Næringsstoffer

De fleste har nok hørt om, at antioxidant-rige fødevarer og kosttilskud kan være gode for sundheden, men mange forstår måske ikke helt, hvad antioxidanter er, eller hvordan de fungerer i kroppen.

Denne artikel tager et dybdegående kig på videnskaben bag nogle af de mest debatterede ernæringsrelaterede emner, vejer fakta og afslører myter.

Ifølge en artikel i biomolekyler er ordet antioxidant et af de mest forvirrende videnskabelige termer, som den videnskabelige litteratur ikke klart definerer.

Denne artikel tager et dybdegående kig på antioxidanter og forklarer, hvad de er, og hvordan de påvirker sundheden.

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter er forbindelser, der reducerer eller hæmmer celleskader gennem deres evne til at neutralisere molekyler, der kaldes frie radikaler.

Frie radikaler er molekyler, der har en eller flere uparrede elektroner i deres ydre bane, hvilket gør dem ustabile og meget reaktive. Kroppen skaber dem gennem normale endogene metaboliske processer, herunder energiproduktion.

Kroppen producerer dem også som svar på miljø- og livsstilsfaktorer, såsom soleksponering, rygning, alkoholkonsumtion med mere.

Antioxidanter hæmmer en proces, der kaldes oxidation, som genererer frie radikaler, der fører til celleskader. Antioxidanter interagerer på en sikker måde med frie radikaler og neutraliserer dem, før de kan forårsage skader på proteiner, lipider og DNA.

Oxidativ stress opstår, når der er for mange frie radikaler i kroppen. Denne ubalance kan opstå på grund af øget produktion af frie radikaler eller nedsat antioxidantforsvar.

Frie radikaler spiller en vigtig rolle for kroppens normale fysiologiske funktion og bidrager til en persons sundhed. Når kroppen producerer et overskud af frie radikaler, kan det dog øge en persons sygdomsrisiko.

For eksempel har mange kroniske sygdomme, herunder hjertesygdomme og kræft, forbindelser til progressiv skade fra frie radikaler.

Antioxidative forsvarssystemer

Celler har antioxidative forsvarssystemer, der hjælper med at holde produktionen af frie radikaler i skak.

For eksempel indeholder cellerne antioxidative enzymer, der hjælper med at reducere niveauerne af frie radikaler. De primære antioxidative enzymer i cellerne inkluderer superoxiddismutase (SOD), katalase (CAT), glutathionperoxidase (GPx) og glutathionreduktase (GRx).

Disse antioxidative enzymer er kendt som første linje forsvarsantioxidanter. De hjælper med at regulere niveauerne af frie radikaler ved at neutralisere både frie radikaler og andre molekyler, der har potentiale til at blive frie radikaler.

Kroppen producerer også metaboliske antioxidanter gennem stofskiftet. Til disse hører alfa-liponsyre, glutathion, coenzym Q10, melatonin, urinsyre, L-arginin, metalloproteiner, bilirubin og transferrin.

Der findes dog visse antioxidanter, som kroppen ikke kan producere, hvilket betyder, at en person skal få dem gennem maden eller ved at tage kosttilskud. Disse antioxidanter i form af næringsstoffer omfatter carotenoider, antioxidative vitaminer, herunder vitamin C og E, selen, mangan, zink, flavonoider samt omega-3- og omega-6-fedtsyrer.

Kost- og tilskudantioxidanter har tendens til at få mest opmærksomhed inden for ernæringsverdenen, da indtagelse af en kost, der er rig på antioxidanter, kan bidrage til at styrke kroppens antioxidantforsvar.

Antioxidanter i fødevarer vs. kosttilskud

At klarlægge de indviklede detaljer omkring antioxidanter i kosten kan være udfordrende og forvirrende. Mange antioxidanter forekommer naturligt i fødevarer, og utallige andre forbindelser, der påstås at styrke kroppens antioxidantforsvar, er tilgængelige som kosttilskud.

Fødevarer som frugt, grøntsager, krydderier og nødder indeholder tusindvis af forskellige forbindelser, der fungerer som antioxidanter.

For eksempel indeholder druer, æbler, pærer, kirsebær og bær en gruppe plantekemikalier, der kaldes polyfenolantioxidanter. Der findes over 8.000 forskellige polyfenolantioxidanter i naturen.

