Mineraler

Kalium er et vigtigt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange kropsfunktioner. Det anbefalede daglige indtag for en gennemsnitlig voksen er 4.700 milligram (mg) pr. dag, selvom doser på 1.600 til 2.000 mg kan være tilstrækkelige for nogle voksne.

Kroppen har brug for kalium for at levere nerveimpulser, trække musklerne sammen, regulere hjerterytme og blodtryk, og for at flytte næringsstoffer ind i cellerne og affaldsprodukter ud af cellerne.

Du kan normalt få tilstrækkeligt med kalium gennem kosten, men kan have brug for at tage tilskud, hvis du lider af underernæring eller har mistet for meget kalium på grund af sygdom eller visse medicin (f.eks. diuretika). Frugt, grøntsager, bælgfrugter og frø er rige kilder til kalium. Kalium mangel er sjælden.

I denne artikel beskrives de mest almindelige årsager til kaliumtilskud, den anbefalede dosis afhængigt af alder og biologisk køn samt eventuelle bivirkninger. 

Fakta om kalium kosttilskud

Aktiv ingrediens(er): Kaliumklorid, citrat, fosfat, aspartat, bikarbonat eller glukonat.

Alternative navne: Kaliumsalt, kaliumkloridsalt

Status: Tilgængeligt uden recept (OTC)

Anbefalet dosis: 99 milligram (mg)

Sikkerhedshensyn: Høje doser kan forårsage gastrointestinale bivirkninger, nyreskader og skader på tyndtarmen og kan interagere med medicin, herunder ACE-hæmmere og kaliumsparende, loop- og thiaziddiuretika.

Brug af kalium

Brug af kosttilskud bør individualiseres og vurderes af en sundhedsperson, f.eks. en registreret diætist, apoteker eller læge. Ingen kosttilskud er beregnet til at behandle, helbrede eller forebygge sygdomme.

Nogle studier tyder på, at et højere indtag af kalium kan reducere risikoen for sygdomme som forhøjet blodtryk og slagtilfælde, osteoporose, nyresten og diabetes. Nogle af disse påstande understøttes bedre af forskning end andre.

Blodtryk og slagtilfælde

På grund af kaliums forhold til natrium, som regulerer væske- og plasmavolumen, har en del forskning fokuseret på dets evne til at sænke blodtrykket og risikoen for slagtilfælde.

I en ældre, men mindeværdig klinisk undersøgelse fra 2006, Dietary Approaches to Reduce Hypertension (DASH), der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine, vurderede forskerne, om en kost, der var rig på frugt, grøntsager, fedtfattige mejeriprodukter og reduceret mættet og totalt fedt, kunne sænke blodtrykket (1).

Mange kom til at kalde det "DASH-dietten", et madmønster, der indeholder mere kalium og mindre natrium. Forskerne gav deltagerne en kontrolleret diæt i tre uger. Derefter randomiserede de deltagerne til en amerikansk standardkost (kontrol), en frugt- og grøntsagskost eller en kombinationskost (DASH-kost) i otte uger.

De, der fik DASH-dietten, sænkede deres systoliske blodtryk (trykket, når blodet kastes ud i arterierne) med i gennemsnit 5,5 mmHg og det diastoliske blodtryk (trykket i arterierne mellem slagene) med 3,0 mmHg.

Mere for nylig vurderede en studie fra 2017, der blev offentliggjort i International Journal of Cardiology, effekten af kaliumtilskud på hypertension (forhøjet blodtryk) (2). Den systematiske gennemgang og metaanalyse viste, at kaliumtilskud reducerede det systoliske blodtryk med 4,48 mmHg og det diastoliske blodtryk med 2,96 mmHg.

I en oversigt fra 2013 i British Medical Journal blev det desuden vurderet, om et øget kaliumindtag kunne påvirke risikofaktorer og sygdomme relateret til hjertesygdomme, herunder slagtilfælde (3). Forskerne kiggede på 22 randomiserede kontrollerede studier og 11 kohortestudier. Udover sænket blodtryk fandt forskerne, at et øget kaliumindtag var forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, hvor et højere indtag reducerede risikoen for slagtilfælde med 24 %.

FDA-godkendt påstand

FDA har godkendt følgende sundhedspåstand om kalium: "Kost, der indeholder fødevarer, som er gode kilder til kalium og har lav natriumindhold, kan reducere risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde (4). "

Knogletæthed

Da kalium er alkalisk (hvilket betyder, at det neutraliserer syrer), har nogle forskere vurderet, om indtagelse af kaliumrige fødevarer og kosttilskud kunne reducere nettosyreindholdet i en persons kost og bevare calcium i knoglerne (5).

