales tilskud af calciumlaktat ikke, da de indeholder meget små mængder calcium sammenlignet med andre former, såsom calciumcarbonat og calciumcitrat (8).

De fleste mennesker kan dække deres calciumbehov udelukkende gennem kosten, hvilket er at foretrække frem for tilskud. Hvis det er muligt, kan deltagelse i regelmæssig fysisk aktivitet også bidrage til at opbygge og opretholde stærke knogler (9).

Hvis du er bekymret for osteoporose eller dit calciumindtag, kan du tale med din sundhedsudbyder om, hvorvidt calciumtilskud er det rigtige for dig.