Mineraler

Jern er et næringsstof, der spiller mange vigtige roller i kroppen, blandt andet for at holde dig sund og fuld af energi.

Lave jernniveauer er almindelige og kan forårsage ubehagelige symptomer som træthed, dårlig koncentration og hyppige sygdomsangreb. Jernmangel er dog ikke altid let at opdage, især ikke i et tidligt stadium.

Jerntilskud er en god måde at vende en mangel, især hvis kostændringer alene ikke lykkes (1).

I denne artikel diskuteres jerntilskud, hvem der kan have gavn af dem samt de bedste måder at få testet sine jernniveauer.

Symptomer på lave jernniveauer

Lave jernniveauer er almindelige, især i visse undergrupper af befolkningen. Hvis de ikke behandles, kan de udvikle sig til en mere alvorlig tilstand kaldet jernmangelanæmi (IDA) (1).

IDA er en tilstand, hvor dit blod ikke indeholder tilstrækkeligt mange sunde, iltbærende røde blodlegemer. Som et resultat heraf kan du opleve følgende symptomer (1, 2):

• Træthed
• Mangel på energi
• Åndenød
• Koncentrationsvanskeligheder
• Oftere sygdomsangreb
• Vanskeligheder med at regulere kropstemperaturen eller at fryse ofte.
• Bleg hud
• Hjertebanken
• Hovedpine
• Ringende, hvæsende eller summende lyde i ørerne.
• Kløe
• Øm tunge eller vanskeligheder med at synke.
• Ændringer i hvordan maden smager
• Hårtab
• Sug efter andre ting end mad, f.eks. is eller jord - også kaldet pica.
• Smertefulde åbne sår i munden.
• Skeformede negle
• Et ukontrollerbart behov for at bevæge benene - også kendt som restless leg syndrome.

Hvis du oplever nogen af disse symptomer, bør du overveje at diskutere diagnostiske testmuligheder med din sundhedsudbyder for at identificere eller udelukke lave jernniveauer eller IDA.

Tænk på, at disse symptomer normalt er mest mærkbare, når lave jernniveauer udvikler sig til IDA. Du kan altså have lave jernniveauer uden at opleve nogen af disse tegn, især i de tidlige stadier af jernmangel.

At få testet dine jernniveauer regelmæssigt kan være en god måde at identificere og behandle lave jernniveauer, før de eventuelt udvikler sig til IDA.

RESUMÉ

Lave jernniveauer er almindelige og kan, hvis de ikke behandles, udvikle sig til jernmangelanæmi (IDA). Symptomerne viser sig ofte først, når IDA er udviklet. At få testet sine jernniveauer regelmæssigt kan hjælpe med at identificere en mangel, før den udvikler sig til IDA.

Hvornår kan jernkosttilskud være til hjælp

Jernkosttilskud kan hjælpe med at vende lave jernniveauer eller behandle jernmangelanæmi. De kan give resultater hurtigere end kostinterventioner og betragtes ofte som den bedste behandlingsmetode.

Disse kosttilskud kan være særligt nyttige blandt personer, der er tilbøjelige til at have lave jernniveauer, især hvis de ikke kan opretholde en god jernstatus udelukkende gennem kosten, inklusive (1, 3, 4, 5, 6):

• Gravide personer
• Spædbørn og småbørn
• Personer med kraftige menstruationer.
• Personer som ofte donerer blod.
• Personer med kræft.
• Personer med gastrointestinale sygdomme, f.eks. cøliaki, ulcerøs colitis eller Crohns sygdom.
• Personer der har gennemgået en maveoperation.
• Personer med hjertesvigt.
• Personer der tager jernforbrugende medicin, f.eks. dem der bruges til at reducere mavesyre.
• Personer der regelmæssigt træner meget.
• Personer der følger en vegetarisk eller vegansk kost.
• Personer med blodsygdomme, f.eks. thalassæmi eller seglcelleanæmi.
• Personer med alkoholisme.

Det er vigtigt at bemærke, at det kan skade dit helbred at tage jerntilskud, når det er unødvendigt, delvist fordi de normalt indeholder høje doser af jern, hvilket kan forårsage fordøjelsesproblemer og reducere absorptionen af andre næringsstoffer i tarmen (1).

At tage disse kosttilskud unødigt kan også forårsage celleskader og i alvorlige tilfælde føre til organsvigt, koma eller død. Negative bivirkninger kan opstå hos alle, men synes at være særligt dødelige hos børn (1).

Tal derfor altid med dit sundhedspersonale om at få din eller dit barns jernstatus testet, før du tager jerntilskud, og følg altid din sundhedsudbyders doseringsanbefalinger.