Forskningen om dette emne er dog blandet. I en ældre studie fra 2008 i American Journal of Clinical Nutrition blev effekterne af kosttilskud af kaliumcitrat og øget indtagelse af frugt og grøntsager målt hos 276 postmenopausale personer. Den viste, at efter to års kosttilskud af kaliumcitrat, blev knogleomsætningen ikke reduceret, og der var ingen stigning i knoglemineraltætheden (6).

I en nyere studie fra 2018, der blev offentliggjort i Nutrients, blev det vurderet, om kalium kunne reducere knogletab hos kvinder med osteopeni (lav knogletæthed). Den randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede parallelgruppeundersøgelse omfattede 310 postmenopausale deltagere.

Den viste, at kosttilskud af kaliumcitrat forbedrede de positive effekter af calcium og D-vitamin hos osteopene kvinder med kaliumbrist. Denne undersøgelse tyder på, at kaliums evne til at øge knoglemineraltætheden kan være afhængig af indtaget af calcium og D-vitamin, næringsstoffer der er vigtige for knoglesundheden. Der er dog brug for mere forskning for at bekræfte eller modbevise dette forhold (7).

Nyresten

Unormalt højt calcium i urinen (hyperkalciuri) øger risikoen for at udvikle nyresten. Desuden kan en kost, der er proteinrig og kaliumfattig, bidrage til øget stenformation. I nogle studier har man derfor undersøgt, om kalium kan reducere risikoen for nyresten.

I en undersøgelse fra 2016, der blev offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology, undersøgte forskere sammenhængen mellem protein- og kaliumindtag på nyresten (8). De fandt, at højere kalium i kosten var forbundet med en statistisk signifikant og betydelig reduktion af risikoen for nyresten i alle grupper. De fandt også, at den type protein, der indtages, også kan påvirke risikoen for nyresten - specifikt reducerede vegetabilsk protein risikoen sammenlignet med animalsk protein.

Desuden vurderede man i en Cochrane-oversigt fra 2015 citratsalts (f.eks. kaliumcitrat) rolle i at forebygge og indeholde calciumholdige nyresten (9). I syv studier med 477 deltagere fandt forskerne, at citrat signifikant reducerede stenstørrelsen sammenlignet med placebo eller ingen intervention. Desuden var nyformation af sten betydeligt lavere i citratgruppen end i kontrolgruppen.

Blodglukose og diabetes

Da kalium er nødvendigt for insulinudskillelse fra bugspytkirtlen, har en del forskning fokuseret på dets forhold til glukoseniveauer (blodsukker) og diabetes.

I en undersøgelse fra 2015 blev kaliumets indvirkning på glukoseniveauerne hos ældre voksne vurderet (10). Forskerne fandt en signifikant sammenhæng mellem lavere kaliumindtag via kosten, nedsat insulinfølsomhed og øget insulinudskillelse.

På samme måde vurderede en klinisk undersøgelse fra 2016 kaliumniveauer med glukose- og diabetesrisiko over otte år (11). Forskerne fandt, at sammenlignet med dem med højere kaliumniveauer (≥4,5 mmol/L) havde dem med lavere niveauer (<4,0 mmol/L) signifikant højere fasteglukose.

Desuden fandt forskerne en omvendt sammenhæng mellem kalium i serum og kalium i kosten og diabetesrisiko.

Kaliumbrist

Nogle personer kan udvikle kaliumbrist, når indtaget over tid er lavere end de anbefalede niveauer, de har en specifik risikofaktor for lavere niveauer end normalt, eller der er en særlig grund til, at de ikke kan fordøje eller absorbere kalium.

Hvad forårsager kaliumbrist?

Indtag, der er lavere end de anbefalede mængder, kan føre til kaliumbrist. Når indtaget er lavere end hvad kroppen har brug for, kan det føre til sundhedskomplikationer, herunder forhøjet blodtryk og risiko for at udvikle nyresten.

