Mineraler

Calciumlaktat er et calciumsalt. Det er en mindre koncentreret form for calcium og synes at være mindre biotilgængeligt end andre former for kosttilskud calcium. Det betyder, at det er mindre tilgængeligt for at blive absorberet og brugt af kroppen. Af denne grund er calciumlaktat ikke den mest praktiske form for oralt tilskud calcium (1).

Calciumlaktat bruges ofte som fødevaretilsætningsstof for at øge calciumindholdet i fødevarer, erstatte andre salte eller øge den samlede pH-værdi (dvs. mindske surheden) i fødevaren.

I denne artikel behandles tilskuddet calciumlaktat og hvad forskningen siger om dets sundhedsmæssige fordele. Den diskuterer også bivirkninger, dosering og andre alternativer til calciumtilskud.

Fakta om Calciumlaktat som kosttilskud

Aktiv ingrediens: Aktivt stof: Calcium

Status: Tilgængelig uden recept

Foreslået dosis: 200 mg til 1 000 mg, afhængigt af producenten.

Sikkerhedsovervejelser: Høje calciumniveauer kan forårsage nyreproblemer, herunder nyresten og dårlig nyrefunktion.

Brug af calciumlaktat

Brug af kosttilskud bør være individuelt tilpasset og gennemgås af en sundhedsperson, såsom en registreret diætist, apoteker eller læge. Intet tilskud er beregnet til at behandle, helbrede eller forebygge sygdomme.

Calcium er det mest forekommende mineral i kroppen. Det er nødvendigt for knoglesundhed og for hjerte-, muskel- og nervefunktion. I kroppen forbliver calciumniveauerne i blodet relativt jævne og uændrede. Calcium opnås fra kostkilder.

Udover calcium for knoglesundhed er der yderligere mulige fordele ved tilskud af calciumlaktat, herunder fordele for hjertehelse, mundhygiejne og træningspræstation.

Hjertehelse

I en ældre undersøgelse blev effekten af calciumlaktattilskud på kolesterol undersøgt hos 43 personer med hyperlipidæmi og tidligere viral inflammation i leveren. Deltagerne blev delt op i en testgruppe og en kontrolgruppe (placebo). Testgruppen fik calciumlaktat og C-vitamin tre gange om dagen i fire uger (2).

Efter fire uger fandt man, at testgruppen havde sænket totalkolesterolniveauerne med 4 %. Desuden forårsagede tilskuddet ingen bivirkninger. Der var dog ingen statistisk signifikante ændringer af andre kolesterolmarkører.

Denne undersøgelse er lovende for calciumlaktattilskud til hjertehelse. Den var dog lille og brugte en relativt lav dosis af calciumlaktat. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at validere calciumlaktattilskuddets rolle i forhold til hjertehelse.

Mundhygiejne

I en undersøgelse blev det undersøgt, om tilsætning af calciumlaktat til xylitoltygummi bidrager til at remineralisere skader på tandemaljen. Kunstige skader blev lavet på emaljeplader fra menneskelige ekstraherede tænder og bar af 10 frivillige. Yderligere 10 blev brugt som kontroller og opbevaret i en luftfugter.

Deltagerne bar emaljepladerne på en af følgende måder:

• Uden tyggegummi
• Med tyggegummi, der indeholder xylitol og calciumlaktat.
• Med tyggegummi, der kun indeholder xylitol.

De gjorde dette fire gange om dagen i to uger.

Remineraliseringen viste sig at være større efter at have tygget tyggegummi med xylitol og calciumlaktat end i de andre grupper. Dette fik forskerne til at konkludere, at det kan øge remineraliseringen af tandemaljeoverflader.

I en undersøgelse fra 2014 blev evnen af en calciumlaktat skylning til at øge fluorbeskyttelsen mod erosion af tandemaljen undersøgt. Forskerne fandt, at skylningen efterfulgt af en fluorid skylning signifikant reducerede overfladetabet af emalje, når den blev brugt før en erosiv udfordring (3).

Forskerne i en tidligere undersøgelse om calciumlaktat før skylning fandt dog, at det ikke påvirkede plakfluoridkoncentrationen nævneværdigt under nogen som helst forhold (4).

De blandede resultater og den lille stikprøvestørrelse i disse studier betyder, at yderligere forskning er nødvendig, før calciumlaktat kan anbefales til mundhygiejne.

Træningspræstation

Forskere undersøgte effekterne af calciumlaktat på gentagen højintensiv træningspræstation. De målte pH og bicarbonat i blodet hos fysisk aktive unge mænd ved flere tidsintervaller efter indtagelse af calciumlaktat eller placebo.