Farverige frugter og grøntsager indeholder også høje koncentrationer af carotenoider, en anden klasse af antioxidanter.

Disse naturlige fødevarebaserede antioxidanter adskiller sig dog meget fra dem, der findes i kosttilskud.

Der findes for eksempel mange former for E-vitamin, herunder syntetisk E-vitamin og naturligt E-vitamin, såsom alfa-tokoferolestrar. Alle disse former for E-vitamin kan have forskellige effekter på kroppen.

Dette kan være grunden til, at studier, der undersøger de potentielle sundhedsmæssige fordele ved E-vitamintilskud, har givet modstridende resultater.

Desuden indeholder kosttilskud normalt koncentrerede doser af isolerede antioxidantforbindelser, som kan påvirke sundheden anderledes end antioxidant-rige fødevarer.

Selvom antioxidantrige fødevarer er ekstremt næringsrige og vigtige for sundheden, passer det måske ikke alle at tage et meget højdoseret antioxidanttilskud og kan endda være skadelig for visse mennesker.

Kan antioxidanter skade sundheden?

Det er tydeligt, at en kost, der er koncentreret om antioxidantrige fødevarer, især frugt og grøntsager, er gavnlig for den generelle sundhed.

Forholdet mellem tilskud af antioxidanter og sygdomsforebyggende foranstaltninger er dog mindre klart.

Mange studier har vist, at indtagelse af kosttilskud, der indeholder koncentrerede doser af antioxidanter, kan gavne visse aspekter af sundheden.

Forskere har for eksempel knyttet antioxidanttilskud - herunder omega-3-fedtsyrer, curcumin, selen, resveratrol og vitamin C - til forskellige positive sundhedseffekter.

Selvom nogle antioxidanter kan give sundhedsmæssige fordele, når en person tager dem af en specifik grund, betyder det dog ikke, at det altid er sikkert eller nødvendigt at tage supplerende antioxidanter.

Nogle forskning tyder på, at indtagelse af visse antioxidanttilskud kan forstyrre kroppens naturlige signalveje og negativt påvirke sundheden.

Desuden har studier vist, at højdosis tilskud af antioxidanter kan være skadelige i visse populationer.

Forskere har for eksempel knyttet E-vitamin tilskud til en øget risiko for prostatakræft hos raske mænd. På samme måde har studier knyttet beta-caroten tilskud til en øget risiko for lungekræft hos rygere.

Forskningen har heller ikke fundet nogen klar fordel ved antioxidanttilskud i forhold til sygdomsrisiko.

Nogle beviser tyder på, at højdosis tilskud med vitamin E, vitamin A og beta-caroten kan øge risikoen for dødelighed.

Dette tyder på, at indtagelse af tilskud af visse antioxidanter kan forstyrre kroppens naturlige antioxidantforsvar og endda skade sundheden, hvis det tages på en uhensigtsmæssig måde.

Omvendt har forskningen konsekvent knyttet en antioxidantrig kost med masser af grøntsager, frugt, krydderier og andre naturlige kilder til antioxidanter til en reduceret sygdomsrisiko og har ikke fundet nogen sammenhænge med negative sundhedseffekter.

Af denne grund foreslår eksperter, at folk bør fokusere på at indtage antioxidanter gennem de fødevarer, de spiser. De anbefaler ikke, at folk tager højdosis tilskud af antioxidanter, medmindre de udtrykkeligt anbefales af en sundhedsudbyder.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at indtagelse af en kost rig på antioxidantrige fødevarer er gavnligt for sundheden og kan bidrage til at forebygge udviklingen af sygdomme.

Forskere anbefaler dog ikke rutinemæssigt antioxidanttilskud til sundhedsfremmende foranstaltninger, da nogle beviser tyder på, at det kan være skadelig for en persons generelle sundhed at tage højdosis tilskud af antioxidanter.

Det er bedst at undgå højdoserede antioxidanttilskud, medmindre en betroet sundhedsudbyder ordinerer eller anbefaler dem. Den bedste måde at få antioxidanter på er gennem fødevarer og drikkevarer, såsom grøntsager, frugt, nødder, fisk, krydderier og te.