Udover et lavt kostindtag kan visse andre faktorer bidrage til kaliumbrist, herunder (5):

• Diarré
• Opkastning
• Brug af diuretika
• Overforbrug af afføringsmidler
• Pica (at spise stoffer der ikke giver næring, f.eks. ler).
• Kraftig sveden
• Dialyse (en medicinsk procedure til at cirkulere blod, når nyrerne ikke kan gøre det).
• Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

Nogle personer har større risiko for at udvikle kalium mangel, herunder:5

• Personer med i
• Personer der tager diuretika eller afføringsmidler
• Personer med pica

Hvordan ved jeg, om jeg har kalium mangel?

Du ved måske ikke engang, om du har en mild kalium mangel. En alvorligere mangel kan dog føre til hypokalæmi, når blodserumniveauerne falder under 3,6 mmol/L. Mild hypokalæmi kan give symptomer som (12):

• Forstoppelse
• Træthed
• Muskelsvaghed
• Malaise (generel følelse af utilpashed)

Alvorligere hypokalæmi kan give følgende symptomer (12):

• Polyuri (overdreven vandladning)
• Encefalopati (sygdom der påvirker hjernens funktion) hos personer med nyresygdom.
• Glukoseintolerance
• Muskellammelse
• Dårlig vejrtrækning
• Hjerterytmeforstyrrelser (uregelmæssige hjerteslag)

Svær hypokalæmi er livstruende på grund af dens effekt på hjertet og vejrtrækningen. Heldigvis forekommer alvorlige tilfælde sjældent udelukkende på grund af utilstrækkeligt kaliumindtag. Men hvis du bemærker nogen af disse symptomer, er det bedst at få dem vurderet.

1:50

En oversigt over hyperkalæmi

Hvad er bivirkningerne af kalium?

Din sundhedsudbyder kan anbefale, at du tager kalium ved mangel eller for at reducere risikoen for visse sundhedsproblemer, såsom nyresten. At indtage et tilskud som kalium kan dog have potentielle bivirkninger. Disse bivirkninger kan være almindelige eller alvorlige.

Hvis du øger dit indtag af frugt og grøntsager, øger du dit indtag af kalium og fibre. Når du øger fibrene, er det vigtigt at gøre det langsomt og gradvist for at forhindre gas og oppustethed. Sørg desuden for at drikke tilstrækkelige mængder væske. Hvis man forsømmer at væske på passende måde, kan det føre til forstoppelse (13).

Almindelige bivirkninger

Almindelige bivirkninger af kaliumtilskud inkluderer blandt andet (14):

• Diarré
• Kvalme
• Mavesmerter eller ubehag eller let gasdannelse
• Opkastning

Alvorlige bivirkninger

Kaliumtilskud kan sjældnere føre til alvorlige bivirkninger. Disse opstår oftest hos personer med højt indtag og nedsat nyrefunktion eller som tager visse medicin som ACE-hæmmere og kaliumsparende diuretika (12).

Alvorlige bivirkninger inkluderer blandt andet:14

• Forvirring
• Kold, bleg eller grå hud
• Mavesmerter eller udbuling
• Sort afføring
• Nummenhed eller stikninger i hænder, fødder eller læber
• Uforklarlig angst
• Usædvanlig træthed eller svaghed
• Svaghed eller tunghed i benene

Ring til din sundhedsudbyder så hurtigt som muligt, hvis du oplever alvorlige bivirkninger.

Forsigtighedsforanstaltninger

Personer med visse helbredstilstande eller som tager visse medicin har en større risiko for alvorlige bivirkninger og lægemiddelinteraktioner af kalium. Dette inkluderer personer med unormal nyrefunktion og dem, der tager kaliumsparende medicin eller ACE-hæmmere, som normalt bruges til at behandle forhøjet blodtryk. En fuldstændig liste over lægemiddelinteraktioner findes nedenfor.

Dosering: Hvor meget kalium skal jeg tage?

Tal altid med en sundhedsudbyder, før du tager et kosttilskud for at sikre, at ingredienserne og dosen er passende for dine individuelle behov.

National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (NASEM) anbefaler følgende tilstrækkelige indtag (AIs) for kalium (12):

• 400 mg (spædbørn op til 6 måneder)
• 860 mg/dag (spædbørn 7-12 måneder)
• 2 000 mg/dag (1-3 år)
• 2 300 mg/dag (4-8 år)
• 2 500 mg/dag (mænd 9-13 år)
• 2 300 mg/dag (kvinder 9-13 år)
• 3 000 mg/dag (mænd 14-18 år)
• 2 300 mg/dag (kvinder 14-18 år)
• 3 400 mg/dag (mænd 19+ år)
• 2 600 mg/dag (kvinder 19+ år)
• 2 600 (under 18 år) eller 2 900 (over 18 år) under graviditet.
• 2 500 (under 18 år) eller 2 800 (over 18 år) under amning.