Studiet viste, at både lav- og højdosetilskud af calciumlaktat øgede pH og bicarbonat i blodet. Stigningen var dog ikke tilstrækkelig til at forbedre gentagen højintensiv træningspræstation (5).

I en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse fra 2017 blev effekten af langvarigt calciumlaktat-tilskud undersøgt på pH i blodet, bicarbonat og højintensiv intervaltræningspræstation.

Calciumlaktat, natriumbicarbonat eller placebo blev givet til 18 atleter fire gange om dagen i fem dage. Forskerne konkluderede, at tilskud af calciumlaktat ikke forbedrede højintensiv intervalpræstation (6).

Disse studier viser, at calciumlaktat måske ikke er gavnligt for træningspræstation. Yderligere studier kan hjælpe forskerne med at forstå de blandede resultater fra tidligere studier.

Calcium mangel

Langvarig calcium mangel kan forårsage osteoporose, en svækkelse af knoglerne, som øger risikoen for brud.

Hvad forårsager calcium mangel?

Din krop kan ikke selv fremstille calcium. Hvis du ikke får nok calcium gennem kosten, tager kroppen det fra skelet for at opretholde passende calciumniveauer i resten af kroppen.

Calcium mangel kan også opstå, når du ikke får nok D-vitamin eller magnesium, eller når du tager visse medicin. Denne type alvorlig calcium mangel kaldes hypocalcæmi. Den kan også være forårsaget af visse medicinske tilstande.

Grupper med risiko for calcium mangel

Nogle personer har en større risiko for at udvikle calcium mangel. Til disse hører bl.a. følgende:

• Personer i overgangsalderen.
• Personer, der ikke spiser mejeriprodukter
• Personer med en sjælden tilstand kaldet hypoparathyreoidisme.
• Personer, der ikke får tilstrækkeligt med magnesium eller D-vitamin.
• Personer, der tager bisfosfonater, protonpumpehæmmere (PPI) eller kemoterapi.
• Forståelse af D-vitaminmangel

Hvordan ved jeg, om jeg har calcium mangel?

Calcium mangel har ikke altid symptomer. For nogle mennesker kan et brækket ben være det første tegn på osteoporose.

Når calcium mangel forårsager symptomer, kan de omfatte følgende:

• Svaghed eller træthed
• Tør hud og pletvist hårtab.
• Døvhed eller stikninger
• Muskelkramper eller muskelspasmer.
• Hovedpine
• Unormal hjerterytme
• Nervøsitet eller angst

Hvad er bivirkningerne af calciumlaktat?

I mindre doser virker calciumlaktat at blive tolereret godt. Et generelt højt calciumindtag kan dog give anledning til visse bivirkninger. Disse inkluderer blandt andet følgende:

• Forstoppelse
• Gas og oppustethed
• Nedsat absorption af jern og zink.

Forsigtighedsforanstaltninger

Calciumtilskud, som ikke kommer fra maden, kan øge risikoen for nyresten.

Dosering: Hvor meget calciumlaktat skal jeg tage?

Almindelige doser varierer fra 200 milligram (mg) op til 1.000 mg afhængigt af mærke og producent.

Det kan være svært at fastslå den nøjagtige mængde calcium i calciumtilskud, da rent elementært calcium blandes med et fyldstof under fremstillingsprocessen. Tjek etiketten for at finde ud af, hvor meget elementært calcium der leveres pr. pille.

I en 200 milligram tablet af calciumlaktat er der cirka 26 milligram elementært calcium.

Anbefalet kosttilskud for calcium

Det anbefalede daglige tilskud (RDA) for calcium varierer afhængigt af alder og køn. RDA omfatter dit indtag fra alle kilder, inklusive mad, drikke og kosttilskud:

• 1 til 3 år: 700 milligram per dag.
• 4-8 år: 1.000 milligram per dag.
• 9-18 år: 1.300 milligram per dag.
• Mænd mellem 19 og 70 år: 1.000 milligram per dag.
• Kvinder 19-50 år: 1.000 milligram per dag.
• Kvinder 51+ og mænd 71+: 1.200 milligram per dag.

Hvad sker der, hvis jeg tager for meget calciumlaktat?

Alt for høje niveauer af calcium i blodet (hyperkalcemi) kan forårsage alvorlige bivirkninger, som f.eks:

• Dårlig nyrefunktion
• Nyresten
• Høje niveauer af calcium i urinen
• Hærdning af blodkar og blødt væv
• Interaktioner

Calciumtilskud kan interagere med visse medicin, herunder antibiotika og skjoldbruskkirtelhormonet levothyroxin (7).