RESUMÉ

Jernkosttilskud kan vende suboptimale jernniveauer. Sørg for at få dine jernniveauer kontrolleret på forhånd, da det kan skade dit helbred, hvis du tager dem unødigt.

At teste sig for lavt jernindhold

At få blodprøver er en af de bedste måder at diagnosticere lave jernniveauer eller IDA, da tilstandene kan være svære at diagnosticere udelukkende ud fra symptomer.

En supplerende tilgang er at undersøge, hvordan dit indtag af jern gennem kosten og kosttilskud sammenlignes med det anbefalede jernindtag (1).

For at forstå vigtigheden af at anmode om visse blodprøver frem for andre kan det være nyttigt at forstå de tre hovedstadier af jernmangel.

Stadier af jernmangel

Lave jernniveauer udvikler sig normalt til IDA gennem disse stadier (1):

• Let jernmangel. Denne tilstand består af lave jernlagre med ferritinniveauer mellem 10-30 mcg/L, samt et normalt antal røde blodlegemer (RBC) med hæmoglobin over 12 g/dL og hæmatokrit over 36 % for kvinder og 41 % for mænd.
• Let funktionel jernmangel. Denne tilstand består af udtømte jernlagre med ferritinniveauer under 10 mcg/L men et normalt antal røde blodlegemer med hæmoglobin over 12 g/dL og hæmatokrit over 36 % for kvinder og 41 % for mænd.
• Jernmangelanemi (IDA). Denne tilstand består af udtømte jernlagre med ferritinniveauer under 10 mcg/L, plus et RBC-tal der falder under det normale interval med hæmoglobin under 12 g/dL og hæmatokrit under 36 % for kvinder og 41 % for mænd.

De bedste tests til at diagnosticere din jernstatus

Hæmoglobin- og hæmatokritprøver bruges almindeligvis til at screene for jernmangel. De betragtes dog ikke som følsomme eller specifikke og har tendens til kun at identificere IDA - ikke de tidlige stadier af jernmangel (1).

Det er fordelagtigt at identificere de tidlige stadier af jernmangel, da du på den måde kan tage fat på problemet med det samme - hvad enten det er gennem kostændringer eller kosttilskud - i stedet for at lade det udvikle sig til IDA, før du tager handling.

Serumferritin betragtes i øjeblikket som den mest omkostningseffektive og effektive test til at diagnosticere jernmangel, især i tidlige stadier.

Det er dog få læger, der rutinemæssigt tester ferritinniveauer, så du kan være nødt til at anmode om denne test specifikt, ud over hæmoglobin- og hæmatokritprøver, når du besøger din læge.

Hvor ofte bør du teste dig selv?

De, der ikke har nogen historie med lave jernniveauer, kan vælge at få testet deres niveauer en gang om året som en måde at opdage en potentiel jernmangel i et tidligt stadie.

Hvis du tager jernkosttilskud, kan forbedringer i hæmoglobin være mærkbare inden for 4 uger. Det tager dog generelt mindst 3 måneder at genoprette hæmoglobinniveauerne helt, og nogle gange endnu længere tid at genoprette ferritinniveauerne (7).

Derfor bør personer, der i øjeblikket tager kosttilskud for at behandle jernmangel, vente mindst tre måneder efter at de er begyndt på behandlingen, hvis ikke længere, før de får testet deres hæmoglobin- og ferritinniveauer igen.

Når det er sagt, er der en lille procentdel af mennesker, der enten ikke reagerer på orale jernkosttilskud eller som oplever bivirkninger. Som sådan kan de have brug for andre behandlinger.

Hvis du har IDA og ikke bemærker nogen forbedring af symptomerne inden for de første 4-8 uger efter at have taget et tilskud, bør du derfor overveje at få testet dine hæmoglobinniveauer igen for at kontrollere, om du reagerer på behandlingen (7).

RESUMÉ

At få testet dine hæmoglobin-, hæmatokrit- og ferritinniveauer er den bedste måde at identificere en jernmangel, før den eventuelt udvikler sig til IDA. Hvor ofte du bør få testet dine jernniveauer afhænger af din nuværende jernstatus.

Konklusion

Jernkosttilskud kan hjælpe med at vende en jernmangel, når kostændringer alene ikke lykkes.

Nogle personer, herunder gravide kvinder, spædbørn, små børn, personer der træner meget, og personer med visse medicinske tilstande, er mere tilbøjelige til at have lave jernniveauer og bør få testet deres jernniveauer regelmæssigt.

Hvis du overvejer at få testet dine jernniveauer, skal du sørge for at anmode om en hæmoglobin- og hæmatokritprøve sammen med en ferritintest. Denne kombination er mest effektiv, når det kommer til at identificere jernmangel, selv i et tidligt stadie.