Hvad sker der, hvis jeg tager for meget kalium?

For at undgå forgiftning skal du være opmærksom på passende dosering (ovenfor). NASEM har ikke fastsat nogen øvre grænse for kalium. Personer med nedsat kaliumudskillelse i urinen på grund af helbredstilstande som nyresygdom eller visse medicin bør dog være opmærksomme på kaliumtilskuddets potentielle toksicitet.

Hvis du falder ind under disse kategorier og indtager mere kalium, end din sundhedsudbyder anbefaler, kan du have brug for lægehjælp. Hvis du desuden bemærker nogen af de alvorlige bivirkninger (ovenfor), skal du søge akut lægehjælp.

Interaktioner

Nogle medicin kan interagere med kaliumtilskud. Disse inkluderer (12):

• ACE-hæmmere
• Angiotensinreceptorblokkere (ARB)
• Kaliumsparende diuretika, såsom Midamor (amilorid) og Aldactone (spironolakton).
• Loop-diuretika, f.eks. Lasix (furosemid) og Bumex (bumetanid).
• Thiaziddiuretika, f.eks. Diuril (klortiazid) og Zaroxolyn (metolazon).

Disse medicin kan påvirke kalium på farlige måder. Derfor anbefaler eksperter at overvåge kaliumniveauerne hos personer, der tager disse lægemidler.

Det er vigtigt nøje at læse ingredienslisten og næringsdeklarationen på et kosttilskud for at vide, hvilke ingredienser der er inkluderet, og i hvilke mængder. Læs desuden tilskudsetiketten sammen med din sundhedsudbyder for at diskutere eventuelle interaktioner med fødevarer, andre kosttilskud og medicin.

Hvordan man opbevarer kalium

Opbevar friske frugter og grøntsager i henhold til bedste praksis for at maksimere deres friskhed. Retningslinjerne for opbevaring varierer afhængigt af frugt eller grøntsag. Nogle bør for eksempel opbevares i køleskab, mens andre, såsom tomater, bør opbevares ved stuetemperatur.

Opbevar kaliumtilskud på et køligt og tørt sted. Opbevar kalium væk fra direkte sollys. Kassér efter et år eller i henhold til hvad der er angivet på emballagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget kalium bør jeg få i mig per dag?

Alder, køn og graviditetsstatus bestemmer, hvor meget kalium du bør få pr. dag. For eksempel bør mænd fra 19 år og ældre få 3 400 milligram kalium dagligt, fra alle kilder (kost plus eventuelle kosttilskud), mens kvinder fra 19 år og ældre bør få 2 600 milligram (5).

Hvilke frugter er rige på kalium?

Frugter, der indeholder meget kalium, inkluderer blandt andet bananer, appelsiner, avocado, cantaloupe og kiwi. Og glem ikke tørret frugt. En kop tørrede abrikoser, for eksempel, indeholder cirka 1 500 milligram kalium.

Hvornår skal jeg supplere med kalium?

Hvis du har brug for mere kalium, anbefaler eksperter, at du øger dit indtag af kaliumrige fødevarer, såsom frugter og grøntsager, i stedet for at tage et tilskud. Et kaliumtilskud kan dog være nødvendigt for dem, der har en øget risiko for at udvikle hypokalæmi (lave kaliumniveauer i blodet).

Kilder til kalium

Den optimale måde at opfylde dit kaliumbehov på er at spise en række forskellige hele fødevarer, herunder frugter som avocado, appelsiner og bananer, grøntsager (som søde kartofler, squash og tørrede bønner), fedtfattig mælk og nogle proteinkilder som laks og kylling. Dette skyldes, at fødevarer opfylder andre ernæringsbehov og normalt absorberes lettere af kroppen.

Når du ikke kan opfylde et tilstrækkeligt indtag af fødevarer, er kosttilskud også et alternativ.