Det er vigtigt nøje at læse ingredienslisten og næringsdeklarationen på et kosttilskud for at vide, hvilke ingredienser og hvor meget af hver ingrediens der er inkluderet. Læs tilskudsetiketten sammen med din sundhedsudbyder for at diskutere eventuelle interaktioner med fødevarer, andre kosttilskud og medicin.

Hvordan man opbevarer calciumlaktat

Opbevar calciumlaktat på et køligt og tørt sted i originalemballagen.

Lignende kosttilskud

Calciumlaktat er en af flere former for calcium, der findes som tilskud. Andre inkluderer:

• Calciumcarbonat
• Calciumcitrat
• Calciumglukonat

Calciumlaktat indeholder kun 13 % elementært calcium, hvilket betyder, at du skal tage mere af det end de fleste andre former for calcium (1).

Kosttilskud af calciumcarbonat indeholder meget mere calcium, cirka 40 vægtprocent. Disse tilskud bør tages sammen med mad, da din krop bruger mavesyre til at absorbere dem.

Calciumcitrattilskud er lettere for kroppen at optage og behøver ikke at tages med mad. Denne type calcium anbefales til personer, der tager PPI. Du skal tage mere calciumcitrat for at opfylde dit anbefalede daglige indtag, da disse kosttilskud kun indeholder halvt så meget elementært calcium som calciumcarbonat.

Calciumglukonat indeholder kun 9 % elementært calcium (1).

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken er den bedste form for calcium at tage?

Hvilket calciumtilskud der er bedst for dig afhænger af dine præferencer samt dine medicinske behov. Calciumcarbonat og calciumcitrat er de, der oftest anbefales. Calciumcarbonat kan være mere omkostningseffektivt, men det skal tages med mad. Calciumcitrat behøver ikke at tages med mad og kan være at foretrække for personer, der tager PPI.

Hvordan skal man tage calcium for bedste absorption?

Calcium er lettest for kroppen at optage fra kostkilder som mejeriprodukter og bladgrøntsager. Hvis du tager kosttilskud, er det bedst at tage mindre mængder på 500 mg eller mindre fordelt på to eller flere doser om dagen.

Kilder til calciumlaktat og hvad man skal se efter

Det er altid bedst at få sit calcium fra kostkilder. Calcium i fødevarer er mere biotilgængeligt, hvilket betyder, at du optager mere calcium fra det, du spiser, end fra kosttilskud.

Fødevarerkilder til calcium

Gode kostkilder til calcium inkluderer blandt andet:

• Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost.
• Mørke, grønne bladgrøntsager som spinat og grønkål.

Husk, at du har brug for D-vitamin for at hjælpe med at optage calcium. D-vitamin findes i nogle fødevarer som æggeblommer, men du kan også få det gennem sollys.

Calciumlaktat som kosttilskud

Som kosttilskud findes calciumlaktat oftest i form af tabletter, kapsler eller pulver.

Da kosttilskud ikke reguleres nøje af FDA, skal du se efter produkter, der er certificeret af en tredjepart for at sikre kvaliteten, såsom U.S. Pharmacopeia (USP), NSF International eller Consumer Lab. Dette sikrer, at dit tilskud opfylder specifikke standarder for kvalitet og dosering.

Sammenfatning

Calciumlaktat er en type calciumtilskud. Det indeholder mindre elementært calcium end andre typer calciumtilskud og kan være mindre biotilgængeligt.

Calciumlaktat kan sammen med andre typer calciumtilskud bidrage til at støtte hjerte- og knoglesundhed. Det kan også hjælpe med at beskytte mod tab af tandemalje.

At tage calciumlaktattilskud kan hjælpe med at forebygge calcium mangel og osteoporose, men andre tilskud som calciumcarbonat og calciumcitrat kan give større fordele ved lavere doser.

Sidste ord

Generelt anbefales calciumlaktattilskud ikke, da de indeholder meget små mængder calcium sammenlignet med andre former, såsom calciumcarbonat og calciumcitrat (8).

De fleste mennesker kan dække deres calciumbehov udelukkende gennem kosten, hvilket er at foretrække frem for tilskud. Hvis det er muligt, kan deltagelse i regelmæssig fysisk aktivitet også bidrage til at opbygge og opretholde stærke knogler (9).

Hvis du er bekymret for osteoporose eller dit calciumindtag, kan du tale med din sundhedsudbyder om, hvorvidt calciumtilskud er det rigtige for dig.