Fødevarer der indeholder kalium

Ifølge USDA's næringsdatabase er følgende fødevarer høje i kalium (15):

• Akkorngræskar (1 kop kogt uden salt): 896 milligram
• Æble (1 mellemstort æble med skal): 195 milligram
• Artiskokker (1 kop hjerter kogte): 480 milligram
• Avocado (1/4 af hele): 172 milligram
• Banan (1 mellemstor): 430 milligram
• Rødbeder (1 kop rå): 442 milligram
• Broccoli (1 kop hakket og kogt): 457 milligram
• Baby rosenkål (13 stykker): 315 milligram
• Bønner (1/2 kop tørrede - mængden varierer afhængigt af sort): 1 813 milligram
• Cantaloupe (1 kop tern): 427 milligram
• Gulerødder (1 kop hakket): 410 milligram
• Kirsebær (1 kop uden sten): 342 milligram
• Mælk (1 kop med lavt fedtindhold): 350-380 milligram
• Svamp (1 kop hel): 305 milligram
• Appelsin (1 lille): 238 milligram
• Ærter (1 kop rå): 354 milligram
• Peberfrugt (1 kop hakket): 314 milligram
• Persille (1 kop hakket): 332 milligram
• Kartoffel (1 mellemstor bagt med skal): 930 milligram
• Quinoa (1 kop kogt): 318 milligram
• Laks (6 ounce): 730 milligram
• Spinat (1 kop kogt): 839 milligram
• Sød kartoffel (1 kop bagt): 664 milligram
• Tomater (1 kop hakket): 430 milligram
• Vandmelon (1 kop ternet): 170 milligram
• Yoghurt (1 kop): 625 milligram

Hvis du har haft svært ved at tilføje friske produkter til din kost, kan du overveje at tilføje frosne frugter og grøntsager. Fødevarerne fryses, når de er friskest, hvilket øger deres næringsværdi. Undgå at tilberede frugt og grøntsager ved høj varme eller koge dem for at bevare vitaminindholdet. Hvis du vil, kan du spise visse frugter og grøntsager rå. Ellers kan du sautere dem ved medium varme med en lille mængde fedt, f.eks. olivenolie eller kokosolie.

Nogle forarbejdede og pakkede fødevarer indeholder også tilsatte kaliumsalte eller naturligt forekommende kalium (f.eks. tørrede bønner og fuldkorn). Disse fødevarer inkluderer:

• Korn
• Snacks
• Frosne fødevarer
• Forarbejdet kød
• Supper
• Saucer
• Måltidsstænger

Hvis du skal overvåge dit kaliumindtag, bør du være opmærksom på etiketterne. På de fleste ingredienslister angives "kaliumchlorid" som en tilsætning.

Komplementering med kalium

Kaliumtilskud findes i form af kapsler, tabletter, væske og pulver. Almindelige kaliumtilskud er (12):

• Kaliumchlorid
• Kaliumcitrat
• Kaliumfosfat
• Kaliumaspartat
• Kaliumbikarbonat
• Kaliumglukonat

Forskning har vist, at ingen af disse former er bedre end nogen anden (12). Du kan også finde tilsat kalium i produkter som Emergen C (en drik i pulverform).

De fleste receptfrie kaliumtilskud og multivitamin-mineraltillskud giver ikke mere end cirka 99 mg kalium pr. portion (hvilket er en lille del af det anbefalede indtag). Tidligere har FDA besluttet, at visse orale lægemiddelprodukter, der indeholder kaliumchlorid og giver mere end 99 mg kalium, ikke er sikre, da de har været forbundet med skader i tyndtarmen. Derfor kræver FDA en advarselsetiket om risikoen for disse skader på visse kaliumsalte, der overstiger 99 mg (12).

Sørg for at læse etiketterne på kaliumprodukter omhyggeligt, især hvis du er i risiko for at blive ramt af hyperkalæmi. Hvis du er veganer eller har allergier, skal du også læse etiketterne nøje for veganske eller allergivenlige produkter.

Sammenfatning

Kalium er et mineral, der understøtter mange kropsfunktioner, herunder hjerte og blodkar, nerver og muskler. Der er beviser for, at kalium kan reducere risikoen for forhøjet blodtryk, slagtilfælde, diabetes og nyresten.

Personer med nyresygdom løber risiko for at blive ramt af kaliumforgiftning, da deres nyrer måske ikke filtrerer kalium tilstrækkeligt. Derfor bør de ikke tage kaliumtilskud, medmindre en sundhedsudbyder har givet dem anvisninger om dette. Desuden kan visse medicin, herunder ACE-hæmmere, diuretika og visse andre, også udgøre en risiko. Det er derfor vigtigt at tale med en sundhedsudbyder, før man tager noget tilskud, herunder kalium.